For 13 år siden

Jeg tillader mig lige at tage forskud på dagen i morgen :-)

For 13 år siden var jeg 15 år gammel. Jeg havde derfor ikke stemmeret endnu, men til gengæld var jeg blevet rigtig politisk aktiv – og d. 28. September kulminerede adskillige måneders arbejde. Vi skulle stemme om Euroen.

Dagen står ganske klart i min hukommelse! Jeg kan især huske, at jeg var med min far i stemmelokalet, selv om de valgtilforordnede først ikke var sikker på, om jeg måtte gå med inden for. Og jeg kan huske fornemmelsen af at sætte krydset for ham.

Demokrati er på mange måder en sjov størrelse, og vores opdragelse til at deltage i demokratiet afhænger af mange forskellige ting, herunder hvor aktive vores forældre og omgivelser er.

For mig blev det et vendepunkt, dengang Poul Nyrup udskrev folkeafstemning om Euroen. Det var dér jeg blev rigtig aktiv, og der jeg fandt ud af, hvad man kan udrette, når man laver kampagne sammen med så mange andre. I sig selv er det en fantastisk følelse – at være en del af noget større og at stå sammen om at kæmpe for noget, som vi tror på i fællesskab.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg var blevet politisk aktiv uanset om Nyrup havde udskrevet en folkeafstemning, men måske var jeg endt med at bruge mine kræfter et andet sted end i EU-modstanden.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at aftenen blev tusinde gange bedre, fordi vi faktisk vandt. Fordi befolkningen bakkede op og var enige med os i, at Euroen var en dårlig idé. Jeg husker ikke hele festen, men det var sjovt, og det var i sandhed en fest at gå i optog fra medborgerhuset i Nørre Allé og ind til Christiansborgs Slotsplads. Mange glade mennesker.

I dag, 13 år senere, er jeg stadig stolt og glad for, at jeg var med dengang. Det var en vigtig sejr. Ikke bare for os, som havde ført valgkamp i mange måneder, men også for vores samfund. Jeg ved godt, at der stadig er tilhængere af Euroen, også i Danmark, som vil insistere på, at det hele havde været bedre, hvis vi var gået med. Men helt generelt er de fleste enige om, at det har været godt, at vi ikke var med i Euroen – og de mange ting vi frygtede ville ske, er faktisk langt hen af vejen sket.

Resultatet af at indføre en fælles valuta for lande, som har så forskellige økonomier er, at man bliver nødt til at samkøre økonomierne meget, meget mere. Derfor har man fra EU’s side arbejdet hårdt på at indføre en EU-økonomisk-regering. Og vi ser resultaterne udmøntet i blandt andet finanspagten, Europluspagten, six-pack’en osv.

Og det er så også her, at jeg ser tilbage på afstemningen med lidt vemod. På trods af at befolkningen klart afviste Euroen (igen), har et flertal af folketingets partier valgt at tilslutte Danmark flere nye traktater, som på forskelligvis underminere Euro-forbeholdet, og det endda uden Folkeafstemning. Jeg har helt ærligt svært ved at forstå, hvordan partier som f.eks. SF og S, kan få sig selv til at tilslutte Danmark traktater, som binder os til en bestemt økonomisk politik, og så uden at lytte til befolkningen. Der var engang, hvor jeg troede, at som minimum SF ville være interesserede i at lytte bare lidt til befolkningen, men jeg er desværre blevet klogere.

Tilbage står så, at det var en stor sejr, og en vigtig sejr, tilbage for 13 år siden. Men også at det ikke kan stå alene. Åbenbart er der en bunke partier, som altid er villige til at se bort fra befolkningen for at tækkes EU – og de politikere skal vi blive ved med at give modstand.

Jeg lærte for 13 år siden, at det nytter at gøre noget, og det nytter især at gøre noget i fællesskab. Den viden har jeg haft utrolig meget glæde af siden og den ligger stadig til grund for mit politiske arbejde den dag i dag.

Så tillykke til os alle sammen med, at befolkningen i høj grad er i stand til at træffe kloge og gode beslutninger på trods af massivt pres fra de store partier.