Det er mildt sagt ærgerligt, at Mogens Lykketoft af Israel er blevet nægtet at rejse ind i Gaza under sit besøg i Israel og de palæstinensiske områder. Mogens Lykketoft (S), er blevet forment adgang til Gaza af Israel, fordi han ifølge israelske embedsmænd har optrådt udiplomatisk. Sagen har udløst en mindre diplomatisk krise, forud for en arbejdsrejse som Mogens Lykketoft påbegyndte i lørdags, hvor han skulle mødes med repræsentanter fra Det Palæstinensiske Selvstyre.
Når man selv har besøgt Gaza ved man det er vigtigt, at andre, ikke mindst vestlige politikere ved selvsyn ser de forfærdelige konsekvenser af den ulovlige blokade af Gaza,.
De israelske myndigheder vil ikke lade formanden for det danske Folketing rejse ind i den blokerede Gaza-stribe via Israel. Den israelske vrede er denne gang udløst af, at han ikke skal mødes med repræsentanter fra Israel, som det er kutyme, når parlamentsformænd eller andre højtstående politikere besøger området.Derfor vil Israels hær og udenrigsministerium ikke lade Lykketoft gennemføre besøget i Gaza, som han skulle have besøgt på tirsdag.
Lykketoft understreger, at han har forsøgt at aftale et møde med fremtrædende israelske politikere og embedsfolk, men det har ikke ladet sig gøre: "Jeg har gjort bestræbelser på at møde Knessets formand. Det kunne ikke lade sig gøre. Så nævnte jeg næstformanden. Det lykkedes heller ikke", siger han ifølge Kristeligt Dagblads forside lørdag.
Lykketoft bliver derved afskåret fra ved eget selvsyn at se virkningerne af den konventionsstridige blokade af Gaza. Blokaden betyder, at den palæstinensiske befolkning i området, ifølge internationale humanitære organisationer, fortsat – efter fem år - mangler basale fødevarer, medicin og byggematerialer til genopbygning efter Gaza-krigen i begyndelsen af 2009.
Fra den danske regerings side bør man møde afvisningen af Folketingets formand ved snarest at sende Martin Lidegaard til Gaza og det øvrige Palæstina. Som ny dansk udenrigsminister er det særlig vigtigt, at Martin Lidegaard snarest forsøger selv, at besøge Gaza, især når andre danske politikere bliver nægtet adgang.
Vi andre bør støtte ved at sætte fokus på de mere end 1,5 mio. mennesker, der opholder sig på et areal, der ikke er større end Langeland, og nærmest kan kaldes et stort fængsel. Det kan vi gøre ved at kræve blokaden af Israel ophævet, men også mere konkret ved at
I sin tid som udenrigsminister (2000-2001) lagde Mogens Lykketoft sig ud med Israel ved at kritisere landets rolle i den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Venstres udenrigsordfører, Søren Pind som altid er god for en hurtig - omend ikke altid særlig gennemtænkt bemærkning- er ikke i tvivl om, at det er afgørende for den israelske kritik.
"Det er en meget speciel relation, som stammer tilbage fra dengang", sagde Pind til BT lørdag. Men Søren Pind glemmer, at Mogens Lykketoft i juni 2001som - udenrigsminister i det traditionelle foregangsland mod tortur - godkendte Gillon, som israelsk ambassadør i Danmark på trods af Gillons medansvar for - som Shin Beth-chef - tortur af palæstinensiske fanger i Israels fænglser.
Vi kan håbe, at Lykketoft når han nu ikke kommer til Gaza, i stedet vil opfordre den israelske regering til at retsforfølge Gillon for hans ansvar for brug af tortur - en forbrydelse, der ikke forældes. Hvis Israel stadig ikke vil gøre det, må vi håbe Lykketoft opfordrer sine israelske kontakter til at udlevere Gillon til Danmark, hvor han senest blev politianmeldt 9. januar 2014.