Özcan, MC Einar, økonomerne og Chanel-flasken

’Jeg ved godt, det er provokerende at sige, men arbejdsløsheden skal stige. Den skal stige så meget, så vi ser, at lønningerne begynder at stige mindre, end de har gjort’, udtaler vismand Jan Rose Skaksen, økonomiprofessor CBS, til dagbladet Politiken lørdag d. 2. august.

Jeg kender ikke denne Jan, men jeg kender Özcan. Sidst jeg så ham, forsvandt han ud mod Gladsaxe i sin sænkede Honda Civic. Først skulle han ned i vuggestuen og hente sin datter, så i supermarkedet, og endelig hjem og lave mad, inden kæresten fik fri fra H&M på Strøget. Jeg ved det så nøjagtigt, fordi jeg snakkede med Özcan flere gange den dag. Efter mange lange diskussioner, havde jeg overbevist ham om, at han skulle organisere sig i 3F.

Dagen efter var nedbrydersjakket en mand mindre. Den lille tatoverede kurder mødte ikke op. Alt hvad resten af sjakket vidste, var, at det vikarbureau, de er udlejet fra, havde ringet til Özcan og fortalt, at der ikke var brug for ham mere på vores byggeplads. Jeg ved ikke om opringningen havde noget med hans nye medlemskort til 3F at gøre. Men jeg ved, at langt de fleste af nedbryderne på vores byggeplads er uorganiserede.

De får 110 kroner i timen, og kan ansættes og afskediges gennem deres vikarbureau fra dag til dag. Hver fredag kommer der en steroide-fyr i en sort firehjulstrækker, henter deres ugesedler og afleverer en ramme smugler-cola. Det er alt, hvad jeg ved. Det, og så at Jan Rose Skaksen er ved at få sin vilje.

Jes er Jans kollega, Jes Asmussen. Cheføkonom i Handelsbanken. I samme avis som Jan udtaler sig til, beskriver Jes de nødvendige onder, der nærmer sig: ’Det er ikke behagelige nyheder, vi får for øjeblikket. Det er skidt, at vi er i den situation, at vi er nødt til at sende folk ud i arbejdsløshed for at få problemerne løst ’. Præcis hvem, der er nødt til at sende hvem ud i arbejdsløshed, for at få hvilke problemer løst, fremgår knap så tydeligt.

Til gengæld har avisen på sin hjemmeside spurgt læserne, om de forbereder sig til krisen, der er under opsejling. Det bedste citat er fra Odense. Må jeg have lov at introducere Katrine Nordland: ’Ja. Det er så synd for mig’, skriver hun, ’Jeg er nødt til at vende mine Chanel-flasker på hovedet for at få det sidste foundation ud’. Özcan var ansat som daglejer, det lykkedes ham aldrig at optjene dagpengeret. Mon han, ligesom Katrine, vender Chanel-flaskerne på hovedet i disse strenge tider?

Torsdag d. 7. august kan Urban berolige både Katrine og Özcan. ’Unge godt rustet til økonomisk nedtur’, står der i overskriften. ’Jeg tror, at den yngre generation vil føle sig privilegerede. Arbejdsløshedsspøgelset vil ikke hænge over hovedet på dem’, udtaler Jes og Jans kollega, Helge Pedersen fra Nordea. ’Dagens unge behøver ikke frygte massearbejdsløshed, som den der ramte under kriser i 80’erne og 90’erne. De har nemlig generelt et højt uddannelsesniveau’, forsikrer artiklen. Det var heldigt.

Jeg nåede kun at købe tre LP’er inden CD’erne tog over på min reol: Melodi Grand Prix 87 (den med ’Danse i Måneskin’), Nirvanas Nevermind album (med den svømmende baby på coveret) og så MC Einar: Den Nye Stil. Alt hvad jeg ved om krisen i 80’erne har Einar lært mig.

Vågned’ op klokken 2 her sidste mandag

Og var lige løbet tør for kolde kontanter

Kom i tøjet og forlod det sted hvor jeg bor

Og cruisede ned til mit bistandskontor

MC Einar – sagde damen – åh herregud

Hun smiled’ og så meget bekymret ud

Du fik penge i sidste uge sagde hun med et suk

Og nu si’r du hver sidste øre er brugt

Din husleje og regning har du ikke betalt

Er du på vej i noget snavs – er der noget galt

Jeg sagde hør nu her min lille gode fe

Jeg spiller matador og drikker urtete

Bryd ik’ dit hoved for mon ikke det går

Men jeg har brug for nogle penge som du nok forstår

Jeg bagte koldt og kynisk på den gamle sæk

Og grined’ noget fjoget da jeg fik min check

(Hvad der herefter sker, er censureret for Modkrafts brugere.)

Jeg ved ikke, om jeg er enig med Helge fra Nordea angående Katrine. Jeg kender hende jo ikke. Men Özcan tilhører de 25 % af en ungdomsårgang, der formentlig ikke får en kompetencegivende uddannelse. Og selvom samtlige partier, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer er enige om, at 95 % af en ungdomsårgang, skal have sådan en uddannelse inden 2015, så kan jeg godt afsløre - eksklusivt for dig, kære læser - det kommer ikke til at ske!

Statistisk set forbliver Özcan ufaglært, præcis som MC Einar og tusinder af andre unge københavnere var det under den økonomiske nedtur i 80’erne. Helge fra Nordea mener, at Özcan kan tage det roligt. Jeg tror ikke Helge er socialist, fordi så ville han have bidt mærke i følgende altafgørende forskelle mellem de unge i 80’erne og Özcans generation.

MC Einar cruisede godt nok ned på sit bistandskontor, men adgangen til dagpenge i 80’erne var markant lettere, end det er for Özcan. Dagpengenes værdi er samtidig udhulet gennem årene, blandt andet som følge af de årlige satspuljeforlig. Samme skæbne er overgået kontanthjælp, boligstøtte, SU og mange andre offentlige ydelser.

MC Einar var arbejdsløs, men hans jævnaldrende, der var i arbejde, havde statistisk set større chance for at arbejde på overenskomst, med en tillidsrepræsentant og organiserede kolleger, end Özcan og hans jævnaldrende.

MC Einar brugte sin tid på Burger King, i S-togenes rygerkupéer og på flugt fra grønjakker. Men flere tusinde af hans jævnaldrende; arbejdsløse pædagoger, lærlinge fra B&W og nedbrydere som Özcan, var aktive i arbejderbevægelsens faglige og politiske ungdomsorganisationer. I dag er det faglige ungdomsarbejde en skygge af sig selv, og de politiske ungdomsorganisationer overtaget af unge fra andre sociale lag.

Helge fra Nordea overser, at de af nutidens unge, der ikke blot har mulighed for at vende Chanel-flasken på hovedet, ikke alene er overladt til sig selv på et brutaliseret arbejdsmarked, og i et knap så fintmasket offentligt velfærdssystem, men samtidig har fået frarøvet sine handlemuligheder.

Organisationerne, der før kunne mobilisere, indgyde håb og give tilværelsen i krisen mening, er væk. Özcan får det svært. Langt sværere end både Katrine fra Odense, Jes fra CBS, Jan fra Handelsbanken og Helge fra Nordea har analyseret sig frem til.