En på opleveren med Marx

Information lancerede i slutningen af sidste år ’Dagens Marx-citat’, hvor bladets egne medarbejdere startede med at præsentere deres yndlingscitat. Bladet bad også læserne om at give deres bud sammen med ”en anekdote om dengang, du første gang læste det.”

Nu er der dem, der vil synes det er ligemeget, hvornår man prøvede det første gang, men åbenbart ikke Information. Forventeligt var det da også, at de fleste brillerede med citater fra Det kommunistiske Manifest og andre Marx’ske ungdomsværker. Og bidragyderne endte tit med en lidt sorgfyldt indrømmelse af, at det jo nok var en smuk drøm, eller også var den ikke realiseret endnu.

Selvom Informations Rune Lykkeberg nogenlunde samtidig beklagede, at Terry Eagleton’s bog Why Marx Was Right manglede økonomi og kun var kulturkritik, har der ikke været noget redaktionelt ønske om at tage udfordringen fra Marx’ mere udviklede økonomiske teorier op.  Eller lade læserne gøre det. Men det er måske, fordi det er svært at kombinere ’førstegangsoplevelsen’ med mere vanskelige citater. Så med den ene hånd skulle Marx have et come-back, med den anden gøres harmløs.

Nu det skal være oplevelser, så er der nyere af slagsen, der nok burde kunne få én til at hive Kapitalen ned fra hylden. Den allestedsnærværende Ole Thyssen nøjes ikke med at  klage over folks dyrkelse af egen svaghed. Nej, han har så sandelig også i Deadlines øjne forstand på, hvad Marx sådan ca. kunne gøre for os i dag.

Naturligvis var Thyssen ikke helt tilfreds. D. 21.12 sidste år udtalte han således, at Marx havde en mangelfuld forståelse af finanskapitalen. Man kunne få den mistanke, at Thyssen ikke har læst 3. bind af Kapitalen, eller også er det lang tid siden. For Marx forstod både aktier og obligationer og i den grad kreditkapitalen. At han ikke skrev om derivater og kredittabsforsikringer (CDS’er),  kan man vel ikke bebrejde ham. Marx mente netop, at kapitalen hele tiden antager nye og ”højere” former, og den accelererende udvikling hen imod finansinstrumenter baseret på minimale marginaler mellem afkast ville ikke komme bag på ham.

Så her et citat, der er højst relevant for finanskriser: ”Men hvis denne nye akkumulation støder på vanskeligheder i sin anvendelse på grund af mangel på anbringelsessfærer, dvs. hvis der er tale om overfyldning inden for produktionsgrenene og overudbud af lånekapital, så beviser denne plethora [overflod] af lånbar pengekapital intet andet end den kapitalistiske produktions skranker.

Den efterfølgende kreditsvindel beviser, at der ikke er nogen positiv hindring for anvendelse af denne overskydende kapital, men derimod nok en hindring på grund af værdiøgningens love, på grund af grænserne for, hvordan kapitalen kan forøge sin værdi som kapital. ” (Kapitalens bind 3, bog 3: 665/6 i Rhodos-udgaven).

Dette lidt sværtforståelige citat viser Marx’s indsigt i, at der kan være pengeoverflod samtidig med, at der ikke er nogen anvendelsesmuligheder for lånekapitalen p.gr. af mangel på profitabel produktion. Lige inden krisen ser det ud, som om der er for mange penge, og svindlen, der her vel nærmest skal forstås som en svimlende lånekarrusel (det tyske ord ”Schwindel” betyder nemlig også noget i retning af svimmelhed), sættes i sving. Efter et vist stykke tid bremser den så brat op. Overfloden af lånekapital viser sig nu som sin modsætning, dvs. som mangel på kapital til investeringer.

Disse modsætninger ser man i USA bl.a. i form af, at de store ikke-finansielle virksomheder ligger inde med over en billion (altså 1000 milliarder) dollars i rede penge, som de ikke har lyst til at investere. Hvis de endelig gør, er det da slet ikke i jobs i USA, selvom der ind imellem er rygter om en spæd begyndelse.

Vi ser jo også ekstremt lave centralbankrenter i USA, eurozonen, UK og Danmark, mens små virksomheder har vanskeligt ved at opnå lånekapital i private banker, fordi der ikke er tillid til, at investeringerne vil være profitable. For dem er der kapitalknaphed.

Man kan også blive helt nervøs ved tanken om al den kredit, ECB har sendt på markedet på det sidste, og som fluks vender tilbage til den som indskud. For kreditten kan ikke finde anvendelse. Så her strækker vi den selvsamme krise ud med dens egne midler. Det skal nok blive godt.