Den der finanskrise

Det er lidt tragikomisk i disse dage, når det går ned for alverdens spekulanter og plattenslagere. Det er desværre ikke så enkelt, at det kun er dem, det går udover – finanskrisen har konsekvenser for os alle. Nogle kan allerede mærke det.

Det er meget svært at overskue konsekvenser af denne her krise. Nogle sammenligner det med forandringerne i 1989, da Berlin-muren faldt og andre siger med børskrakket i 1929 – men der er ikke rigtig nogen, som siger noget, almindelige mennesker kan forstå.

Men en ting forstår jeg – det her kommer til at gøre ondt på Fogh. Med mindre vi på venstrefløjen er helt afsindigt dumme, så kommer det her til at gøre ondt på Fogh. Hvis ikke det havde været for hans politik, havde vi ikke været i denne suppedas.

Skattestoppet (læs skattelettelser til boligejere osv.), nu de direkte skattelettelser regeringen og DF laver, for slet ikke at tale om afdragsfrie lån, flexlån osv. er direkte skyld i den danske boligboble. De penge, der burde være blevet brugt på vuggestuer, folkeskoler, ældrepleje og hospitaler, har regnedrengene i regeringen klattet væk så forbandet dumt at man skal være rimelig fuld for ikke at se der er en krise.

Nu er Fogh jo ikke så original, i noget han gør, og hans økonomiske politik er ingen undtagelse. Regeringen og DF ligger under for den samme hovedløse tro på, at markedskræfterne kan løse alle problemer. Den nuværende krise er tydeligvis ikke bare en økonomisk krise, men også en politisk krise for nyliberalismen. Hvorfor skal vi acceptere, at spekulanter skal bestemme over, om vi har arbejde, kan få en ordentlig bolig og om der er penge til velfærd, når de tosser ikke engang kan tage vare på sig selv?

Fogh taler om grådige spekulanter, og dem er der helt sikkert mange af, men han kan ikke løbe fra, at han har åbnet kassen og startet kasinoet med hans nyliberale politik.

Den nuværende situation ligger lige til højrebenet for venstrefløjen. Det er blevet tid til at gå i flæsket på kapitalismen. Investeringer i velfærd med forbedringer af skoler kan få de arbejdsløse bygningshåndværkere i arbejde igen, flere hænder til den offentlige sektor og ordentlig ungdomsuddannelser er ikke bare ting på en ønskeliste, men det et godt bud på, hvad der kan få os ud af krisen, som nyliberalisterne (VKO – jeg er sød og undlader at skrive de radikale og socialdemokraterne) har skabt. Når markedet ikke kan, så må demokratiet tage over!

Desværre har regeringen indtil nu lykkedes i at få socialdemokraterne med på den såkaldte redningspakke, der sikrer spekulanterne mod tab. (Villy fik ikke lov at være med, men ville hjertens gerne have været med – hvad blev der af arbejderismen i SF?). På Københavns rådhus brillerede Ritt Bjerregård med at lave skattelettelser og nedskæringer sammen med de borgerlige. Hun har virkelig forstand på timing. Heldigvis er det ikke alle der har lagt sig fladt ned på ryggen for kapitalen.