Dom til Polen for medvirken ved tortur i CIAs fangeprogram gør en dansk kommissions-undersøgelse af CIA-fly i dansk luftrum endnu mere nødvendig.
For nylig blev et nyt markant kapitel skrevet i afdækningen af CIA’s hemmelige fangeprogram og europæiske landes medvirken, idet Polen af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev dømt for hjælpe til og medvirke ved tortur.
Årsagen er, at Polen i 2002 og 2003 tillod CIA at holde to terrormistænkte saudi arabiske mænd skjult i hemmelige fængsler på polsk jord uden at bringe dem for en dommer.
Siden blev de overført til Amerikas Guantanamo-base på Cuba, hvor de efterfølgende har siddet uden rettergang og dom.
Polen tillod CIA at torturere de to mænd på polsk jord og undlod at sikre, at de ikke vil blive dødsdømt, efter at de var fragtet ud af Polen.
Ved at forbryde sig mod den Europæiske Menneskerettighedskonventions paragraffer om forbud mod tortur og ydmygelse, mod retten til frihed og sikkerhed, retten til en fair retssag samt sikring mod dødsstraf, er Polen som det første EU-land blevet dømt for at assistere i CIA’s hemmelige fangeprogram.
Dommen er vigtig, fordi den sætter fokus på andre europæiske staters medvirken ved CIA’s tortur- og fangeprogram. Nu er det på høje tid, at vi får en dansk kommissionsundersøgelse af CIA’s hemmelige fangetransporter i dansk luftrum.
Aftalt spil
Efter terrrorangrebet på USA 11. september 2001 understregede VK-regeringen (som tiltrådte få måneder senere) den tætte alliance med USA ved stiltiende at acceptere, at CIA brugte dansk luftrum til de såkaldte renditions.
Amnesty International dokumenterede i april 2006, at disse hemmelige flyvninger blev brugt til at bortføre terrormistænkte til lande, der er berygtede for brug af tortur.
"Den danske regering har ingen viden om nogen sådanne tilfælde af ulovlig frihedsberøvelse", oplyste VK-regeringen og udenrigsminister Per Stig Møller (K) i første omgang, men efter kritik i marts 2006 fra Europarådet ændrede den danske regering holdning:
"Regeringen finder det vigtigt at bakke op om Europarådets generalsekretærs undersøgelse", udtalte Per Stig Møller og gjorde det klart, at Danmark ikke ville acceptere, at CIA bruger dansk luftrum til de hemmelige fangetransporter.
Men USA's dav. ambassadør i Danmark, James P. Cain, gav i et notat fra januar 2008, der blev lækket af WikiLeaks i 2011, indtryk af, at den danske regering reelt ikke var interesseret i at trænge til bunds i sagen.
I ambassadørens notat hed det: "Danske embedsmænd har i fortrolighed gjort det klart, at de gerne vil have sagen til at forsvinde så hurtigt og stilfærdigt som muligt".
Den dav. opposition - Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og især Enhedslisten - pressede på for en uvildig undersøgelse, men efter regeringsdannelsen i oktober 2011 fik piben en anden lyd.
Den voldsomme kritik af regeringens zig-zag-kurs fik dog efterfølgende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) til at bebude, at man skulle "undersøge, om der er grundlag for de fremsatte beskyldninger om "aftalt spil" mellem USA og Danmark i 2008".
Tortur skal retsforfølges
Rapporten fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) udkom i maj 2012 og frikendte de danske embedsmænd.
Den var dog yderst mangelfuld, idet den alene knyttede sig til grønlandsk territorium og i kraft af en meget kort frist var baseret på vidneudsagn fra involverede danske ministre og embedsmænd.
I lighed med den polske regering kan den danske regering med den mangelfulde rapport derfor ikke siges at have givet offentligheden fuldt kendskab til CIA’s overflyvinger og aktiviteter i dansk luftrum eller mellemlandinger på dansk territorium.
Dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over nabolandet og EU-kollegaen Polen må få den danske regering til at igen alvorligt at overveje, om man burde efterkomme Europarådets gentagne opfordringer til at få undersøgt vores medvirken i CIA’s fangeprogram.
Polens torturdom burde få udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til at foreslå, at man igangsætter en egentlig kommissionsundersøgelse af USA's misbrug af dansk og grønlandsk territorium og luftrum til at flyve fanger til hemmelige torturfængsler.
Retsforfølgning for tortur er en vigtig og uomgængelig del af FN’s konvention mod tortur.
Bloggen er skrevet sammen med Bent Sørensen, Anti-Tortur Støtte Fonden, (ATSF).