Det forlyder, at Helle Thorning har travlt med at færdiggøre sin nytårstale. Regeringen understregede ved sin tiltræden, at den internationalt og nationalt vil arbejde for at fremme menneskerettighederne.
Men regeringens politik er - i lighed med VK-regeringen - præget af et næsten totalt fravær af globalt udsyn bortset fra krigsførelsen i Afghanistan og især af næsten total tavshed om FN’s betydning som pejlemærke for dansk udenrigspolitik.
Det gælder også FN’s konvention mod tvungne forsvindinger, som trådte i kraft i december 2010. Et relativ ukendtFN- konvention, men en konvention som jeg selv - både gennem kronikker og debatindlæg - har forsøgt at gøre kendt i dansk sammenhæng. Kort fortalt har den stor lighed med FN’s konvention mod tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, som FN vedtog i 1984 og som i år har kunnet fejre 25-året for sin ikrafttræden i 1987.
Den nye FN-konvention definerer, hvad man forstår ved en tvungen forsvinding og forpligter de deltagende stater til at forebygge og bekæmpe tvangsforsvindinger. Den understreger et absolut forbud mod tvangsforsvindinger, som ikke kan fraviges hverken i krig eller under nødret.
Tvangsforsvindinger er både i fredstid og i krig en forbrydelse og de ansvarlige skal retsforfølges. Samtidig forbydes med konventionen brug af hemmelige fængsler og nok så vigtigt, at overføre personer til lande, hvor de risikerer tvangsforsvinding.
Tvungne forsvindinger hører til dagens orden i mange 3. verdens lande. Fra Argentina og andre latinamerikanske lande til f.eks. vore dages konflikt i Syrien. Men forsvindinger og overførsel til hemmelige fængsler kendes også fra Europa, hvor den såkaldte krig mod terror har sat menneskerettighederne under pres efter 11.september
Konventionen slår fast, at politiske kidnapninger er en international forbrydelse og at de ansvarlige for, at et menneske forsvinder, skal drages til ansvar. De 39 stater, der har ratificeret konventionen, har pligt til at retsforfølge formodede ansvarlige for en tvungen forsvinding, når overtrædelsen er begået på dets område - også i udlandet på f.eks. militærbaser. Konventionen er også aktuel, når CIA bruger dansk luftrum til CIA-transporter og man kan kun håbe, at den kan blive et godt redskab til at få undersøgt CIA’s overførsler af terrormistænkte til torturvenlige stater.
Det er vigtigt at få sat en stopper for overførsler af terrormistænkte til hemmelige fængsler. Den daværende, konservative udenrigsminister Per Stig underskrev i 2007 konventionen. Nu er der gået mere end 5 år siden den danske underskrift og Danmark har stadig ikke ratificeret konventionen.
På et pressemøde på det københavnske IPC, det internationale pressecenter, kort før jul måtte udenrigsminister Villy Søvndal (SF) adspurgt bekende, at han ikke umiddelbart kendte til konventionen. Men med f.eks. situationen i Syrien i baghovedet må man håbe, at juledagene er blevet brugt på konventionerne så Villy Søvndal kan få et SF-fingeraftryk på, hvad Helle Thorning vil fortælle nationen i sin nytårstalen, nemlig at Danmark aktivt bakker op om FN og at Danmark vil blive land nr. 40 til at ratificere .
Med forventet opbakning fra i hvertfald Enhedslisten - skulle forslaget være sikret vedtagelse.