Anklagemyndigheden genindkalder PET-vidne, nu som analytiker

10., 11. og 12. retsmøde i appelsagen mod ROJ TV, Østre Landsret, 28., 30., 31. januar 2013.

Der går max otte minutter fra det anonyme og genindkaldte vidne fra PET sætter sig i vidnestolen, til begge forsvarere protesterer.

Årsag: Anklager vil fremvise et nyt tv-klip, som retten endnu ikke har set, og beder PET-vidnet give sin øjeblikkelige vurdering af dette.

- Det er ikke relevant! Indvender forsvarsadvokat Steen Bech.

- Hvorfor kan vi så ikke få tilladelse til at indkalde Christian Scherfig til at vurdere tv-klippene, supplerer forsvarer Bjørn Elmquist.

- Jamen …., siger anklager.

Foto: Lilsim

Allerede mandag, på 10. retsmøde, hvor anklager relancerede sit PET-vidne, som ”analytiker”, og forklarede, at han nu skulle komme til retten igen for at vurdere tv-klip (som vidnet selv har været med til at udvælge og skrive rapport om på mundtlig bestilling fra anklagemyndigheden, og som vidnet allerede var i retten for at berigtige ordlyden af på 2. retsmøde) viste forsvarerne børster.

Så var vi klar over, at der var ballade forude.

Elmquists indvending gik på, at hvis anklager fik lov til at bruge en PET-ansat, der hverken har uddannelse eller indsigt i medier og journalistik til at lave analyse på ROJ TV-klippene, hvorfor har forsvarer, så fået afslag på at vidneføre Christian Scherfig, formand for Radio- og tv nævnet (RTN), som har ekspertviden på medieområdet?

Og lige så forudsigeligt som kritiske journalister bliver fængslet i Tyrkiet, protesterer forsvarerne i det øjeblik anklager træder ud over de grænser, som retsformanden ellers startede mødet med at opridse, nemlig at vidnets opgave var at bekræfte om hans tidligere forklaring i store træk var i overensstemmelse.

Retsformanden vedstår protesterne fra forsvaret og slår endnu en gang fast, at vidnet kun kan udspørges om overensstemmelsen mellem de klip, der tidligere er vist i retten.

Uafhængige eksperter

Som om det ikke var nok, at anklager bruger egne kolleger til at bekræfte egne påstande, så ønsker anklager altså også at benytte samme kollega til at analysere sig selv.

Hvor er uvildigheden?

Kunne man forstille sig at indkalde uvildige ekspertkilder på denne sag af international karakter?

Burde rapporten om PKK måske være lavet af afhængige eksperter?

Forslag kunne være at bede om vurderinger fra FN, fra journalistorganisationerne CPJ (Committee to Protect Journalists), Reporters Without Borders (RSF) eller European Federations of Journalists (EFJ)?

Eller hvorfor ikke fra EU?

Det er ikke mere end et par måneder siden, at EU kom med en status-rapport på Tyrkiet, der udtrykker stigende bekymring overfor Tyrkiets manglende fremskridt for opfyldelse af de væsentlige politiske kriterier.

I statusrapporten fra 10. oktober 2012, udført af EU’s Råd for Udvidelsesstrategi for 2012/13, retter EU “en særlig alvorlig bekymring mod Tyrkiets manglende respekt for grundlæggende rettigheder ved at benytte den retlige ramme om terrorisme og organiseret kriminalitet, der fører til direkte og tilbagevendende overtrædelser af retten til frihed og sikkerhed, retten til en retfærdig rettergang og af ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed”.

Og aktuelt for ROJ TV-sagen udtrykker EU “alvorlig bekymring for Tyrkiets misbrug af de juridiske rammer til at begrænse mediernes frihed i praksis. Dette kombineret med en høj koncentration af medierne i industrikonglomerater, der har interesser langt ud over den frie bevægelighed for information og ideer, fører til udbredt journalistisk selvcensur”.

I november 2012, udgav CPJ en 53-siders rapport om den kritiske tilstand for ytringsfriheden i Tyrkiet og for bare fire dage siden, 1. feb., skriver administrerende direktør Joel Simon sammen med en journalistkollega fra CPJ, et blogindlæg om ”at kritisk journalistik beskyldes for at være terrorisme i Tyrkiet”.

Selveste premierministeren Erdogan har i alliance med to af sine ”statsaviser”, Star og Yeni Akit, startet en smædekampagne, der tilsviner en navngiven kritisk journalist og beskylder både RSF og CPJ for at være i ledtog med forbudte terroristorganisationer.

Således er det nemt at forstå, at en af de seneste sorte jokes/gåder, der går Tyrkiet i disse dage, lyder:

- Hvornår er en journalist ikke en journalist i Tyrkiet? Svar: Når han er i fængsel.

Hvad er en patriot?

Men grænsesøgningerne på 12. retsmøde er ikke overstået. For netop som anklager er gået i gang med at afhøre repræsentant for tiltalte, Imdat Yilmaz, går forsvarerne op i højeste protest-mode igen.

Nu er det anklagers afhøringsform, der er problemet.

I stedet for at oplæse vidnets forklaring fra retsbogen fra Københavns Byret i længere afsnit, og derefter adspørge vidnet om berigtigelsen af dette, bruger anklager afskrifterne fra Byretten i sin helt egen afhøringsstil, nærmest som i bordtennis, med næsten lige så hurtige skift fra retsbog til spørgsmål, som den lille hvide celluidbold smælder ned i begge kompetanters grønne banehalvdele.

Arhhhh …. måske knapt så hurtigt, men det er i al fald svært at følge med.

Heller ikke retsformanden er begejstret for den abrupte og konfronterende form, men han lader alligevel anklager fortsætte. Lige indtil det igen bliver for meget for både forsvarer og retsformand, der afbryder anklager med en meddelelse om, at hvis han bliver ved på denne måde, så må de tre dommere lige tale sammen og finde ud af, hvordan de forholder sig til formen.

Anklager lover at læse op fra retsbogen og først til slut stille spørgsmål til vidnet om det oplæste.

”Imdat Yilmaz forklarede, at han er 48 år, og han er født i Tyrkiet. Han kom til Danmark i 1978 som 15-årig. Han kom til Danmark for at blive familiesammenført med sin far. Han blev senere dansk statsborger. Han har familie her i Danmark. Han har afsluttet Handelsskolen med en almindelig kontoruddannelse. Herefter arbejdede han på Danmarks Statistik som kontoransat. Her var han ansat i 11 år. Herefter gik han over til at være ansat som kontormedarbejder på ROJ TV. Det gjorde han i februar 2008. Efterfølgende blev han på generalforsamlingen ansat som direktør………………..”

Anklager læser op fra retsbogens side 3 ud af 190 sider, hvad tiltalte v/direktør Imdat Yilmaz har afgivet af forklaring.

Præcis som i Byretten begynder anklager at spørge ind til direktørens uddannelse og kompetencer, på en sådan måde, at forsvarer Elmquist bryder ind med et:

- Spørg, uden at konkludere, anklager!

Forsvarer spørger vidnet, om han kender til x-direktørens uddannelse, der først svarer: V­ed ikke, hvorefter han siger, at x-direktør Zonoozi (herefter nævnt som Z) vist er ingeniør.

Herefter fortæller vidnet om sig selv, at han udover sin ansættelse på Danmarks Statistik sideløbende har været formand og medstifter af en kurdisk forening siden starten af 90’erne (og som stadig eksisterer). Aktiviteterne var blandt andet information, formidling og lobbyarbejde om kurdernes svære situation (90’erne er noget nær de værste tider for kurderne i Tyrkiet).

Retten får også at vide, at Imdat Yilmaz havde et bredt netværk i denne forbindelse, blandt andet var han kendt af de fleste på Christiansborg, hvor han ofte havde sin gang. Han var aktiv med pressemeddelelser, nyhedsbreve, udtalelser og lignende. Ligesom han har skrevet artikler til magasiner og senere på Facebook.

Det var nok også derfor, at Yilmaz blev forsøgt myrdet i 1994 med fem skud, da han en tidlig morgenstund vendte hjem med rundstykker til familien i Lyngby. Attentatet er stadig uopklaret.

Detaljen kan forstyrre helheden

Afhøring af vidnet kører slavisk efter retsbogen med opfølgende spørgsmål til dette, om økonomien på ROJ TV, om samarbejdet med ROJ NV, produktionsselskabet i Belgien, om de redaktionelle forhold, om bestyrelsen, om indsamling af penge i danske foreninger, og, og, og …. (se side 3 – 190 i retsbogen).

Udsagn fra særudstillingen "Detaljer", på Statens Museum for Kunst, der fortæller om detaljens betydning for et billede, foto: lilsim 

Det er dog mest detaljerne, der interesserer anklager, som fx ordet ”patriot” der optræder i en e-mailudveksling mellem vidnet og en ROJ TV-seer. Seeren har set sin egen bror i en tv-udsendelse på ROJ TV og henvender sig for at høre, om han mon kan få fat på en kopi af udsendelsen?

Lige som man kan købe ”kopier af DR's egne udsendelser og indslag, hvis du selv eller din virksomhed har medvirket”.

Patriotisme betyder kærlighed til fædrelandet (latin: patria < græsk: patrida, πατρίδα).

Begrebet stammer fra antikken, men fik sin moderne betydning i oplysningstiden, hvor det at være patriot blev synonym med at være en nyttig borger i et land/ Kilde: Wikipidia.

Gang på gang må forsvarsadvokat Bjørn Elmquist stoppe anklager i sin detaljefortabelse og vise ham vejen tilbage til den virkelige helhedsverden i retsbogen.

Indimellem hiver anklager dokumenter eller fotos frem fra de belgiske politiransagninger på dels ROJ NV i Belgien og i Danmark eller fra x-direktør Z’s tyveri-spejlinger, og spørger vidnet ud om disse, nøjagtig som i Byretten og i en sammenhæng, som ingen har nogen levende chance for at forstå eller kende oprindelsen om. Kun anklagers påstand, der passer til sagens sigtelse.

Værdien af disse virker diffus, da ingen har vedkendt sig dem. Med konfiskering af over 200 computere i Belgien, forekommer sandsynligheden for troværdighed tåget.

Og vigtigst, hvad har disse dokumenter at gøre med kurdernes ret til ytringsfrihed? Til ROJ TV’s?

Det er støj, der skal skabe mistanke og forvirring og lede os bort fra kernen i denne sag, nemlig kurdernes kamp for civile rettigheder.

Tag 14 dage med tyrkisk tv, se alle kanalerne og oplev, at formidlingsstilen ikke er som på dansk tv.

For det første er der blodige konflikter i Tyrkiet, som selvfølgelig dominerer dagsordenen i medierne.

Og så har alle medier i Tyrkiet deres helt egen dagsorden – også de kurdiske. Sådan beskriver journalist og mangeårig korrespondent i Mellemøsten (p.t. på Information), Lasse Ellegaard medielandskabet i Tyrkiet, hvor han også har haft bopæl i adskillige år, da jeg taler med ham på et debatmøde i Dansk PEN i april 2012 med titlen: ”Demokrati, ytringsfrihed og 104 fængslede journalister”.

Retsmøde 10 og 11 viste tv-klip fra 9.30 til 15.00, i kryds med dokumenter og fotos – der var intet nyt at berette fra klippefronten, idet udvalgskriteriet for visningen var ”kurdiske mærkedag”, nogenlunde som ”prinsessedåb” eller prinsebryllup”, som jo plejer at opsluge DR og TV2’s sendeflader og selv deres seriøse journalister og studieværter i dagevis.

Og så skal man jo lige minde sig selv om, at anklagers videoshow kun er promilledele af ROJ TV’s sendeflade i øvrigt – men det får vi jo desværre ikke glæde af at opleve til fulde. Dog – forsvarer vil på et tidspunkt i forløbet vise omkring 3,5 timers klip fra ROJ TV (rettet 11.02.13), udvalgt fra en forventet anden vinkel.

Næste retsmøder, 13 og 14, h.h.v 20. og 21. februar er planlagt til afhøring af – igen – Imdat Yilmaz, direktør for ROJ TV og Amed Dicle, journalist og i gerningsperioden ansvarshavende redaktør på ROJ NV i Belgien.