Ej blot til lyst

Uge 6 er for mange danske folkeskoler ikke bare en almindelig uge i rækken, det er for de fleste "Uge Sex", hvor der i samarbejde med Sex og Samfund sættes et særligt fokus på seksualundervisning. Men hvor går vi til, når Sex og Samfund mister deres troværdighed?

Sex og Samfund udarbejder hvert år materialer til skolerne, så lærerne kan få hjælp til den til tider svære snak om seksualitet sammen med eleverne. Der sættes fokus på kønssygdomme, den første gang, minoritetsseksualiteter, kønsstereotyper, osv. Alle sammen vigtige emner, der hjælper til, at børn og teenagere kan tale mere åbent om kroppen, egne grænser og andre spørgsmål der optager dem.

Fredag d. 1.februar blev de således udsat for en voldsom kritik fra Dansk Folkeparti, der havde fået adgang til en af foreningens videoer til indskolingen om forskellige familieformer.

I følge DF var det forkasteligt, at man præsenterede en familie med lesbiske forældre som en acceptabel familieform. En form flere og flere børn, og dermed klassekammerater, vokser op i, og som andre børn derfor må kende til, så de kan få en forståelse for det og lære, at også det er okay og hverken ulækkert eller åndssvagt.

Således argumenterer Sex og Samfund, og man skal være Dansk Folkeparti-middelalderlig, for ikke at kunne forstå og bakke op om det.
Sex og Samfund har i mine øjne en værdifuld rolle at spille i samfundet og for folkeskolen. Kun få lærere er uddannede seksualvejledere og nyder derfor stor gavn af foreningens hjælp. Spørgsmål om sex og seksualitet kan i samfundet og for den enkelte være årsag til alt andet end glæde, men årsag til bekymring og frygt, derfor må vi til alle tider kunne være åbne og rådgivende for både børn og ældre.

Hvis ærinde går Sex og Samfund?

Går vi tilbage til 1.februar, bliver billedet af Sex og Samfund dog en anelse mere broget.

Om morgenen kunne jeg nær være blevet kvalt i min morgenmad, da jeg hører nyheden om, at de Konservative vil arbejde for ordnede forhold for de prostituerede på lige fod med andre arbejdere. Morgenmaden kom ikke i den gale hals pga. en overraskelse over de Konservatives naive tilgang til den fiktive tv-serie, Borgen, men pga. min vrede over, at det nu er lykkedes SIO for alvor at komme ind på Christiansborgs bonede gulve.

Og her kommer Sex og Samfund på banen. SIO og andre af deres kumpaner har desværre længe haft fingrene i foreningen, og man er derfor også her imod en kriminalisering af sexkøb.

Det er i sig selv et problem, at man lader sig overbevise af overskuds prostituerede og deres bagmænd, som har en stor økonomisk interesse i at prostitution skal forblive lovligt.

Naturligvis kan vi ikke tillade at holde live i et område, med så mange volds- og voldtægtstilfælde, og hvor tidligere prostituerede for altid er skadede efter mange års kønslig vold. Mange år hvor deres vigtigste opgave er at skille krop og hoved, for at kunne overleve.

Det siger selvfølgelig sig selv, også selv om vi får ondt af skuespilleren der portrætterer en prostitueret, der bliver behandlet groft til en høring i Borgen. Det siger ikke bare sig selv, det siger de tidligere prostituerede, selvom de nuværende siger noget andet.

Lad os igen dyrke den seksuelle frihed

Her kommer så det ekstra lag. Hvordan kan jeg, som ansvarlig lærer, sende mine elever trygt af sted til Sex og Samfund, når jeg ved, de bakker op om køb af kvinder?

Hvordan kan de med troværdighed fortælle, at mine elever skal lytte efter deres krops signaler, og være bevidste om egne grænser, hvis de på den anden side accepterer, at kvinder træner sig selv til at lukke af og ignorere egne grænser, for at kunne blive betalt eller undgå at blive overfaldet af kunden?
At bakke op om prostitution udhuler alt det, Sex og Samfund rådgiver om og underviser i.

Så hvad gør vi så for eleverne og de unge mennesker, der ønsker vejledning om sex, lyst, selvværd og seksuel udfoldelse? Tja, pt. er der ikke andet at gøre, end selv klare arbejdet eller lukke øjnene for det absurde i foreningens dobbeltmorale.

Men tænk, hvis der var et alternativ. Tænk hvis vi i alle større byer havde et kommunalt Lysthus. Et åbent hus vi kunne gå til og få rådgivning, tale med andre om seksualitet, lyster, osv. Købe kondomer og sexlegetøj, få kontakt til steder hvor vi, sammen med reelt ligesindede, kunne udfolde vores seksualitet, og hvor man med troværdighed kunne undervise elever i reel seksuel frihed.

At få et sted, hvor vi både på papiret og i praksis satte åbenhed og seksuel sundhed i højsædet uden fordomme men med holdninger til, hvornår det er frihed for begge eller kun for den med pengene, ville være udtryk for den seksuelle frihed, vi altid bryster os af i Danmark. Prostitution handler om udnyttelse ikke om frihed.