Annonce

30. oktober 2015 - 12:02

Ungdomsoprør?

Den smalle Venstre-regering vil tage penge fra ungdomsuddannelserne. I alt vil regeringen spare 8,7 milliarder kroner over de næste tre år. Også pengene til forskning bliver mindre.

Det vil gå ud over kvaliteten på bl.a. gymnasierne.

Før sidste folketingsvalg ville mange unge på gymnasierne stemme på højrepartier. De mente sikkert, at det var bedre. Men nu har de set, hvad det fører til.

Dagbladet Information har i en leder stillet spørgsmålet: »Hvornår gør den nedgjorte ungdom oprør?« Bladet henviser til 1968, hvor ungdomsoprør brød ud i Europa og i USA. Dengang blev universiteterne tvunget væk fra professorvælde og til en mere demokratisk styreform, som man siden har afskaffet igen.

Nu er regeringen i gang at forringe de uddannelser, man byder ungdommen.

Det er specielt katastrofalt for børn og unge med mindrebemidlede forældre, fordi SU også er er blevet forringet. Uligheden vil vokse.

Men nu begynder ungdommen endelig at forstå, hvad regeringen er i færd ved at gennemføre, og de store demonstrationer imod regeringens politik i København og andre danske byer taler deres sprog.
Ungdommmen begynder at forstå, at de højrepartier, som stemte på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, vil betyde milliardbesparelser på vores fælles velfærd, og at det må stoppes, før det er for sent.

Hovedparten af danskerne ønsker stadig en offentlig sektor, der sikrer en god børnepasning, en folkeskole, som skaber gode forudsætninger for den videre uddannelse, og en menneskelig behandling af de svageste i samfundet.

Annonce