EU - forklar mig det lige igen..

Jeg har en tilståelse: Jeg aner ikke, hvad jeg skal stemme på søndag.

Jeg synes altid, EU-valg fører til en lettere identitetskrise for mit vedkommende. Da jeg tog Politikens test viste det sig f.eks., at jeg var allermest uenig med Dansk Folkeparti – og Folkebevægelsen mod EU. Godt så. Og jeg var åbenbart foruroligende enig med en masse folk fra Radikale Venstre.

Der er et eller andet ved EU-valg, der forkludrer det hele for mig.

Hvorfor er det, at det er allermest venstreorienteret at sige nej? Jeg ved godt, at EU er et udemokratisk, kapitalistisk projekt, men er det så ikke bare noget med at komme op på hesten, frem i skoene og ind i kampen? Så må vi vel slås for at ændre projektet, eller hvad? Verden er større end EU, men verden er jo også EU, så skulle vi ikke gøre noget ved det, frem for at lukke os om os selv med undtagelser og særaftaler og hvad ved jeg?

Jeg ved godt, det sikkert er håbløst banale og naive betragtninger, men jeg kan bare ikke rigtigt se fidusen i dansk enegang og drømmen om et ædlere, nordisk samarbejde el. lign.

På den anden side ved jeg også godt, at jeg er pinligt uvidende om EU. Så spørgsmålene ovenfor er ikke ment helt så retoriske, som de lyder. Skulle der sidde en læser med mere styr på sagerne og rive sig i håret derude, så sig endelig frem.

Og jeg ved godt, at både Folkebevægelsen og Junibevægelsen sikkert arbejder for alle de mærkesager i EU, jeg i øvrigt går ind for, så snart valget er overstået: Miljø, arbejdstagerrettigheder, minoritetsspørgsmål osv.

Og jeg ved, at jeg ikke rigtigt synes, jeg har nogle alternativer: SF er på det seneste gået helt agurk på rets- og udlændingeområdet, og så er de i øvrigt skrækkeligt stivbenede i forhold til spørgsmål om sexarbejderes rettigheder, og det samme kan man egentlig også sige om Socialdemokraterne. Og skønt jeg egentlig synes, Radikale Venstres anti-nationalistiske kampagne (“Ligestilling er udansk - godt vi har EU”, ”God kræftbehandling er udansk – godt vi har EU”) er ret fed, så ligger de selvfølgelig aaaaalt for langt til højre for mig.

Så jeg ender nok bare med at satse på, at dem jeg politisk set stoler på til daglig, nok heller ikke er helt tossede, når det kommer til EU. Selvom det nogle gange føles sådan.

Og for resten: Skulle der være andre, der ligesom jeg kunne have tendens til at forfalde til enkeltsags-fanatisme, bare sådan i ren og skær forvirring over bunkerne af uigennemskuelige EU-argumenter, så har S.I.O. (Sexarbejdernes Interesse-Organisation) foretaget en rundspørge blandt en række EU-kandidater om deres holdning til sexarbejde. Det er der kommet et lille, overskueligt stykke papir ud af, som vist for alle parter vil kunne indsnævre kandidat-feltet en smule. Tak for det.