Annonce

3. februar 2016 - 9:13

Satiretegningen i The Guardian

Det er en interessant reaktion, Folketingets formand Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti har på offentliggørelsen af en satiretegning, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen optræder i en nazi-lignende uniform, i den britiske avis The Guardian. Hun mener, at avisen »bør trække den tilbage og også beklage den.«

Det viser Dansk Folkepartis hykleri.

Det var andre toner, dengang Jyllands-Posten bragte satiretegninger om Mohammed.

Dengang råbte man højt om at bruge spot og forhånelse i ytringsfrihedens navn, mente at man under ingen omstændigheder måtte trække tegningerne tilbage og at regeringen ikke skulle undskylde tegningerne over for de muslimer, som følte sig dybt krænket.

Specielt Dansk Folkeparti var begejstret for tegningerne og forsvarede, at regeringen ikke skulde undskylde dem med henvisning til ytringsfriheden.

Nu er der andre toner.

Annonce