Fængslet kurderleder udsat for grusom behandling

15. februar er det 13 år siden, at Abdullah Öcalan blev taget til fange og overladt til den tyrkiske regering. Den fængslede, kurdiske politiker Abdullah Öcalan er nok i dag den mest prominente kurdiske fange.

Det var baggrunden for, at Fey Kurd – en paraplyorganisation for forskellige kurdiske organisationer – lørdag 11. februar havde kaldt til demonstration på Københavns Rådhusplads, hvor jeg talte sammen med bl.a. præst Leif Borch Hansen.

Jeg sagde bl.a.:

Uanset, hvad man mener om Abdullah Öcalans baggrund, er han i dag en politisk fange, en fange, der i praksis bliver underlagt den mest grusomme og umenneskelige behandling, i en grad at der reelt er tale om torturlignende behandling.

Den fængslede, kurdiske politiker Abdullah Öcalan har senest været holdt isoleret i ikke mindre end syv måneder. Abdullah Öcalans advokater har ikke haft mulighed for at komme i kontakt med deres klient i de seneste syv måneder. Det er en ulovlig og konventionsstridig behandling.

Abdullah Öcalan blev 15. februar 1999 taget til fange og overladt til det tyrkiske regime, som ifølge flere politikere og menneskerettighedsorganisationers grundige dokumentation fortsat overtræder såvel national tyrkisk lov som folkeretten, både den europæiske menneskerets-konvention og FNs konvention mod tortur og dens tillægsprotokol, der netop skal forebygge tortur og anden grusom og umenneskelig behandling ved besøg i fængsler.

For at protestere mod den konventionsstridige behandling af Abdullah Öcalan er vi - danskere og herboende kurdere af forskellig politisk observans - samlet i dag på Københavns Rådhus Plads for at protestere imod isolationen af den kurdiske PKK-leder, imod den manglende overholdelse af menneskerettighederne og for ikke at glemme, at kurderne i Tyrkiet fortsat bliver udsat for krigsforbrydelser.

Det er kun få uger siden, at de tyrkiske militære grænsemyndigheder kort før nytår begik overlagt mord på op imod 40 civile kurdere, der bragte varer over grænsen. De blev udsat for et overlagt præcisionsmord – kun et par stykker undgik militærets dødbringende våben.

Kun ROJ TV viderebragte den rystende nyhed til de internationale medier. Og det fører mig til i dag at rejse endnu et aspekt af kurdernes årelange mangesidede kamp.

Nemlig den kamp som kurderne kæmper ikke kun for at forsvare deres egne legitime rettigheder, men faktisk også fører for os andre, nemlig det imponerende forsvar for ytringsfriheden, som ROJ TV har ført - foreløbig i byretten. Og der er god grund til at tage til genmæle til forsvar for ikke alene ytringsfriheden, men også for at værne retssikkerheden.

Et forsvar for dels at støtte kurdernes nationale rettigheder, herunder retten til en kurdisk tv-station, dels for at protestere mod det seneste skræmmende eksempel på, hvad terrorlovgivningen indebærer af indskrænkelser i ytringsfriheden og retssikkerheden.

Selvom byretsdommen kun er foreløbig fordi sagen bliver appeleret har den allerede brændemærket ROJ TV. Først opsiger satellitudbyderen kontrakten, så lukker Den Danske Bank for ROJs TVs konti. Det er flot at ROJ-TV under sådanne betingelser kan fortsætte med at sende.

Der er nok tale om et samspil af årsager til forsøget på at bringe ROJ TV til tavshed, men amerikansk pres på Danmark er utvivlsomt - sammen med et stærkt tyrkisk pres på Danmark - blandt hovedårsagerne til såvel hetzen som angrebet på ROJ TV.

Den nye danske regering synes næsten at være endnu mere tavs end den forrige når det gælder støtten til kurderne. Både før og efter at Danmark blev EU-formand har den danske udenrigsminister været rungende tavs i fordømmelse af f.eks. de overlagte tyrkiske mord på kurdiske civile.

Vi må ikke glemme, at 30 millioner kurdere i årtier har levet som en undertrykt national minoritet under nogle af verdens mest modbydelige diktaturer i Mellemøsten. Kun i Irak har kurderne i de sidste tyve år under FNs beskyttelse nydt en vis frihed. Det er ikke kun diktaturer som Iran og senest Syrien, der undertrykker og tilbageholder kurderne.

Tyrkiet lader bestemt ikke diktaturstaterne noget efter. Selv om Tyrkiet er både kandidat til EU og medlem af NATO, som angiveligt skal beskytte vestlige demokratiske værdier, har skiftende regeringer i Ankara i mange år undertrykt kurdernes nationale, kulturelle og sociale rettigheder.

Mere end 30 år efter kuppet i Tyrkiet, hvor militæret indførte en grundlov, der stort set gælder den dag i dag, fastholdes en fanatisk tyrkisk nationalisme og konsekvent undertrykkes etniske mindretal, især kurderne. Den ny tyrkiske grundlov, som er undervejs, giver fortsat ikke kurderne anerkendelse.

Den kurdiske region med over 15 millioner etniske kurdere er fortsat i undtagelsestilstand, de kurdiske medier forbydes, politikere og journalister idømmes langvarige fængselsstraffe. Ifølge Journalister uden Grænser ligger Tyrkiet nede på en bundplads i pressefrihed.

Derfor er det ikke mærkeligt, at nogle kurdere vælger væbnet modstand mod den massive tyrkiske undertrykkelse. Andre, mere fredelige kurdere har valgt at tage kampen op ved at etablere kurdisk satellit-tv, nemlig ROJ TV. Det er - som de danske DR eller TV 2-stationer - en tv-kanal med underholdning, kultur osv., men også nyhedsmæssig dækning af konflikterne mellem kurderne og de lande, de lever i.

Tavsheden fra vestlige regeringer med støtte til kurderne er blevet stadig mere rungende. Den tavshed må vi bryde.

Derfor er det godt at se at så mange i dag har trodset kulden og fulgt Feykurds opfordring til at protestere mod såvel Tyrkiets konventionsstridige behandling af politiske fanger, ikke mindst Abdullah Öcalan, de fortsatte krigsforbrydelser, som kurderne udsættes for og endelig - og ikke mindst højlydt - at protestere mod både hetzen mod og forsøgene på en lukning af ROJ TV - både når det gælder satellittransmission og adgang til deres bankkonti.

Endelig må vi fokusere på ondets rod og derfor kræve at kurdiske organisationer fjernes fra såvel EU’s som USA’s terrorliste. Tak for ordet.