I sidste uge udtrykte jeg min afstandtagen til Astrid Kraghs skræmmebilleder af østarbejdere på det danske arbejdsmarked.
I mit stille sind havde jeg nok håbet på, at det var tanker fra SF’s integrationsordfører, som ikke kender så meget til det danske arbejdsmarked…
Men nej;
Dagen efter skriver SF’s formand, Villy Søvndal, på sin hjemmeside om problemet med de østeuropæiske arbejdere.
Han opridser grundigt og sobert de mange problemer med udnyttelsen af den billige østeuropæiske arbejdskraft.
Han fremhæver også, at SF nu har lavet en konkret handlingsplan for at løse disse problemer
Men Villy Søvndal slutter sit indlæg med følgende svada;
»Men desværre står langt de fleste østarbejdere stadig uden for fagforeningen. Til dem er beskeden klokkeklar: Se nu at få meldt jer ind i en fagforening. Det er altså ingen undskyldning for nasseri, at man kommer fra Østeuropa.«
Jeg er helt enig i, at lønmodtagere på de enkelte arbejdspladser skal melde sig ind i den fagforening, som kæmper for at bevare og forbedre deres løn- og arbejdsvilkår!!
Men det er betænkeligt, at Villy Søvndal kommer med denne bastante udmelding i forlængelse af Astrid Kraghs skræmmebillede af østeuropæiske, katolske arbejdere, som hun mener er lige så farlige for vores danske demokrati som Hizb-ut-Tahrir…
Jeg hørte ikke Villy Søvndal kritisere de uorganiserede SoSu-assistenter eller de uorganiserede pædagoger for at være nasserøve under den månedslange konflikt på det offentlige område.
De uorganiserede offentlige ansatte kender spillereglerne på det danske arbejdsmarked, men alligevel valgte de at stå udenfor – de er uden nogen tvivl de største nasserøve på det danske arbejdsmarked…
Men Hr. Søvndal vælger fribilletten og hænger de østeuropæiske arbejdere ud som nasserøve, ganske som Astrid Kragh i Politiken vælger at fremmane et skræmmebillede af katolske mørkemænd, som vil ødelægge vores samfund.
Jeg vil derfor opfordre Villy og Astrid til at genlæse SF’s glimrende handlingsplan og arbejde for dette frem for at finde syndebukke.
Syndebukke er noget, populister bruger for at undgå fokus på det virkelige problem!!
SF’s plan for problemerne med østarbejderne kan læses her
Endelig så skal hele problemet med at organisere kolleger ikke defineres »oppe fra« – hverken fra partiformænd eller fra velmenende debattører.
Det skal være kollegerne på den enkelte arbejdsplads, der skal overbevise deres kolleger om, at det er vigtigt at melde sig i fagforening;
* af solidariske grunde
* for at sikre løn- og arbejdsvilkår
* for at sikre retten til strejker og aktioner
* for at fastholde vores hævdvundne ret til at varetage vores egne overenskomster
Hvis nogen af kollegerne på den enkelte arbejdsplads alligevel vælger at stå uden for det solidariske fællesskab, så er det arbejderne på den enkelte arbejdsplads, der skal reagere!!
Kun på den måde kan uorganiserede kolleger mærke, at det er et krav, der kommer fra hjertet
– og det gælder, hvad enten du er uorganiseret østarbejder eller er pædagog og medlem af en gul fagforening eller er en jysk håndværker på et sølle moms-nummer.
Hvis der så opstår konflikt på baggrund af dette, er det vigtigt, at du og jeg og Villy og Astrid støtter de aktionerende på deres præmisser…