Boganbefaling: DeltagerDanmark

En gruppe centrum-venstre debattører har under titlen DeltagerDanmark udgivet en vigtig debatbog. Bogen er et (kammeratligt) opråb til centrumvenstre og til arbejderbevægelserne. Tesen er, at hvis Danmark skal styrkes og centrum-venstre skali offensiven, så er der ingen vej uden om at arbejderbevægelsen og arbejderpartierne tager opgaven på sig med at engagere og organissere helt almindelige mennesker i arbejdet for forandring. Politik starter med os selv, i vores egen hverdag og der hvor vi i dagligdagen mødes, lykkes og lever. Grundlaget for at række hånden frem mod DeltagerDanmark er, at helt centrale værdier i disse år sættes under pres. Demokratiet presses af finansmarkedet og den økonomiske politik afpolitiseres under nødvendighedens flag, magten over liv og hverdag skrider fra de mange til de få.

Bogen indeholder en række interessante bidrag. De er bygget op efter nogenlunde sammme skabelon, hvor et bestemt område beskrives og analyseres, inden der afslutningsvist gives gode råd og politiske anbefalinger. Her følger en gennemgang af styrker og svagheder i bogens kapitler, der dog af pladshensyn ikke forholder sig eksplicit til de konkrete anbefalinger.

Kristian Weise skriver om finansmarkedernes magt, og hvorledes de presser demokratiet. Han beskriver hvorledes finansiel speculation spiller en store rolle i den globale og nationale økonomi. Som et virksomhed billede herpå inddrager han danske kommuner, der pludseligt måtte vedkende at have tabt betydelige summer på aktiespekulation. Det er en vigtig pointe at koble finansielle markeder sammen med bogens tema om demokrati, men kunne i endnu højere grad være koblet på det om magt. For når bade kommuner og private virksomheder kaster sig ud i spekulation, så rejser det vigtige spørgsmål om, hvem der egentligt bør træffe så vigtige beslutninger. Det er således ikke kun vores valgte repræsentanter der mister magt, det er også befolkningen.

Emilie Turunen og Nanna Westerby skriver om deltagelse i arbejdslivet. Her er fokus på medarbejderstyrede og medarbejderejede virksomheder, men også på en politisering af arbejdslivet og Danmark som produktionsland. Kapitlets styrke er at det inddrager case-fortælliger fra virksomheder der faktisk opererer efter sådanne principper. Der anbefales også relevant litteratur. I tråd med det kunne bogen kunne som helhed have haft glæde af en liste over anbefalet litteratur til de nysgerrige.

Bjørn Hansen & Jens Jonatan Steen skriver om New Public Management, kapitlet er en sund introduction til problemerne, men afsnittene der præsenterer kritikken bringer ikke meget nyt. Symptomatisk for venstrefløjens tilgang til emnet, er de præsenterede alternativerne også vage.
Det mest interessante element i kapitlet handler dybest set om noget helt andet. Det er om participatory budgeting, hvor lokalsamfundet gives store indflydelse på hvordan locale midler anvendes. Et særskilt kapitel om det lokale demokrati, fremstår pludseligt som en mangel.

Bjørn Hansen og Bjarke Dahl Mogensen skriver om bevægelserne som aktører i deltager Danmark. Her er inspirationen hentet fra London Citizens. Kapitlet er velstruktureret og har tydeligvis meget på hjerte. Der præsenteres en klar vision om at organisere folk omkring deres egen hverdag.  Man kan kun håbe de lytter på fagforeningskontorerne

Bjarke Dahl Mogensen og Peter Hummelgård skriver i bogens sidste egentlige kapitel om deltagerpartier, om partier der har rykket sig for langt væk fra sine medlemmer og forvandlet dem fra aktive og engagerede til passive tilskuere. Det er selvsagt i strid med deltageridealet. Man kan mene at kapitlet trækket på et lidt romantiseret billede af fortiden, men ikke desto mindre er det sundt at holde "partiet" op mod et ideal om inddragelse og deltagelse

Bogen slutter med en række opfordringer, der (måske) burde være udeladt. Deres relevans varierer fra person til person og de er overraskende individorienteret. Det kan lyde hårdt, men det er ikke nok at skifte bank,  melde sig ind i et parti (og en fagforening). Det interessante er vel, hvprdan deltageren agerer der. i afslutningen savnes nogle af de perspektiver, Mattias Tesfaye sluttede sin bog om working poor med, hvor deltagerens politiske projekt var i focus. Det ændrer dog ikke ved helhedsbilledet af en god bog.

Samlet set er bogen et vigtigt indspark, der tager væsentlige temaer op.  Bogen er frigjort i sin tilgang i den forstand, at den ikke fortaber sig i diskussioner om, hvad der kan lade sig gøre under givne parlamentariske forhold, eller hånden over de politikere i centrum-venstre, der vil sænke lønnen for manden på gulvet, give skattelettelser til erhvervslivet eller føre “nødvendig politik.” Bogen præsenterer et stærkt og relevant bud, der forhåbentligt vækker  genklang bredt i centrum-venstre. Bogen er tilgængelig og letlæst. Den vil uden tvivl egne sig til både studiekredse, debatmøder og sommerlæsning.