Gu’ fanden er de nasserøve!

Min medblogger John Jakobsen har i sit seneste indlæg, rettet endnu en kritik af SF’s udmeldinger omkring østarbejdere. Denne gang af Villy Søvndal der udtaler ’… desværre står langt de fleste østarbejdere stadig uden for fagforeningen. Til dem er beskeden klokkeklar: Se nu at få meldt jer ind i en fagforening. Det er altså ingen undskyldning for nasseri, at man kommer fra Østeuropa.’

John mener at Villy Søvndal tager ’fribilletten og hænger de østeuropæiske arbejdere ud som nasserøve’.

Jeg forstår ikke kritikken. Allerede 25. februar i år kunne Ugebrevet A4 afsløre at kun 3 % af de østeuropæiske kolleger står i fagforening. Det er et gigantisk problem. Og betyder efter min opfattelse at 97 % nasser på de organiserede kolleger. Det fik desuden vores tolk fra Byggefagenes Samvirke, Robert Olejnik, til at udtale følgende: ’Tro mig – jeg har ikke været på så meget som én byggeplads med polakker, hvor tingene var i orden. Og jeg har besøgt op mod 1.000 byggepladser’.

De sidste mange steder jeg har arbejdet, har der også været uorganiserede østeuropæere. Jeg forsøger altid at snakke med dem. Jeg har altid 3F-pjecer med til dem på deres eget sprog. Jeg er altid behjælpelig med de problemer, de får med danske myndigheder, arbejdsgivere, byggematerialer osv. Jeg er kort sagt langt mere behjælpelig, end jeg nogensinde ville være overfor en uorganiseret dansker.

Jeg har snakket med rigtig, rigtig mange. Og det er lykkedes mig at organisere lige nøjagtig nul udlændinge! Yep!, du læste rigtigt, et stort rundt 0. Som regel siger de, at de kun skal være her i kort tid, eller at de er bange for at blive fyret, hvis de melder sig ind. Siden hvornår har vi accepteret det som en undskyldning? Det har aldrig været omkostningsfrit at stå sammen.

Der bliver stadig flere østarbejdere på byggepladserne, og intet tyder på at flere af dem organiserer sig. Det SKAL der altså laves om på! Ellers bliver konsekvensen en social katastrofe for tusindvis af familier i Danmark. Vi rammes af arbejdsløshed, og et pres på lønninger og arbejdsforhold, på et niveau som vi slet ikke kan forestille os. Udviklingen er allerede i gang.

Hvis ikke formanden for et socialistisk parti skal reagere på denne alvorlige situation – hvad skal han så bruge sin tid på? Jeg mener absolut ikke Søvndal trækker nogen fribillet. Næh, fribilletten består i det frelste synspunkt, at der skal være plads til alle, og at det kun er arbejdsgiverne, der er problemet. Og at polakkerne nok heller ikke rigtig forstår det danske arbejdsmarked. Og der er da også danskere, der står uden for fagforening. Og man skal da ikke bruge tvang. Og snak nu ordentligt – ’nasserøv’, fydaføj for et ord at tage i sin fine politikermund.

Nedefra og hvorhen?

Dernæst skriver John: ’Endelig så skal hele problemet med at organisere kolleger ikke defineres »oppe fra« – hverken fra partiformænd eller fra velmenende debattører.’

Her kan vi være enige, når det drejer sig om en fyr i dit stilladsfirma, eller en kollega i mit murersjak. Men hvem skal organisere de 30-100 polakker, der graver kabler og lægger asfalt for Gentofte kommune hver eneste dag i sommervarmen? Eller de små 100 polakker, der laver betonarbejde på Copenhagen Towers i Ørestaden? Da en af mine venner søgte arbejde sidste sommer på forlaget Allers nye domicil på Havneholmen, sagde manden fra entreprenørfirmaet Pihl A/S, at der ikke ville være arbejde til folk, der snakkede dansk. De ville have en 100 % arisk-polsk arbejdsplads.

Problemet er jo, at uorganiserede østarbejdere er ved at overtage alt arbejde på nogle af byens største byggepladser. Her duer vores gamle opskrifter altså ikke alene. Der er tværtimod brug for at alle – inklusiv de partier, der har lettere adgang til medierne end du og jeg – gør alt, hvad der står i deres magt for at sætte fokus på problemerne med at få organiseret folk. Vi har brug for alt den opmærksom og støtte, vi overhovedet kan få.

Faktisk mener jeg, at fagligt aktive som os to, burde gøre langt mere for at få vores fagforeninger – og Byggefagenes Samvirke – til at være meget mere klare og kontante i kravene til den udenlandske arbejdskraft… Måske må jeg endda bide i det sure æble og indrømme, at vi kunne lære noget af en politiker, der tør kalde en spade for en spade, så det kan høres helt nede i bunden af skurvognen.