Enhedslistens tunge beslutning

Enhedslistens Rune Lund fortalte mig på et tidspunkt, at når han indgik i en diskussion, så bestræbte han sig altid på at forstå sin moddebattør. Hvis Rune var i tvivl om hvordan en udtalelse skulle fortolkes, så fortolkede han den umiddelbart positivt, eller spurgte måske endda ind til emnet.

Når jeg nu sidder og mindes den gode Rune Lund, så er det fordi Mikkel Skov og John Jakobsen i deres blog-indlæg gør præcis det modsatte, og det er rigtigt ærgerligt for både dem selv og læseren.

Alligevel vil jeg stærkt anbefale, at man læser specielt Mikkels indlæg. Mikkel demonstrerer på fornemmeste vis, hvordan Enhedslisten har udviklet sig til politisk projekt for højere uddannede offentligt ansatte, og samtidigt komplet opgivet at vinde opbakning blandt de mindre privilegerede lønmodtagergrupper.

Modkraft har formået at aktivere to af de få arbejdere på den organiserede venstrefløj til at skrive blogs. Den ene af disse arbejdere har dristet sig til at skrive om sine oplevelser på arbejdspladser rundt om i landet. Disse erfaringer reducerer Mikkel Skov til ”nuttet og trættende kansas-arbejderisme”. Omvendt skriver den anden arbejder uddrag fra Enhedslistens pressemeddelelser, og straks erklærer Mikkel Skov sig ”fuldstændig enig”.

Derefter tager Mikkel Skov fat i én sætning fra hhv. Villy Søvndal og Astrid Kragh (begge SF) og på baggrund af disse enkelte sætninger, opbygger Mikkel et luftkastel af skjulte dagsordener, smålummer racisme og populisme, som det i sagens natur ikke er svært for ham at kritisere. Det er dog ganske interessant, når Mikkel helt åbent skriver, at han er fløjtende ligeglad med arbejdernes verdensopfattelse.

Den store humanist (godkendt af selveste Thøger Seidenfaden) Rune Engelbreth har også haft riven ude af Astrid Kragh, og i forsøget på at dokumenteres SFs ondskab, måtte han komplet undgå at citere fra selve interviewet med Astrid Kragh. Det var pinligt da Engelbreth gjorde det, og det er pinligt når Mikkel gør det.

En af grundende til Mikkels had mod arbejderklassens erfaringer generelt og ”kansas-arbejderisme” i særdeleshed, er formentligt at deres rettigheder står i modsætning til Mikkels egne interesser. Mikkel Skov arbejder som ”specialarbejder i symbol-industrien”, hvilket betyder dels at han ikke har nogen formel uddannelse, dels at han alligevel tjener små 10.000 kr. mere om måneden end en ufaglært arbejder, dels at han intet producerer og endeligt at den industri han arbejder i eksisterer på grundlag af udnyttelse af arbejdernes produkter.

Han befinder sig med andre ord på samme niveau som Søren Fauli eller Christian Have – for at nævne et par kendte ”specialarbejdere i symbol-industrien”. Og jo – det er tarveligt af mig, at gøre Mikkel Skov ”Guilty by association”, men rolig. Det var bare en parodi ;-)

Det er dog ikke nogen parodi, når Mikkel beskriver sit møde med det helt almindelige Danmark, det Danmark som taler med deres naboer fremfor politiske meningsfæller, det Danmark som har mailadresser som "peroglise@hotmail" og det Danmark som han og Enhedslisten så gerne vil gøre socialistisk.

Mikkel Skov beskriver mødet med Danmark og danskerne som en "(Toast) tøvst-galaxe" - altså en anden planet. Mikkel må - som os andre ikke-helt-unge- socialister - have gjort sig nogle erfaringer med den østeuropæiske socialismes sammenbrud. Desværre har han ikke gjort sig den erfaring, at man skal have respekt for befolkningen. Man kan næsten høre fængselsdørene smække bag den formastelige som udtalte "Toast" som "tøvst". Latterliggørelsen har Mikkel Skov allerede indledt.

Jeg ser derfor frem til at følge både John og Mikkels blogs i fremtiden. Enhedslisten står overfor et eksistentielt valg mellem to strategier. Skal man forsøge at være et arbejderparti eller et minoritetsparti? I dette valg ligger der implicit andre strategiske valg, som Enhedslisten pga. dens udemokratiske struktur og organisation aldrig har truffet. Det gælder valget mellem evig opposition vs. ansvarlighed og det gælder valget mellem dialog vs. belæring. Jeg håber, at John og Mikkels fremtidige blogs vil illustrere dette valg, og jeg følger gerne op med analyser og egen erfaringer fra min tid i Enhedslisten.

Og hvad havde dette indlæg nu med ”rettighedsspørgsmålet” at gøre? Ikke så lidt endda. Symbolindustrien er i skrivende stund den vigtigste rambuk imod verdens fattigste lande. Ved at kalde et produkt et bestemt navn eller give det et bestemt udseende, forhindrer de imperialistiske magter (herunder Danmark) de fattige lande i at konkurrere på produktionen. Symbolindustrien udnytter ikke kun danske arbejderes produkter, den holder ganske simpelt den fattige verdens lande i sult og nød. Også her får Enhedslisten et svært valg – man vil jo så nødigt være uvenner med Arne Würgler og Mikkel Skov :-)