Free Gaza: Lene E. bør opfordre Grækenland til at lade hjælpen nå frem

Free Gaza- skibene skulle - efter flere udsættelser - i begyndelsen juli være sejlet mod Gazas kyst, herunder også et lille hold danskere på et canadisk skib. Men med meddelelsen om, at den græske regering har stoppet det afsejlede amerikanske skib fra Piræus, forbudt det svenske skib og har ødelagt dieseltanken på det canadiske, er det ikke kun den Israelske hær, som lægger hindringer i vejen for Free Gaza.

Den socialdemokratiske græske PASOK-regering synes - som følge af israelsk pres - at have opgivet sin traditionelle klare støtte til palæstinenserne. Det ses senest af den græske præsidents besøg i Israel omkring 10.juli.

Man må ikke glemme, at det kunne blive en farefuld færd. Skibene skulle oprindelig sejle omtrent samtidig med årsdagen for Israels angreb på nødhjælpskonvojen, der for et år siden havde kurs mod Gaza. Israels angreb på et nødhjælpsskib i internationalt farvand var og er pirateri samt en overtrædelse af det internationale samfunds grundlæggende regelsæt.

Den humanitære nødhjælpskonvoj sidste år - og skibene denne gang - medbragte symbolsk forsyninger i form af medicin, mad og cement til Gaza. Både FN og andre humanitære organisationer kan fortælle om det enorme hjælpebehov i Gaza.

Selvom grænsen til Ægypten fornylig blev åbnet en lille smule, skønnes det, at med det nuværende tempo vil genopbygningen af Gaza komme til at vare mere end 100 år. Syge, traumatiserede og fattige mennesker er blevet de første ofre for blokaden.

Nøden i Gaza er ikke en naturkatastrofe. Det er en menneskeskabt katastrofe, forårsaget af Israels blokade og krig mod Gaza i januar 2009. Blokaden er en kollektiv afstraffelse af den palæstinensiske civilbefolkning i modstrid med 4. Geneve- konvention med store humanitære omkostninger. Fattigdom og armod bidrager ikke til at fremme en fredsproces - tværtimod.

Det internationale samfund, har ofte ofret hensyn til menneskerettigheder og folkeretten for at fremme en fredsproces i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det har imidlertid vist sig at være en fejl. Israels angreb på den humanitære nødhjælpskonvoj er et eksempel på, at tilsidesættelse af internationale konventioner forværrer udsigterne til fredsforhandlinger.

Danmark skal overfor Israel kræve, at blokaden af Gaza straks må ophøre, og at alle bosættelser på Vestbredden ophøre. Erfaringen viser, at man aktivt må fastholde fordømmelsen af Israels overgreb og tage konkrete skridt til at udtrykke den i alle fora, herunder også EU og i FN.

Danmark bør i EU-regi aktivt arbejde for en suspension af EU’s associeringsaftale med Israel og tage initiativ til en international våbenembargo overfor Israel, indtil Israel har accepteret at søge konflikten løst gennem egentlige fredsforhandlinger.

Man kan kun ønske at skibene - trods den græske blokade af skibenes afrejse – snarest får lov til at sejle mod Gaza og at de får god vind på sejladsen, herunder større dansk og international pressebevågenhed.

Free Gaza-Danmarks egen hjemmeside, John og Annettes blogsindlæg på dagbladet Arbejderen har sammen med enkelte Ritzau-telegrammer fortalt om projektet, men en mere systematisk pressestrategi med debatindlæg, opfølgning på parlamentariske initiativer osv. har været savnet.

Derfor bør såvel aktivister, støttere og presseformidlere i dansk sammenhæng tage en diskussion af de indhøstede erfaringer, herunder lære af bl.a. de canadiske venner, der med større dygtighed sikrede at de gode intentioner bag Free Gaza-initiativet er blevet afspejlet i en bredere opbakning.

Det er vigtigt at fastholde opmærksomheden om Free Gaza-projektet. Det fortjener det.

Vi må ud med budskabet om, at den danske regering bør opfordre den græske regering til at tillade, at Free Gaza-skibene kan sejle og bringe nødhjælpen frem. Og udenrigsminister Lene Espersen bør følge opfordringen fra fire tidligere danske udenrigsministre om dansk anerkendelse af Palæstina, når det til efteråret kommer op på FN’s generalforsamling.

Tue Magnussen støtter Free Gaza-Danmark. Han har tidligere besøgt Gaza og Vestbredden som projektkoordinator for Palæstina og Mellemøsten for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre(RCT).

Blogindlægget har - i en kortere udgave - været bragt i dagbladet Arbejderen 9. juli 2011.