De faglige kampe

Det virker som om, at der er rigtig mange faglige kampe for tiden – altså hvor fagforeninger kæmper for, at forskellige virksomheder skal indgå overenskomst eller overholde den.

Jeg har lige læst i 3F’s nyhedsbrev om endnu en sag, hvor de er i konflikt med en byggematador, firmaet hedder Cocktail Ejendomme – og man har prøvet i efterhånden 1½ år at indgå overenskomst, nu går andre LO-forbund så ind i en sympati-strejke. Vi håber naturligvis alle på, at det virker. (Læs mere om sagen her)

Fordi selvfølgelig skal der indgås overenskomst, naturligvis skal medarbejderne lønnes ordentligt osv.

Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at det bare ikke er en selvfølgelighed alle steder – og for alle mennesker. Der er de her store virksomheder, der bevidst underbetaler deres arbejdere, forsøger at snyde dem for ferie osv. – og tilbage sidder jeg med en tom følelse af, at det da BURDE være en naturlig sag for ALLE, at der skal indgås overenskomster, og at de skal overholdes. Men når det nu ikke er sådan, er det jo utrolig dejligt, at vi har nogle stærke fagforeninger, som knokler hårdt!

Man kan så vælge to tilgange til det, 1. Glæde sig over fagforeningerne og over, at det stadig er muligt, eller 2. Glæde sig over fagforeningerne, men kigge med bekymring på, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden – hvis EU fortsætter den vej, som de er på vej ud af.

Generelt er mit udgangspunkt at kigge lyst på fremtiden – jeg tror som regel på, at folk gerne vil én noget godt og at fremtiden byder på noget godt og spændende.

Men jeg må nok indrømme, at det kniber lidt i forhold til retten til faglig kamp. For den ret er virkelig under pres – se bare en dom fra foråret fra EF-domstolen: Den slog fast, at en offentlig instans (f.eks. en kommune) ikke må kræve af en virksomhed, der f.eks. bygger en vej for kommunen, at de skal overholde gældende overenskomster i området. Denne dom angriber måske ikke direkte konfliktretten, men den undergraver det arbejdsmarkedssystem – som mange af os ellers er forholdsvist glade for.

– Og, det er jo ikke den eneste dom, men derimod blot én ud af en række domme fra EF-domstolen, der alle sammen på forskellige måder angriber dette grundlæggende system.

(Nogle af disse domme har jeg omtalt i tidligere blog-indlæg)