Gillon-sagen: Tortur skal altid retsforfølges - svar på Jyllands-Postens leder "Hadet til Israel"

Det er faldet Jyllands-Posten for brystet, at Israels tidligere ambassadør i Danmark, Carmi Gillon, for nylig blev politianmeldt på grund af sit ansvar for og medvirken til tortur i israelske fængsler.

Her er  svaret  til Jyllands-Posten på dets leder 18.januar:

De motiver, vi - Inge Genefke, Bent Sørensen og jeg - bliver skudt i skoene i lederen, ligger os fjernt. Tortur er for os en af de værste forbrydelser mod Folkeretten og det enkelte menneske; tortur er ofte brugt som et magtmiddel af de værste diktatorer. Derfor er tortur gennem en særlig konvention gjort til en af de værste forbrydelser mod menneskeheden.

Lederen skriver: "Tortur kan aldrig forsvares. Punktum." Det sidste ord – eller tegn – ”punktum” burde skribenten have undladt. For selvom også torturbødler skal have ret til at forsvare sig, og sætningens intention er rigtig, må man ikke stoppe der: FN’s konvention mod tortur pålægger de enkelte stater at retsforfølge tortur-forbrydere, hvorend de befinder sig.

Vi, ATSF-fonden, mener, at det er en pligt at politianmelde enhver mistanke om eller tilfælde af tortur – også fordi Danmark derved kan leve op til sine konventionsmæssige forpligtigelser som stat - og tilbageholde og i givet fald retsforfølge enhver, hvis der er en begrundet mistanke for hans deltagelse i tortur. Hvis de nationale myndigheder i andre lande har undladt at rejse en sag, er det en dansk pligt. Lederens spørgsmål "Skal man le eller græde over meldingen, om at Israels tidligere ambassadør i Danmark, Carmi Gillon, forleden måtte forlade landet over hals og hoved".

I valget mellem latter og gråd hælder vi mest til det sidste. Vi ønskede netop, at han forlængede sit ophold her i landet, så han kunne stå til ansvar for såvel sine åbne bekendelser om sin medvirken ved og ansvar for Shin Bets brug af tortur, der - som lederen rigtigt siger - "udløste en forståelig offentlig debat".

Ja, alle folketingets partier inklusiv DF's Peter Skaarup samt danske og israelske menneskeretttighedsorganisationer tog jo afstand fra, at man fra israelsk side sendte en ambassadør, der forsvarede tortur, og som omskrev begrebet tortur med "moderat fysisk pres" , til det Danmark, der dengang i årtier havde været foregangsland i arbejdet mod tortur. Som bekendt var det daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft, der alligevel godkendte Gillon og daværende justitsminister Frank Jensen, der med henvisning til Wienerkonventionen gav Gillon diplomatisk immunitet.

Vi mener, at Gillon allerede i 2001 burde have haft chance for at forsvare sig i en dansk retsal, og med politianmeldelsen forleden vil vi give ham endnu en chance. Lederen skriver: "Gillon skal forfølges med alle midler, koste hvad det vil". Igen er det et synspunkt, som vi grundlæggende deler, omend vi nok vil udtrykke os mere nuanceret end lederskribenten.

Israel har haft mere end 10 år til at indlede en retssag mod Carmi Gillon, der har handlet i modstrid med Israels beslutning af 1999 med Landau-kommissionen om at forbyde den indtil da meget omfattende brug af tortur modisær palæstinensere i de israelske fængsler. At få retsforfulgt tortur i Israel synes i vore øjne at være en proces med endnu længere udsigter end den angiveligt igangværende fredsproces.

Jyllands-Posten har givet sin leder  18. januar overskriften "Hadet til Israel". Men det er hverken had eller anti-semitisme, der har tilskyndet os til at indgive en politianmeldelse, selvom Israels brug af tortur og krænkelser af menneskerettighederne kan forklare, hvorfor mange udvikler sådanne følelser.

Tværtimod mener vi, at en overholdelse af folkeretten, herunder det absolutte forbud mod tortur, er en forudsætning for fred. Mener Jyllands-Posten virkelig, at man kan skabe en varig fred, hvis en af de hovedansvarlige af den anden part er stemplet som torturbøddel?

Endelig er der hensynet til torturens ofre. For dem er det essentielt, at deres bødler stilles til ansvar – ellers er det ikke muligt at give dem oprejsning eller rehabilitering. Ovenstående er vor begrundelse for den foretagne politianmeldelse – kort sagt er det ikke alene vigtigt, men en pligt, at tortur retsforfølges i og af et retssamfund. Med politianmeldelsen ønskede vi, at Danmark skulle tilbageholde Gillon for at de danske myndigheder gennem en retssag kunne holde Gillon ansvarlig for tortur.

Vores motiv er klart, at tortur altid skal retsforfølges.

Blog-indlægget er forkortet i forhold til det svar Jyllands-Posten bragte 23. januar.