Grækenland; hvem redder hvem?

Grækenland har store økonomiske problemer, og en kæmpe gæld; ja, okay, det kan vi godt være enige om – på tværs af politiske skel og alt muligt andet.

Til gengæld synes jeg, det er lidt interessant at se på, hvordan Grækenland kommer ud på den anden side – og kan vi overhovedet hjælpe?

Det første der springer mig i øjnene (og som egentligt gav mig ideen til dette indlæg) er, at Euro-landene nu er klar til en ”redningsaktion”. Groft skitseret handler det om, at Grækenland har svært ved at optage flere lån, fordi ”markedet” ikke har tillid til, at landet kan betale sine penge tilbage. Det vil Euro-landene nu gøre noget ved, ved at tilbyde Grækenland lån.

Det lyder jo som en solidarisk handling, hvor man må glæde sig over, at Grækenland er medlem af Euroen – eller hvad?

Der er bare lige et par små ting; 1. de andre lande kan ikke bare se til, hvis Euroen skrider, så rammer det jo alle Euro-landene, derfor er det måske lige så meget nød som solidaritet der driver værket. 2. Man kan faktisk ikke lave denne redningsaktion inden for Euroen – det er nemlig ikke tilladt i traktaterne at lave særlige ting rettet mod ét land, derfor laver man disse lån som bilaterale aftaler og det eneste man kan gøre inden for EU/Euro-gruppen er at aftale, at man vil lave disse enkelte aftaler – som altså skal indgås enkeltvist mellem Grækenland og det enkelte land.

Det er jo næsten komisk, at man har oprettet en mønt, og lavet nogle regler, der betyder, at hvis et land kommer i problemer, så kan man ikke hjælpe inden for strukturen – man er nødt til at gå uden om reglerne. Hvis der skulle være et solidarisk princip i Euroen, så ville man da vel have skrevet det ind…

Nå det er sagt, så må man jo sige, at Grækenland på mange måder bliver presset ganske gevaldigt fra EU’s side. Der skal afleveres planer, med heftige nedskæringer – ja, EU-kommissionen har sågar været ude og blande sig i, hvor høj løn de offentlige ansatte skal have i Grækenland! Her går vi ellers og får at vide fra Euro-tilhængerne, at EU da aldrig ville blande sig i sådan noget…

Samtidig med at EU altså ”hjælper” grækerne med at finde ud af, hvor mange penge de skal skære ned, så hjælper grækerne i virkeligheden også EU ganske meget. Med afsæt i denne ”nye” situation (som om det var fuldstædigt umuligt at forudsige, at der ville komme økonomiske kriser, og at bl.a. Grækenland ville få seriøse problemer) begynder flere og flere – herunder Claus Hjort Frederiksen – at snakke om, at EU da vist også hellere må få noget mere magt. Ja faktisk så er regeringerne i EU’s lande så dårlige til at styre økonomien, at det ville være bedre at overgive MEGET mere magt til EU på det punkt.

- Ikke umiddelbart en tillokkende tanke i min verden…

Og så en hurtig sidste kommentar, her når vi snakker om nedskæring. I Lissabontraktaten (EU’s nyeste traktat) står der, at ”medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet.” (Artikel 42, stk.3). Om det betyder, at medlemslandene skal betale FLERE penge til militæret kan diskuteres, til gengæld kan det ikke diskuteres, om man må bruge færre penge.

Når den græske regering således forsøger at få enderne til at mødes, så skal de altså ikke kigge over på de militære udgifter, med mindre de kan bevise, at det gør deres militær bedre at skære i budgetterne (og det kan vist godt vise sig lidt svært). Det er da direkte dumt, at man skriver sådan noget ind i en traktat, som skal gælde mange år frem i tiden – men det mente hverken SF, S, R, V eller K i Danmark at der var et problem med.