Den liberale vælger den sovjetiske vej

Hvad sker der, når man giver (næsten) frit valg til en fikseret Liberal Alliance-kandidat: Manifestet eller Maos lille røde?

Det vil man kunne finde ud af, hvis man ser dagens afsnit af den Julekalender, jeg har lavet sammen med Liberal Alliances Ole Birk Olesen (berømt og berygtet også fra 180grader.dk). Og hvorfor nu det, hvorfor lege med fjenden, vil nogen formentlig spørge.
Det er der to grunde til - dels fordi det er sjovt at lave noget politisk-humoristisk netop med sin diametrale modsætning. Dels fordi vi får mulighed for nogle samtaler (korte, forstås, det er jo en videojulestue), der tager udgangspunkt i to helt forskellige ideologiske standpunkter, ikke i hverdagspolitikken. Men i bund og grund skal det ikke tages for mere, end det er - et muntert indslag med politisk brod, i en (på flere måder) kold tid.

Så flyt med ind på Facebook og se Julestuen dér.

I forhold til dagens afsnit er der muligvis i dette forum brug for en disclaimer - nej, jeg mener ikke, at venstrefløjen (eller den del, jeg tilhører af den) kan reduceres til et valg mellem det kommunistiske Sovjet eller Maos Kina. Jo, jeg mener, at man stadig kan blive klog af at læse i Manifestet (ihukommende, at vi dog lever i en ganske anden tid). Nej, der er ikke lagt op til en intellektuel diskussion med udgangspunkt i alle de forskelligheder, som dele af venstrefløjen til venstre for SF, og EL for den sags skyld, er præget (nogen vil sige plaget) af.

Ja, det er ment som en spydig kommentar til den borgerlige fløjs heftige kampagne mod venstrefløjen, visse navngivne politikere, manges fortid, historien osv.

Det centrale er: det sidste citat, det er det, det hele handler om:

"..Et samfund, hvor hver enkelts frie udvikling er forudsætning for alles frie udvikling"

Se Oles og Trines julestue 5.december 2010 her