Asyl- og integrationspolitikken tilbage på sporet

En af de helt store udfordringer for venstrefløjen i bred forstand er generobring af det politiske rum i den såkaldte værdikamp.

Flygtninge/indvandrer- og integrationsdebatten er slået sammen til én fælles grå masse, hvor nationalkonservative har taget têten de sidste 15 år og har skabt et skred mod det populistiske højre i dansk politik. Med valget i 2001 og Dansk Folkepartis afgørende parlamentariske magtposition er der sket omfattende stramninger af mulighederne for asyl, ligesom hele udlændingeområdet løbende har været udsat for stramninger, ifølge Ugebrevet A4 i gennemsnit hver 8.måned (!).

Ikke bare er der sket et skred i, hvordan debatten foregår – selvom det er slemt nok og bestemt ikke befordrende for den evigt krævede ’vilje til integration’. Der er også sket skred i retssikkerheden og i Danmarks efterlevelse af internationale forpligtelser, herunder vores pligt til at overholde FN’s konventioner.

Nu er det jo sådan, at Danmark som del af EU og som statslig aktør på den internationale scene overfor ikke-demokratiske lande stiller krav om og arbejder på at fremme demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper og som led heri gør FN’s konventioner til redskaber i det arbejde, nemlig som den standard, landes demokrati- og rettighedstilstand måles på. Derfor er det så beskæmmende, at selve de konventioner er gjort til genstand for forhandling i dansk indenrigspolitik. Måske overholder Danmark dem lige til nød – det er vel til diskussion på den lange bane – men det er jo slet ikke nok. Danmark skal da mere end lige overholde; vi skal overholde til rigelighed og aktivt fremme og forsvare FNs og EUs konventioner som redskaber til til stadighed at udvikle og udvide det enkelte menneskes rettigheder.

At få asyl- og integrationspolitikken tilbage på sporet er en af de store opgaver, som en ny regering, hvis altså centrum-venstre vinder valget, står med. Og hvad betyder det egentlig i praksis? Der er jo uendelig mange hjørner at tage fat i. At diskriminerende sociale ydelser som starthjælp og kontanthjælpsloft skal afskaffes er del af S-SF’s fælles integrationsaftale. Udover at være diskriminerende skaber de også skaber fattigdom og bidrager til den udvikling af en ny underklasse, som er begyndt at vokse frem. SF vil også have afskaffet 24 års regel og tilknytningskrav, men det må vi erkende, at der ikke er flertal for i dansk politik (endnu).

Men der er et hav af emner - hvordan leverer vi en asyl- og flygtningepolitik, der kommer med svar på de globale udfordringer, og som gør Danmark i stand til at tage medansvar? Hvordan får vi en intelligent integrationspolitik, der virker? Hvordan kan vi tænke indvandring og integration på helt andre måder?

Lang indledning – som dannede rammen om et debatmøde på Nørrebro i går, hvor vi havde inviteret to begavede og vidende mennesker til debat. Politisk bliver man bedre til sit arbejde, ligesom politiske tiltag som regel gør det, når man lytter til eksperter, fagfolk og videnspersoner. To af dem sad jeg i panel med, nemlig Niels-Erik Hansen, centerleder for Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, og Per Ramsdal, ungdomspræst i Brorsonskirken, som ud fra hvert deres perspektiv – det juridiske og det humanistiske – talte om deres syn på disse komplekse emner, som os, der er politikere, står med og skal tage ansvar for at gøre noget ved.

Det var super interessant at høre to kloge mennesker tale om de nye typer sager, som udlændingelovgivningen har betydet, og om det enkelte menneskes forpligtelse overfor andre (hvilket kan lyde som en naiv fordring, men sidste sommers hedetur over irakerne i kirken viste, at det ikk er nogen selvfølgelighed).

Og jeg skal ærligt indrømme, at min politiske kampgejst i forhold til tage et opgør med det menneske- og samfundssyn, som VKO har ført politik ud fra, ikke blev mindre. Og vi skal gøre det højlydt. Vi skal turde bryde dagsordenen og sige, at vi vil et skifte – ikke bare til ’lidt mindre’, eller ’tilbage til’, men til noget helt andet! Det kan jeg jo ikke dække udførligt i en blog, men de uomgængelige principper, som en ny asyl- og intregrationspolitik skal navigere efter og holde sig indenfor må i hvert fald være:

* Humanisme og global ansvarlighed

Et favnende menneskesyn, der hviler på den skandinaviske opfattelse af, at mennesker, der ikke kan klare sig selv, skal støttes, så de kan bevare deres værdighed. Og at samfundets krav til borgerne bør stå i forhold til deres reelle muligheder for at opfylde disse krav. Hvor humanitær ophold igen bliver almindelig praksis.

*Et favnende fællesskabssyn

hvor vi vil alle, der er her og hvor regler og krav ikke skaber et system, der skelner mellem ’godt og dårligt’ integrerede udlændinge - i praksis en skelnen mellem de raske, stærke og arbejdsomme og på den anden side de syge, svage og uarbejdsdygtige’. Hvor ingen per definition er frataget muligheden for permanent opholdstilladelse (og dermed statsborgerskab), fordi de ikke kan opnå det fornødne antal point.

* Overholdelse af internationale konventioner og forpligtelser

Danmark skal tage den internationale ret til asyl alvorligt og overholde FN’s konventioner, bl.a. ved at følge Flygtningekonventionens definition på en flygtning. Fordi vi vil være et samfund, der hele tiden stræber efter at udvikling vores eget demokrati og fremme af menneskerettighederne og retssikkerhed

* En aktiv flygtninge- og asylpolitik

Danmark skal som et af denne verdens rigeste lande tage i mod flere flygtninge. Det kan vi sagtens – og vi har en pligt til det. Asylansøgere skal ud fra centrene (der kun skal fungere som midlertidigt opholdssted de første måneder), de skal have adgang til sprogtræning, uddannelse og en vis beskæftigelse. Børnene skal kunne komme i institution eller skole og have et ordentligt børneliv. Der skal være ordentlig adgang til traumebehandling for de, der har behov.

* Ikke-diskrimination og ligeværdighed

Væk med diskriminerende regler og sociale ydelser – starthjælp, kontanthjælpsloft, 24 årsregel og tilknytningskrav (som vi fortsat skal arbejde på et flertal for), administrative udvisninger, burkalove og andre symbolpolitiske tiltag

* Integrationspolitik der vil

Hvis man ulejliger sig med at se på fattigdomsstatistikker, så starter det berygtede udkantsdanmark i Mjølnerparken. Vi skal insistere på, at sociale og økonomiske faktorer skal være centrale i forståelsen, og dermed løsningen, af en række af de problemer, som for længe har været kaldt rene ’integrationsproblemer’. Derfor starter integrationspolitikken i bolig-, skole-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.

Det er selvfølgelig kun få og små nedslag i hele det komplekse politiske felt. Der er rigeligt mulighed for at du, kære læser, kan kaste dig over mig og sige, at ’det og det’ mangler eller at ’venstrefløjen ignorerer problemerne med indvandrerne’. Så lad mig sige straks: Ja, bloggen er kun en ganske lille forsmag men dog nogen af de pejlemærker, jeg synes er vigtige. Nej, vi ignorerer ingenting.

Men. Det, der er afgørende, er, at vi tager et reelt opgør med hele præmissen for, hvordan fællesskabet defineres, når vi bevæger os rundt i både asyl-, integrations- og udlændingepolitikken. Det er vores opgave at gøre op med lukkethed, selvtilstrækkelighed og opdelingen i A og B mennesker. Vi skal sætte en ny dagsorden!

Og det var dét, jeg nød ved mødet i går – at lytte til kloge mennesker, der beskrev verden ud fra deres synspunkter, og at vi så politisk må tage stilling til, hvordan vores land skal udvikle sig. Dén stillingtagen er klar her hos mig.