[90210] Obama is the new black

Beverly Hills er Obama-land. Jeg så en enlig ældre dame sidde ved en McCain-bod igår. Hun var helt alene, og der var nogen, der havde parkeret en bil foran hende. Ellers er det unge demokrater, jeg ser, der vil have mig til at stille op for at skabe forandring, og den er jeg jo sådan set med på. Der er en fantastisk kreativitet, hvad angår valgslogans og hacking af valgslogans. Stickers med billeder af Obama og ordet ”Hope”, og tilsvarende stickers med billeder af McCain og ordet ”Nope”. Min ven har købt en t-shirt med påskriften ”Obama is the new black”. Jeg så i øvrigt også en bumber sticker med teksten ”Men are the new woman”, men det er en helt anden snak.

Jeg bor i Beverly Hills, og jeg er ved at udvikle en målestok, jeg kalder PPSQ – Porches per squaremeter. I det hele taget er her afsindigt mange biler. Her bor 18 mio. mennesker i LA Metropolitan Area, og det virker som om, de alle sammen har mindst en bil. Der er ganske vist både busser og metro, men de har tilsyneladende ikke en chance – LA er en bilby. Til gengæld vrimler der så med hybridbiler, og diesel-biler er forbudt af miljø-grunde. Så der er en høj grad af miljø-bevidsthed, uden at det af den grund får folk til at tage skridtet fuldt ud og droppe bilerne.

Forleden kørte jeg i øvrigt også forbi en lille flok, der stod med et banner med teksten ”Shame on Beverly Hills Mercedes Benz – Labour dispute”. Jeg nåede ikke at få snakket med dem, og ved derfor heller ikke, hvad der er problemet (og kan heller ikke google mig frem til noget), men vil da straks opfordre alle til at boykotte Mercedes-forhandleren i Beverly Hills. Køb BMW indtil der er kommet styr på tingene.

Den faglige aktivitet er i øvrigt høj i Los Angeles-området, ikke mindst i underholdningsindustrien. De fleste har nok hørt om manuskriptforfatternes strejke tidligere i år. Da strejken ophørte, drog hele byen et lettelsens suk, simpelthen fordi så mange menneskers økonomi direkte eller indirekte er afhængige af konjunkturerne i Hollywood. Der bliver i øvrigt ikke set med milde øjne på uorganiseret arbejdskraft i Hollywood. Hvis der er uorganiserede på settet, så stopper optagelserne prompte.

Hollywood har jo i det hele taget et ry for at være venstreorienteret (efter US-standarder), og det ry går som bekendt helt tilbage til McCarthy-tiden. Da jeg forleden var turist på Hollywood Boulevards walk of fame (den med stjernerne), for at se Tim Robbins få sin stjerne, så kom jeg forbi Elia Kazans stjerne. Han var en af dem der ”named names”, da han vidnede for den anti-kommunistiske inkvisition i efterkrigstiden. Da han et halvt århundrede efter i 1999 skulle tildeles en Oscar for sit livslange virke i Hollywood, var det kun halvdelen af salen, der rejste sig og klappede. Hvis inkvisitionen var fortsat i dag, så var Tim Robbins og kæresten Susan Sarandon, kendt som notoriske ”Hollywood-liberals” måske blandt dem der ville være i søgelyset

Salen var langt fra halvfuld, da jeg lørdag formiddag var i biografen og se Ridley Scotts nye spionthriller Body of Lies. Selvom Scott er brite og ikke kendt som Hollywood-liberal, og selvom filmen først og fremmest er en Hollywoodfilm, som vi kender og elsker at hade dem, så må den siges at have en vis politisk kant. Som f.eks. da terrorist-chefen siger til den tilfangetagne CIA-agent: Welcome to Guantánamo.

Filmen er god underholdning, men mit primære indtryk var at sidde i en Hollywood-biograf og se en Hollywood-film, sammen med folk hvis skattedollars er gået til at finansiere den krig, der er rammen om dramaet på lærredet. Jovist, Danmark er også i krig, men vi har ikke ressourcerne til at lave film om krigen, og USA’s involvering er trods alt af en anden tyngde. I Danmark er filmen ren underholdning. I USA er den et diskret debatindlæg, med kærlig hilsen Hollywood og tre uger til præsidentvalget.