Derfor skal SF have et nyt principprogram

Sidste år blev det besluttet på SF’s landsmøde, at partiet på landsmødet i 2012 skal have et nyt principprogram. Som medlem af den landsledelse, der skal virkeliggøre denne beslutning, vil jeg gerne her fremføre et par argumenter for, hvorfor det er en god ide at programmet fra 2003 udskiftes med et kortere og mere præcist program. Jeg forholder mig her kun lidt til, hvad et nyt program bør indeholde, det er en diskussion der er alt for stor til at den kan inddrages her.

Til interesserede kan alle SF’s programmer findes på arbejdermuseets hjemmeside, herunder også det der i dag er gældende – hvis længde er på 26 sider. Målsætningen for den igangsatte proces, der er beskrevet her, er at det skal munde ud i et program i omegnen af 4 sider. Men hvorfor overhovedet lave et nyt program?

Væksten i SF’s organisation


Medlemsudviklingen de seneste år gør, at langt over halvdelen af SF’s medlemmer ikke var medlem af partiet, da det gældende principprogram blev vedtaget. Det medvirker til den i mine øjne kedelige tendens, at det nuværende principprogram ikke fungerer som en integreret del af organisationen.

Det nuværende programs form


Det nuværende principprogram har en uheldig form, hvor det også forholder sig til en række temmelig specifikke politikområder. Det skyldes at det er skrevet ud fra en programtradition man også kan genfindes i tidligere SF-programmer, der gør programmerne unødvendigt lange - Eksempelvis er programmet fra 1980 hele 60 sider langt!

Programformen er således, at principprogrammet reelt indplaceres i grænselandet mellem det rene principielle program og et politisk program, der har til formål at afklare partiets stillingtagen til politiske hovedområder. Det umiddelbare problem ved at afklare SF’s stillingtagen til temaer som økologisk bæredygtighed, international Sikkerhedspolitik, EU’s rolle i verdensordenen er, at det i voldsom grad forlænger programmet længde, og herudover gør det til et program, der hurtigt risikerer at blive forældet. Jeg foretrækker derfor et program, der overlader drøftelsen og analysen af væsentlige politikområder til det vedtagne reformprogram, og dermed ”kun” foretager en principiel afklaring og beskrivelse af følgende helt centrale problematikker:

-  Det nuværende samfunds klassestruktur

-  I forlængelse af ovenstående: Uretfærdighederne i det nuværende samfund/verden, herunder kapitalismens konsekvens for miljøet.

-  SF’s bud på et alternativt samfund

-  SF’s strategi for forandring

Udvalgte passager i det nuværende program


Ethvert principprogram indeholder kompromisformuleringer, eller formuleringer, der har til formål at bygge bro mellem forskellige synspunkter. Det er jeg helt på det rene med, og sådanne kommer der (sikkert) også til at være i det nye program. Men jeg et kortere program stiller krav om at det skrives i et sprog, der kan læses af en bredere kreds og fungere som en engagerende og mobiliserende tekst.
Flertydige formuleringer, om hvorledes kapitalismen skal afskaffes dur bare ikke, ligesom programmets tendens til at anvende begreber som de færreste forstår entydigt er uheldigt. Selvfølgelig skal kapitalismen erstattes af et andet samfund, men det kræver jo en forforståelse af hvad dette indebærer. Jeg tænker her særligt på formuleringen:

SF vil en grundlæggende ændring af samfundet. Strukturer og mekanismer i samfundet skal i små og store skridt gradvist omdannes, så demokrati, frihed,... social retfærdighed og bæredygtighed gøres til de bærende principper for samfundets udformning og udvikling. Det forudsætter en revolutionær proces, hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen."

Afrunding

Det nuværende principprogram skal derfor erstattes. Ikke fordi jeg er uenig i programmets analyse, men fordi det både grunden sin alder, form og konkrete formuleringer ikke er hensigtsmæssig. De der ønsker et principprogram, der reelt spiller en rolle i organisationen, bør i mine øjne også støtte, at SF får et, der har de bedst muligt forudsætninger for at blive læst og anvendt. Jeg synes også vi skylder os selv, og den politiske forandring vi gerne vil stå i spidsen for, åbent at erklære vore anskuelser og hensigter i et klart sprog.