To veje for Socialdemokratiet

Den britiske Labour leder Jeremy Corbyn genvandt formandskabet mod partiets højrefløj med 62 procent af stermmerne.

Det var Tony Blair og de andre parlamentariker som havde indført »den nye labourpolitik,« som forsøgte at styrte Corbyn, men uden held.

Corbyn afviser deres midtersøgende politik, som også førte til, at Blair, mod bedre vidende, at starte Irak-krigen, med alle sine katastrofale følger. 

At Corbyn kunne få så mange tilhængere har rod i netop »New Labours« politik, hvor partiet gik meget længere mod højre, end hvad partimedlemmerne vil acceptere.

Corbyns progressive politik har allerede haft succes på mange felter. I London er deres kandidat valgt til overborgmester til trods for, at han kommer fra en pakistanst indvandrerfamilie.

Labour har også vundet allerede hvert eneste suppleringsvalg i landet og flere borgmestervalg.

Men medierne i alle vestlige lande,også Danmark, taler dårlig om Corbyn. Til gengæld roser man Mette Frederiksen, når hun vil samarbejde til højre med Dansk Folkeparti, og man kritiserer ikke, at hun har ikke fordømt kontanthjælploftet, som vil ramme 33.000 familier i oktober og gøre mange børn endnu mere fattigere.

Den politik, Socialdemokratiet fører lige nu i Danmark, rammer de allersvageste mennesker og uligheden stiger.

At man nu ikke længere vil modtage kvoteflygtninge hvert år viser, hvor usolidariske man er blevet i Danmark.

Hvor er den progressive socialdemokratiske politik, man kender fra tidligere tider og om fandt stor anerkendelse i mange lande?

Man skulle optage forbindelsen med Corbyn isted for, at man indleder en kinddans med Dansk Folkeparti.