Eurokrisen fortsætter

Tilhængere af euroen har påstået, at krisen er overstået med pengegarantier fra eurolande og Danmark for mange milliarder kroner.

Men det blev kun for en kort stund, at de store børser kunne arbejde med højere aktiekurser og andre værdipapirer. Nu går det allerede nedad igen, specielt med euroen.

Hjælpepakken har heller ikke forhindret, at arbejdsløsheden stiger i de ramte Eurolande. På grund af de skrappe spareprogrammer for Grækenland og
Spanien vokser den sociale uro og købekraften falder. Det hjælper ikke til med at bekæmpe ledigheden.

Det eneste lyspunkt er, når euroen bliver mindre værd. Så bliver eksportvarerne bliver billigere, f.eks. kan Tyskland sælge flere biler til USA. Også Danmark har fordele for eksportvarer, fordi kronen følger nedgangen for euroen.

To gange har vi nedstemt euroen, men den danske regering har fuldstændig ignoreret afstemningsresultat og har sluttet kronen til euroens op- og nedture.

Men i Tyskland havde man overhoved ingen mulighed at tage stilling til indførelsen af euroen. Spørger man befolkningen her, vil de hellere i dag som i morgen forlade Eurozonen.

Dengang vi havde folkeafstemning i Danmark advarede modstanderne af euroen os imod at gøre os afhængig af en asocial politik i EU, at man ville forsøge at afløse nationale finanspolitik gennem EU-finanspolitik.

Nu oplever vi at de store eurozonelande som Tyskland og Frankrig forsøger at udnytte krisen og forlanger af alle eurolande, at de forelægger deres statsbudget for EU-kommissionen, før man vedtage det i de nationale parlamenter.

De nationale interesser skal vige for EU’s interesser, som har vist sig at være storkapitalens interesser.

EU har f.eks. altid givet fortrinsret for inflationsbekæmpelse og ikke
arbejdsløshedsbekæmpelse. Derfor er ledigheden allerede nu så høj
i eurolandene, især ungdomsarbejdsløsheden.