Annonce

17. juli 2014 - 19:46

Vi har væltet apartheid før og vi kan gøre det igen!

Teksten i dette blogindlæg stammer fra den tale jeg skrev til demonstrationen "Solidaritet med palæstinenserne - Stop den kollektive afstraffelse", som blev afholdt tidligere i dag. Da jeg stadig er i Palæstina, blev teksten læst højt for demonstrationen.

Gaza står i flammer! Vores tanker er med de døde, de efterladte, og med dem, der lever i evig frygt for om de mon bliver den næste. Mange steder i Palæstina er oprøret i gang, og palæstinenserne har brug for vores solidaritet. Derfor er det fedt at se, at der i Denmark har været et hav af manifestationer i solidaritet med det palæstinensiske folk og mod Israels brutalitet.

At stå her i dag er ikke at vælge side i en krig mellem to parter, for det, der foregår i Gaza er ikke en krig, men en massakre. I skrivende stund er over 180 døde og tallet stiger dagligt. Et af verdens stærkeste militærmagter er gået til angreb mod et forarmet og indespærret folk, et angreb, der ikke kan retfærdiggøres.

Når Gaza har sagt nej til en våbenhvile med Israel, er det så fordi befolkningen i Gaza i ønsker at massakren skal stoppe?

En våbenhvile på Israels præmisser vil ikke være andet end en tilbagevenden til en situation, hvor det israelske jerngreb igen sidder om palæstinensernes hals. Det israelske kvælertag, der har udgjort status quo i Gaza de seneste mange år er ikke mindre voldeligt end hvad der sker lige nu, det går bare lidt langsommere og laver lidt mindre larm.

Befolkningen i Gaza har ikke brug for våbenhvile på papiret, Gazas befolkning har brug for fred! Fred fra den israelske terror, der har efterladt befolkningen traumatiseret og forarmet.

Befolkningen i Gaza skal have deres frihed! Frihed til bevægelse, til at danne stat og til at skabe et værdigt liv!

Befolkningen i Gaza kræver retfærdighed! Og der er ingen retfærdighed før blokaden er løftet, før muren er væk og før lyden af bomberne for altid er forstummet!

 

Mens Gaza har været under angreb har jeg befundet mig på den besatte Vestbred midt i et begyndende oprør. Overalt går ungdommen på gaden og protesterer mod den israelske besættelse.

Da tre unge bosættere forsvandt indledte det israelske militær et offensiv mod den palæstinensiske befolkning. Over 500 blev arresteret, uskyldige blev myrdet og palæstinensiske hjem overalt på Vestbredden blev ransaget og revet ned.

Den israelske stats apartheidkarakter trådte tydeligt frem. Mens det officielle Israel udførte den kollektive afstraffelse af den palæstinensiske befolkning, gik israelerne på gaden i tusindvis. De krævede hævn, og de krævede død over araberne. Natlige bander har hærget Jerusalem siden, og tæver palæstinensere, når de ser dem. Og ikke mindst har flere kidnapninger og kidnapningsforsøg fundet sted, senest i mandags, hvor to palæstinensiske børn blev forsøgt kidnappet og skudt af bosættere – og den israelske stat gør intet for at stoppe sine borgeres racistiske fremmarch.

Mest brutalt gik det udover palæstinenseren Muhammad Abu Khedir, der blev fundet efterladt i en skov, efter at han var blevet tvunget til at drikke benzin og derefter brændt levende.

Siden Muhammad blev fundet, har der været daglige demonstrationer og clashes med den israelske besættelsesmagt. Men det handler ikke bare om det brutale mord på et barn. Folk kræver besættelsens ophør.

Palæstinenserne kræver en ende på den besættelse, der fængsler børn og som er ansvarlig for drabet på et barn hver tredje dag siden år 2000. De kræver en ende på dem besættelse, der er årsagen til at godt 40% af den voksne mandlige befolkning på Vestbredden har siddet i israelske fængsler. Og den kræver en ende på den besættelse behandler dem som undermennesker i deres eget hjemland.

Beskeden til Israel er klar: det skal være slut med den billige besættelse! Hvis Israel ønsker at opretholde apartheid, så må de betale den pris, det kommer til at koste.

Kampen mod besættelsen kæmpes overalt på Vestbredden. Kampen kæmpes med sten og fyrværkelig mod en tungt bevæbnet hær. Kampen kæmpes med civil ulydighed og sabotage mod besættelsesmagtens infrastruktur. Og kampen kæmpes med billeder og ord, i medierne og på nettet.

 

I dag er vi samlet i solidaritet med Palæstina. Palæstinenserne har brug for vores solidaritet, men de har også brug for at solidaritet bliver til handling.

 

I mandags kom der et opråb til verden fra Gaza underskrevet af en bred række af fagforeninger og organisationer. Opråbet var et opråb om boykot, afinvestering og sanktioner mod Israel indtil Israel lever op til sine forpligtelser under international lov.

Hvis vi ønsker at styrke palæstinensernes position i kampen mod undertrykkelsen, hvis vi ønsker at se forandring: så har vi pligt til at lægges pres på vores politikere for at indføre sanktioner mod Israel, ligge pres på virksomheder til at trække investeringer i israelske virksomheder tilbage, og vi har pligt til a boykotte varer fra Israel.

Med boykot, afinvestering og sanktioner har vi væltet apartheid før og vi kan gøre det igen!

Tusind tak for ordet og fortsat god kamp!

Som en lille tilføjelse, så må I huske, at I kan genkende israelske varer på at tallet på stregkoden starter med 729.

Annonce