3 Strikes and you are out

Debatten om fildeling og ikke mindst hvordan man håndterer denne folkelige, tværkulturelle, multietniske og internationale computer-disciplin, har efterhånden tager mange former.

Fra besynderlige løfter om at fjerne enhver mp3-fil fra internettet over trusler, erstatningskrav i million-klassen og senest til forsøget på at fratage "piraterne" deres internetforbindelse.

Den seneste indsats for at fratage borgerne deres internetforbindelse er et integreret element i IFPIs (Pladeindustrien) strategi for at bekæmpe den ulovlige kopiering, og den fortjener bestemt et nærmere blik.

IFPIs overordnede strategi for at bekæmpe den ulovlige kopiering er, at holde internetudbyderne ansvarlige for deres kunders handlinger. Det er en kontroversiel strategi, som med rette kan sammenlignes med at holde Postvæsenet ansvarlige for brevbomber eller Dansk Meteorologisk Institut for en dårlig høst. Ikke desto mindre har de haft forrygende succes ved de danske domstole, hvor Tele2 er blevet pålagt at lukke for adgangen til de lovlige hjemmesider www.allofmp3.com og www.thepiratebay.org.

Det seneste indsatsområde mht. internetudbydernes ansvar, er lukning af brugernes internetforbindelser, hvis de 3 gange downloader ulovligt materiale. IFPI har allerede fået delvis succes med denne indsats i Frankrig og England. I Frankrig har parlamentet indført reglen, og i England har teleselskaberne frivilligt aftalt, at mistænkte "pirater" skal have nedsat hastigheden på deres internetforbindelse.

Den franske og den engelske model har et fælles karakteristika, som er dybt bekymrende. Der er ingen retsprøvelse af, hvorvidt man rent faktisk er skyldig i den påstående krænkelse af ophavsretsloven. I Frankrig skal der nedsættes et nævn, som udsender email-advarsler om, at man er "på den sorte liste", og heller ikke i England kræves der beviser eller domfældelse, før borgernes internetforbindelse reduceres eller stoppes.

Det er ganske naturligt, at IFPI ikke ønsker en prøvelse af de påståede piraters skyld. I Danmark er det ikke lykkedes at samle beviser til at få dømt en eneste internet-fildeler. Tværtimod er flere påståede "pirater" blevet frikendt for IFPIs påstande.

Det er denne retstilstand IFPI nu forsøger at få ændret. Enten ved en ændret lovgivning eller ved frivillige aftaler med internetudbyderne.
Det er dybt problematisk af 2 grunde. Den indlysende grund er, at uskyldige rent faktisk risikerer at blive frataget deres internetforbindelse. Det er et faktum at IFPI ved flere lejligheder har sagsøgt påståede "pirater" og har tabt sagerne. I fremtiden står den anklagede pludseligt med ansvaret for at bevise sin uskyld.

Den mindre indlysende, men måske vigtigere, grund er, at selv hvis der er tale om, at en "skyldig" bliver frataget sin internetforbindelse, så står straffen på ingen måde mål med forbrydelsen.

For det første er det slet ikke sikkert, at folk er opmærksomme på at de har begået en ulovlighed. Der findes intet register over beskyttet materiale, og i udbudet af gratis musik, er det fuldkomment umuligt at vurdere om et download af et nyt madonna-album er lovligt eller ej.
For det andet er krænkelse ikke en strafbart efter straffeloven. Der er alene tale om en krænkelse af ophavsretslovgivningen, hvilket normal straffes med bøde og/eller erstatning.

For det tredje er internetadgang et centralt element i det moderne demokratiske samfund. Vi handler ind, går i banken, har kontakt med vores venner og bekendte, har kontakt til myndigheder og med tiden kommer vi også til at levere vores demokratiske stemme over internettet.

Når man fratager et menneske dets internetforbindelse, fratager man det i realiteten retten til at telefonere, sende breve, stemme, handle ind osv. Der er ganske simpelt ingen sammenhæng mellem den påståede krænkelse og straffen.

Heldigvis ser det ud til, at forslaget vil lide en fortjent død i det politiske system. Enhedslisten har stillet kritiske spørgsmål til forslaget, I EU-parlamentet blev forslaget stemt ned med bl.a. Socialdemokratiske stemmer og selv den danske regering har meldt negativt ud om forslaget.

Man skal dog ikke undervurdere IFPIs indflydelse på det politiske niveau. De har tidligere haft succes med at få øget straffene for ulovlig kopiering, og emnet fortjener langt større opmærksomhed, end det hidtil har fået. IFPIs pressetjeneste er velsmurt og dygtig, og det er op til de frie medier at behandle emnet seriøst, og ikke kun tage det op i forlængelse af IFPIs udmeldinger.