Overvågning og efterretninger

I de sidste par uger er der rullet nogle ret interessante artikler ud omkring de amerikanske efterretningstjenester - og b.a. om hvem og hvad der bliver aflyttet.

Det er egentlig lidt sjovt - sådan på den lidt tragisk-komiske måde - at også EU-parlamentet bliver overvåget af USA. Ikke så meget fordi den del er sjovt, men fordi det er sjovt at se reaktionerne fra EU-parlamentet, hvor formanden f.eks. er ved at falde ned af stolen er chok. At tænke sig at blive overvåget, det er jo et voldsomt indgreb - og overgreb?

Det er naturligvis en alvorlig sag, og afsløringerne af efterretningssystemer, og samarbejdet mellem USA og forskellige EU-lande er da bestemt skrammende. Og ikke mindst: værd at få undersøgt rigtig, rigtig grundigt.
Grunden til at det bliver sådan lidt tragisk-komisk er naturligvis, at EU har stået for indførelsen af massiv overvågning af borgerne. Faktisk har man ramt et niveau, hvor det virker tæt på vanvittigt, hvor meget der bliver lagret og gemt.

Men når EU indfører overvågning af borgerne, så er det jo for at stoppe terrorisme, ikke? Uanset hvor usandsynligt det lyder. Så længe det altså ikke går ud over EU-systemet selv.

Jeg har helt ærligt lidt svært ved at tage det seriøst, når Margrethe Auken og Morten Messerschmidt side om side skriger op om, hvor seriøst problemet er. Selvfølgelig er det seriøst, men har de faktisk tænkt sig at gøre noget ved det eller bliver det bare ved ordene?

Man kunne jo starte med at sige, at man vil stoppe forhandlingerne om den frihandelsaftale, som EU og USA forhandler om netop nu. 

Herefter kunne man jo se lidt ind ad. Ønsker vi et samfund, der er gennem-overvåget og registreret? Det er jo i hvert tilfælde det, som netop EU har været med til at skabe via bl.a. terrorlovgivningen, som betyder at al teledata skal gemmes og opbevares. At alle handlinger på internettet skal registreres, at alle sms'er skal noteres.
Ligesom man har indført krav om, at man skal forevise ID, hvis man vil betale en regning på over 1000 Euro (ca 7.500 kr.) på posthuset.

Så vidt jeg kan se, så er det primære argument for overvågning (såvel "internt" som eksternt), at man ønsker at bekæmpe/begrænse terrorisme. Men problemerne er jo åbenlyse; når den præcise overvågning og systemerne i høj grad hemmeligholdes, så er det også temmelig umuligt at kontrollere, om det virkelig handler om terror.
Derudover så er der vel også grænser for, hvor meget af vores frihed (her menes frihed til ikke at blive konstant overvåget) vi skal ofre?

Med vished om at mails, telefonopkald, sms'er osv. bliver registreret, og med vished om at Google og Facebook har givet oplysninger videre til den amerikanske efterretningstjeneste OG med vished om (eller i hvert tilfælde vidneudsagn, der siger det), at bl.a. den danske efterretningstjeneste gladeligt har udvekslet informationer med den amerikanske - så må vi stille os selv spørgsmålet: er det eneste problem virkelig, at også EU-systemet er blevet overvåget eller har vi et helt grundlæggende problem med overvågningssystemer der er gået amok?

Hvis svaret er det sidste, ville det i høj grad klæde EU-politikerne og EU-systemet også at rette skytset indad.