Vattet EU-opgør med bloddiamanter

EU viser endnu engang, at det ikke er et fredens projekt. I hvert fald tyder alt på, at EU på onsdag vil forpasse en historisk chance for at bekæmpe import af konflikt mineraler.

Bloddiamanter er ikke kun emnet i en Hollywood film med Lenoardo DiCaprio. Det er også en ressource vis handel, sammen med bl.a. guld, tantal, tin, kobber og kul m.fl., bidrager direkte til konflikter og menneskerettighedskrænkelser i flere dele af den virkelige verden.

Hvert eneste år sendes metaller og mineraler for flere millioner af euro ind over grænsen til EU. Men som det ser ud nu, findes der ingen mekanisme, der forhindrer, at sådan import ikke bidrager til konflikter og menneskerettighedskrænkelser i andre lande. Det er selvsagt forrykt. Og derfor er det også glædeligt, at vi i morgen i Parlamentet skal stemme om, hvordan vi i EU kan sikre en ansvarlig import af metaller og mineraler.

Desværre virker det dog til, at EU endnu engang vælger den mindst progressive sti for (igen) at holde hånden over de store selskaber.

Efter intenst lobbyarbejde fra bilindustrien, flybranchen og elektronikbranchen er forslaget nemlig blevet fuldstændig udvandet. Dét, der nu skal til afstemning, lægger nemlig op til, at det skal være frivilligt for europæiske firmaer at deklarere oprindelseslandet for de metaller og mineraler, de videresælger eller bruger i deres produkter.

Det er simpelthen for tyndt!

Der er brug for en bindende, effektiv og transparent lovgivning

Jeg mener selvfølgelig, at den danske forbruger har ret til at vide, om den computer eller mobiltelefon, som hun eller han overvejer at købe, har været en direkte årsag til, at en familie i Colombia er blevet fordrevet, eller at en landmand er blevet myrdet i den Demokratiske Republik Congo.

Og jeg mener selvfølgelig ikke, at Europæiske virksomheder bør profitere fra handler, som direkte finansierer voldelige grupperinger i konfliktområder, for eksempel i Central Afrika.

Derfor har jeg været med til at stille en række ændringsforslag, som skal sikre en bindende, effektiv og transparent lovgivning på området for salg af mineraler og metaller fra konfliktområder. Det er simpelthen nødvendigt at sætte en effektiv stopper for handler, som sender penge i lommerne på de armerede voldelige grupper, hvis vi nogensinde skal gøre os forhåbninger om stabilitet i disse konfliktområder.

Hvor kunne det være fantastisk, hvis EU for engang skyld sagde fra overfor de store virksomheders jagt på profit for enhver pris, og i stedet vægtede befolkningerne i og uden for EU højest. Men hvis der er én ting jeg har lært i min tid her i Parlamentet, er det, at den slags happy endings sjældent finder sted i EU.