Både TV 2 og ROJ TV rapporterer fra konflikterne mellem den tyrkiske stat og Kurdistans Arbejderparti PKK. Men kun ROJ TV står tiltalt for terror ved at have bragt reportager, interviews og billeder af kamphandlinger fra konfliktområder, som er daglig prioriteret journalistik på alverdens tv-stationer
Når den danske tv-station TV 2 udsender interviews og reportager fra konfliktområder, bør den så tiltales for terror?
Dette spørgsmål står lysende klart, da seneste retsmøde nummer 27 i ROJ TV-sagen slutter klokken 15.30 torsdag 10. november.
Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist fremviser nemlig to danskproducerede tv-programmer fra TV 2´ faste programflade, dels fra Dags Dato med titlen “Træning til Terror” og fra TV2-nyhederne med titlen ”TV 2 mødte eftersøgt kurderleder i bjergene”. Begge udsendelser har været udsendt på TV 2.
I begge programmer oplever man både interviews med “PKK-sympatisører og ledere og reportager fra kamphandlinger mellem kurdere og tyrkiske myndigheder samt PKK-træningslejr”.
Nøjagtig samme journalistiske handlinger som ROJ TV står tiltalt til straf for at have bragt.
Anklageskriftet fra den danske stat mod den kurdiske tv-station ROJ TV med dansk sendetilladelse påstår, at når ROJ TV sender tv-programmer med interviews, kamphandlinger og reportager fra konflikten mellem den tyrkiske stat og dens kurdiske befolkning, så bryder de straffeloven for at fremme oprørsorganisationen PKK, der står på EU’s terrorliste.
Men hvorfor er TV 2 så ikke tiltalt for at sende samme slags journalistik, som ROJ TV?
Og hvordan kan tv-stationer, aviser og alle mulige andre journalistiske medier verden over kontinuerligt besøge oprørsbevægelser i skjul, interviewe deres medlemmer, ledere og sympatisører?
Reportagen “Træning til Terror” er lavet af den danske journalist Pola Rojan, som også er til stede i et dansk studie sammen med programværten Poul Erik Skammelsen i magasinprogrammet DAGS DATO. I en samtale mellem de to journalister analyserer de oprørsbevægelsen PKK, fremlægger bevægelsens dogmatik, opridser udviklingen i Tyrkiet og PKK historisk – blandet med billedreportager fra de daglige forhold i en PKK-lejr med Pola Rojan som guide.
- PKK er en livsfilosofi, udtaler en kvinde til journalist Pola Rojan, der besøger en PKK-lejr et sted i bjergene i det nordlige Irak, og forklarer sin tilstedeværelse i lejren således:
- Jeg kunne ikke længere bære at se, hvad der sker med mit folk. Derfor er jeg gået i bjergene!
Reportagen viser livets gang i lejren. Vi ser mennesker lave mad over åben ild udendørs, andre bygger på et hus. En kvinde samtaler med journalisten, mens hun maler taget af et hus pletvis med forskellige farver som et camouflage mod luftbårne militærfly.
Vi får et kig ind i et undervisningslokale, mens der undervises i kvantefysik og får i det hele taget en fornemmelse af indretning og liv i en PKK-lejr.
Programmet afslutter med et interview af lederen af PKK, Murat Karayilan.
Uden filter taler Murat Karayilan direkte til seere af TV 2, og i dag også til dommere, anklagere, vagthavende betjente, tilhørere – heriblandt tre repræsentanter fra den tyrkiske ambassade, der i 2005 indsendte den første klage over, at “PKK har fået sendetilladelse” (formulering fra klagen).
I interviewet opfordrer Murat Karayilan til fred mellem den tyrkiske stat og dens kurdiske befolkning.
- Vi har ikke ført væbnet kamp siden ´99, siger Karayilan.
- Vi forsvarer os kun, når det tyrkiske militær angriber os.
Den kurdiske leder taler til kameraet, siddende i en stol placeret udendørs omkranset af buske, sten og træer.
Han undrer sig over, at EU i 2002 satte PKK på terrorlisten:
- Hvad er det? Spørger lederen ud til seerne og ender med
selv at konkludere, at placeringen handler om storpolitik.
Kort efter forsvarer har vist reportagen fra de kurdiske guerillaer, ruller han et nyt indslag hentet fra TV 2´programflade om det kurdiske oprørsfolk over skærmene i retslokale 27.
Et nyhedsindslag fra TV 2 af journalist Lars Toft Rasmussen med titlen ”TV 2 mødte eftersøgt kurderleder i bjergene” viser et interview med den kurdiske oprørsleder, Murat Karayilan, der fortæller om økologi, lighed mellem kønnene og demokrati. Om kurdernes krav om basale rettigheder og om hvorfor PKK er på terrorlisten. Om mediecensuren i Tyrkiet, og om respektløsheden overfor det danske demokrati, hvis ROJ TV bliver lukket.
Se interviewet med Murat Karayilan på TV 2 (bedste kvalitet)
Se interviewet med Murat Karayilan på YouTube (grynet kvalitet)
Når forsvarsadvokat Bjørn Elmquist afspiller tv-reportagerne “Træning til Terror” og “TV 2 mødte eftersøgt kurderleder i bjergene” (2009), produceret og sendt på TV2, i Byretten, ligner det retssagens klareste bevis.
Hvis ROJ TV er skyldige i terror ved at bringe reportager fra konfliktområder, så er alle medier i verden skyldige i terror.
Ingen af anklagemyndighedens dokumentationer har klokkeklar bevisværdi.
Anklagers dokumentation består af:
Og dog – der er ét fornuftigt dokument, anklager har beriget os med, nemlig redegørelsen om kurdernes situation af Daniella Kuzmanovic, assisterende professor fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
(Jeg har søgt om aktindsigt i redegørelsen 26. oktober 2011, på mail og pr. brev, men har endnu ikke hørt fra Politiet).
På retsmøderne 25 og 26 leverer anklagemyndigheden en opremsning af den dokumentation, de tidligere har fremvist på møder siden starten 15. august.
Med kun tre retsmøder tilbage, leverer anklagemyndigheden en sjusket omgang hemmelig aflytning af fire telefonnumre på ROJ NV og af en mobiltelefon, tilhørende en påstået leder af økonomien i PKK’s Europa-afdeling - uden af afsløre noget som helst.
Tværtimod får anklagerne sjovt nok demonstreret, at absolut ingen af samtalerne gik til ROJ TV, hvilket forsvarer Elmquist påpeger på sin ofte lune/vrantne facon.
Aflytningen er et mikmak af radioudsendelser og telefonsamtaler, uden skelnen, og med så fejlagtig oversættelse, at både den tyrkiske og kurdiske tolk må give op.
Dommeren dømmer store dele af aflytningen ude. Også fordi oversættelsen er behæftet med “procederende overskrifter og betegnelser”.
- Det er det belgiske politi, der gjorde det!
Lyder det bjæffende ovre fra politiassessor Buch-Jepsen, til dommeren som undskyldning for sit sjuskede materiale.
Det er i øvrigt første gang anklager har bekostet en kurdisk tolk i sagen.
Generelt gennem alle retsmøderne har anklagemyndigheden haft adskillige og forskellige fantasifulde begrundelser for, hvorfor al kurdisk tale og tekst konsekvent ikke har været oversat og dermed er blevet negligeret.
I den komiske ende af aflytningerne konstaterer vicestatsanklager Anders Riisager, at Imdat Yilmaz´mobil blandt andet indeholder en sms med en nytårshilsen.
- Er det nu suspekt at sende nytårshilsener til sine venner?
I en to timers mega-dårlig lydkvalitet fra en hemmelig båndoptagelse, lavet af Zonoozi ham selv, lytter vi til, hvordan Z afslører sig selv som en x-direktør ude af synk med den virkelige verden.
Stedet er advokat Torben Svensson´kontor, hvor tidligere revisordirektør Flemming Nejstgaard, tidligere bestyrelsesformand Henrik Winkel, x-direktør Z og hans ny-hyrede advokat Torben Svensson befinder sig.
Tidspunktet er i begyndelsen af 2009, kort efter Z er endelig fyret ved udgangen af 2008.
Årsagen til mødet er, at Z har brugt løs af ROJ TV’ pengekasse til privatforbrug; underslæb. Han har oparbejdet en mellemregningskonto på op mod en million danske kroner, som han nu skylder sin tidligere arbejdsplads. Udgifterne er fx privat husleje, tandlægeregninger, benzin, leasing af bil. Z har heller aldrig betalt for sine aktier i firmaet, 100.000 kr.
Målet med mødet er, at parterne skal finde ud af, hvad der skal gøres med Z’ store gæld til sin tidligere arbejdsplads.
I 1 time og 40 minutter (20 min udeladt afspillet i retten) forsøger to advokater og en chefrevisor på høflig og venlig vis at få Z til at forstå, at han skal komme med bilag for sit privatforbrug.
Z får endda foreslået en lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft, som skulle kunne udligne en stor del af gælden.
Hvorfor den fyrede direktør ikke tager imod den uhørt store hjælpende hånd, forstår man ikke som lytter af denne hemmelige optagelse. Man forstår heller ikke, at Z ikke indser sin chance for at finde bilag frem til dækning af underskuddet. Og man forstår overhovedet ikke, hvad Z er ude på.
Med til billedet af situationen efterfølgende hører også disse fakta:
Samme aften som 27. retsmøde finder sted i Københavns Byret, er der om aftenen Danmarkspremiere på den tyrkiske prisvindende film PRESS i Albertslund Biograferne og åbning af den 4-dages Kurdish Film Festival Copenhagen.
PRESS er en dramatisering af de virkelige hændelser i de tidlige 90’ere, hvor mere end 50 mennesker blev dræbt for pressefriheden ved at udgive Tyrkiets første kurdisk-sprogede avis Gündem.
Jeg ser filmen, er ret rystet og tæt på deprimeret, da jeg står på S-togs-perronen på Albertslund Station og i tankerne kun kan få øje på en svag fremgang for kurdernes situationen siden 90’ernes drab og undertrykkelse.
Konflikterne mellem den tyrkiske stat og deres kurdiske befolkning er forværret i 2011. Dagligt fængsles journalister, borgere og parlamentarikere på grund af anden overbevisning end den kemalistiske: ”ét folk, ét sprog og ét flag”.
Pludselig får jeg øje på en graffittitekst skrevet med rosa kridt på perronens asfalt: ”Say what you feel, do what you think!"
Det udsagn, sammen med ordene fra åbningstalen af Sibel Atay, en blandt mange arrangørkræfter af filmfestivalen fra Dansk Kurdisk Kulturcenter, løfter mig tilbage i sadlen på min kurdiske skrivehest:
- Både tårer og sved er salte, men de giver forskelligt resultat. Tårer vil give dig sympati, sved vil give dig forandring (citat den amerikanske menneskerettighedsforkæmper Jesse Jackson og Sibel Atay)
Tårer har der været nok af op gennem den kurdiske historie med undertrykkelse, forfølgelse og massakre i betragtning – men ikke altid sympati fra verdenssamfundet, sagde Sibel Atay.
Hun opfordrede alle til hårdt arbejde og sved for at skabe forandring og udvikle den kurdiske nation.