Anklageskriftet mod ROJ TV angriber ytringsfriheden

Pressedækningen af retssagen mod Roj TV har ukritisk slugt et upræcist anklageskrifts påstande om, at en tv-station kan være ’ terroristisk’. Anklageren ønsker, at retten fratager kanalen ret til at sende fra Danmark. Der er god grund til at tage til genmæle til forsvar for ytringsfriheden.

Dels for at støtte kurdernes nationale rettigheder, herunder retten til en kurdisk tv-station, dels for at protestere mod det seneste skræmmende eksempel på, hvad terrorlovgivningen indebærer.

30 millioner kurdere har i årtier levet som en undertrykt national minoritet under nogle af verdens mest modbydelige diktaturer i Mellemøsten. Kun i Irak har kurderne i de sidste tyve år under FNbeskyttelse nydt en vis frihed. Det er ikke kun diktaturer som Iran og senest Syrien, der undertrykker og tilbageholder kurderne.

Tyrkiet lader ikke diktaturstaterne noget efter. Selv om Tyrkiet er både kandidat til EU og medlem af Nato, som angiveligt skal beskytte vestlige demokratiske værdier, har skiftende regeringer i Ankara i mange år undertrykt kurdernes nationale, kulturelle og sociale rettigheder.

30 år efter kuppet, hvor militæret indførte en grundlov, der stort set gælder den dag i dag, fastholdes fanatisk nationalisme og konsekvent undertrykkes etniske mindretal, især kurderne. Den ny grundlov, som er undervejs, giver fortsat ikke kurderne anerkendelse.

Den kurdiske region med over 15 millioner etniske kurdere er fortsat i undtagelsestilstand, de kurdiske medier forbydes, politikere og journalister idømmes langvarige fængselsstraffe. Ifølge Journalister uden Grænser ligger Tyrkiet nede på 138.- pladseni pressefrihed. Det er ikke mærkeligt, at nogle kurdere vælger væbnet modstand mod den massive tyrkiske undertrykkelse.

Andre, mere fredelige kurdere har valgt at tage kampen op ved at etablere kurdisk satellit-tv, nemlig Roj TV. Det er - som DR eller TV 2 - en tv-station med underholdning, kultur osv., men også nyhedsmæssig dækning af konflikterne mellem kurderne og de lande, de lever i.

Foto: Mette Kramer Kristensen

Radio-og TV-nævnet har tre gange afvist beskyldningerne om, at Roj TV står for terrorpropaganda og ensidighed. Den tyrkisk-kurdiske konflikt kan kun løses gennem våbenhvile og forhandling.

Sammen med stifteren af Rehabiliteringscentret for Torturofre ( RCT), Inge Genefke, mangeårigt medlem af FN’s komite mod tortur Bent Sørensen og tidligere borgmester Villo Sigurdsson har jeg samt en række kurdiske politikere og ærkebiskop Desmond Tutu indstillet Roj TV til Nobels Fredspris.

Tutu skrev til premierminister Tayyip Erdogan: »Vi er overbevist om, at det kurdiske spørgsmål kun kan løses gennem fredelige forhandlinger«. En lukning af Roj TV går stik imod opfordringerne til våbenhvile og forhandling. »Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes«, lød det fra statsminister Anders Fogh Rasmussen under ’ Muhammedkrisen’. Da han blev generalsekretær for Nato, benægtede Fogh, hvad tyrkerne hævdede: at han havde lovet at lukke Roj TV.

Retssagenviser, hvad kritikere frygtede: Terrorlovene kriminaliserer international solidaritet. Hvis anklageren får ret, bliver det også kriminelt journalistisk at dække organisationer på EU’s terrorliste.

Hvis medierne ikke må bringe reportager fra kamphandlinger, er det en alvorlig indskrænkning af pressefriheden.

En lukning af Roj TV bryder med den måde, som vi i Danmark hidtil har håndteret balancen mellem pressefrihed og medieansvar på. De nye terrorbestemmelser, der anvendes mod Roj TV, gennemhuller medieansvarsloven og udfordrer pressefriheden.

Ytringsfrihed - også for Roj TV - må være udgangspunkt for retssagen. Roj TVmå have de samme betingelser som andre medier i Danmark. Tyrkiet har længe ønsket Roj TV lukket. Men Danmark skal ikke indføre censur af en tv-station pga. en politisk konflikt mellem Tyrkiet og kurderne.

Med det vidtløftige anklageskrift mod Roj TV kan man frygte det.