Det politiske

Sådan en uge her – hvor en eller anden idiot har dobbelt booket min kalender – ja, der tænker jeg over, hvad der egentlig kunne få mig til at sige ”jeg smider, hvad jeg har i hænderne og fikser det”. Med andre ord, hvilke problemer eller muligheder kunne der komme, så det ville få mit fokus frem for alle disse andre ting, der fylder lige nu.

Det sørgelige er, at idioten, der synes, at jeg kan klare alting på den halve tid – det er naturligvis mig selv. Der med matematisk snilde har regnet ud, at hvis jeg bare går 5 minutter før her, og så cykler ekstra hurtigt der, så når jeg det nok…

Sandheden er, at det at EU endnu engang forsøger at tilkæmpe sig endnu mere magt over os, og totalt negligerer befolkningen – ja, lige nu er det altså ikke nok til, at jeg smider hvad jeg har i hænderne og GØR noget.

Det er heller ikke nok, at vores tåbelige regering har fremlagt et finanslovsforslag, der betyder, at det endnu engang er de fattigste, der betaler for de rigestes skattelettelser.

MEN, ring til mig og spørg om jeg vil holde et politisk oplæg – ja, så er jeg klar. Pludselig er der faktisk 28 timer i døgnet. Som en veninde sagde i går ”Engang i mellem har jeg bare brug for at tæve en tilhænger, og bagefter trække personen rundt i manegen”. Den fornyede energi holder gerne forholdsvist længe, og virker væsentligt bedre end kaffe eller andre forsøg på at give mere energi.

Det er forbløffende, hvor let politisk arbejder går, når man først husker politikken i det – det er en af grundende til, at jeg elsker at holde oplæg og deltage i debatter…