Fuck julen!

Om hvordan en smadret TV2-sendevogn kan ses som en forsvar for demokratiske rettigheder.

Så fik TV2-News smadret en sendevogn i går. Og igen i dag flyder pressen vanen tro over med skrækhistorier fra landets udanske områder, hvor muslimer tilsyneladende hader julen.

Jeg tror ikke, at forklaringen på en smadret sendevogn skyldes en mangelfuld ghettopakke eller dårligt integrerede bøller. Jeg tror egentlig heller ikke det er fordi pressens dækning af hele juletræs-sagen er den mest sørgelige gang islamofobi, siden George Bush forklarede 11. september med at terroristerne hadede Amerikas frihed.

Personligt tror jeg, at ghettoens unge er mest frustrerede, over gang på gang at opleve at demokratiske rettigheder ikke gælder for dem på samme måde som de gælder for andre borgere i samfundet.

Juletræshistorien er et perfekt eksempel på, hvordan den danske presse opdager et problem, der kun er et problem, hvis man har en diskriminerende kulturopfattelse.

Jul eller demokrati
Lokaldemokratiet i boligforeninger bestemmer hvilke fælles projekter der skal prioriteres. Det faktum giver det ingen mening at problematisere, medmindre man er imod lokaldemokrati. Jeg nægter at tro, at Kokkedal er det eneste sted et juletræ er sparet væk i disse krisetider. Den omtalte boligforening er nok heller ikke den eneste, der døjer med mangel på frivillig arbejdskraft.

Så hvorfor interesserer pressen sig så overhovedet for manglen på et juletræ i Kokkedal? Hvorfor får de ikke behov for at kritisere andre besparelser? Gad vide om SAS' ansatte har råd til alle de juletræer og højtidsarrangementer de kunne ønske sig?

At sagen overhovedet løfter et øjenbryn afslører en kulturel racisme. Hver eneste dansker der bliver forarget over et kokkedals manglende juletræ, lider af den opfattelse at vores jul er vigtigere end muslimernes Eid-fest. De lider faktisk også af den opfattelse, at den danske kulturs dominans er vigtigere end lokaldemokratiet. Ellers havde det ikke været interessant.

Derfor tror jeg at ghettoens unge bliver vrede. Ikke fordi de hader vores frihed eller vores jul. Men fordi de konstant ser deres demokratiske rettigheder problematiseret i pressen, hvor andre borgere kan få lov at have deres lokaldemokrati i fred.

At en sendevogn kan blive smadret uden at journalisterne kommer noget til viser i øvrigt en tilbageholdenhed der er prisværdig, når vi snakker om en befolkningsgruppe der slås for deres kulturelle overlevelse.

Det pinligste er, at der overhovedet findes danskere der kan mene, at den danske jul med skovhugst, utroskab, overforbrug, grædende børn og skyhøje selvmordsrater, er værd at starte et kulturelt korstog over.