Vreden er stor i Grækenland i disse dage, og med god grund. Den græske stat skal på chokkur for at nedbringe det astronomiske underskud på de offentlige finanser, og det bliver de offentlige ansatte, mennesker på overførselsindkomst og den offentlige service, som må holde for.
Lad os prøve at se på, hvad chokkuren kommer til at indeholde, men først skyde en typisk borgerlig myte ned:
”Se blot til Grækenland: Den krise, de oplever, det er, hvad der sker, når man følger Søvndals syn på økonomi”. Det tvivlsomme citat er hentet fra Venstres politiske ordfører Peter Christensen, Statsminister Lars Løkke er fremkommet med tilsvarende vrøvl. Det er selvfølgelig enten endnu et led i Venstres skræmmekampagne eller også har de ikke sat sig ind i baggrunden for Grækenlands økonomiske krise. Vel nok i virkeligheden en blanding begge dele.
Sagen er, at det var det konservative New Democracy, som fra 2004 satte turbo på at køre den græske økonomi i sænk. En helt afgørende ingrediens har været den sædvanlige borgerlige modvilje mod at indkræve skat. Lige som i Danmark benyttede den borgerlige regering i Grækenland sig af ufinansierede skattelettelser, hvilket har været medvirkende til at få den offentlige låntagning i 2009 til at ligge helt oppe på 12-13 % af BNP. Hertil kommer dårlig administration af skatteindkrævningen i Grækenland. Det er veldokumenteret, at Grækenland har den største sorte økonomi blandt OECD landene. Faktisk er modernisering af skatteindkrævningen den første af de anbefalinger, som OECD kom med tidligere på året (men måske Venstre anser OECD for røde lejesvende).
De borgerlige i Grækenland har samtidig ikke haft styr på de offentlige udgifter, der blandt andet har været tynget af tårnhøje militærudgifter, mere end 4% af BNP og relativt set ca. tre gange så højt som Danmark. Selv ikke USA kan være med på det niveau. Hertil kommer et meget gavmildt pensionssystem, som igen og igen fremhæves, når borgerlige økonomer skal forklare krisen i Grækenland. At pensionssystemet er et mindre problem i et land som Grækenland med massiv arbejdsløshed, forbigår de i tavshed. Tilbage står dog, at den slags omfordeling i samfundet skal være finansieret på længere sigt.
Igen og igen forklares grækernes krise med, at de har levet over evne. Når økonomiske iagttagere taler om ”de”, henvises der sjældent til den økonomiske overklasse, der ikke betaler skat, eller til korrupte embedsfolk eller politikere, men om helt almindelige lønmodtagere. Den krisepakke, der er fremlagt af IMF og den Europæiske Centralbank (ECB), viser også klart at det er almindelige grækere, der må holde for. Krisepakken indeholder massive nedskæringer på offentlige services (over 50 milliarder d.kr. om året), reduktion eller fastfrysning af offentlige lønninger, overførselsindkomster og en pensionsreform (pensionsalderen udskydes til i nærheden af den danske) og højere moms. Så er der den sædvanlige IMF-snak om at skabe et sundt investeringsklima. Ikke at nye investeringer nødvendigvis er en dårlig ide, men en smule realisme ville sikkert hjælpe til en forståelse af, at selv med det lempeligste investeringsklima i verden vil investorerne sikkert ikke kommer til at stå i kø på grund af den alvorlige økonomiske krise i landet.
IMF og ECB fremhæver til gengæld ikke omfordeling mellem rige og fattige, investeringer i offentlige arbejdspladser, der kan skabe arbejde og indtægter til de hundrede tusinder, der står uden job eller kommer til det i de kommende år. Der tales allerede nu om en tabt generation af unge.
Det skal retfærdighedsvis siges, at IMFs og ECBs lånepakke til Grækenland også omfatter nedskæringer på militær og udvidelse af skattegrundlaget og hvad der noget floromvundet beskrives som ”contributions from those who have not carried a fair share of the tax burden” (sic!)
Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det.
Tilbage står, at en så massiv laden stå til som den græske stat har præsteret - ikke mindst under de borgerlige - ikke sikrer social udligning. Det er alene generationsoverførsler fra de unge grækere til den ældre generation.