Annonce

14. juni 2015 - 17:42

Klassesamfundet afsløret

Det kommer ikke som en stor overraskelse for en socialist, at vi lever i et klassesamfund. Og at der derfor er en samfundsmæssig elite, som bestemmer uforholdsmæssigt meget, selv om de fleste aldrig er blevet valgt til noget. Men den nye bog ”Magteliten – Hvordan 423 danskere styrer landet” er nu alligevel en opsigtsvækkende afdækning af forholdene herhjemme.

Vi får for første gang sat tal på topeliten og får samtidig navne, køn, uddannelse og klassebaggrund på den ene procent af den ene procent, der sidder på de tunge poster i erhvervslivet, i arbejdsmarkedets organisationer, på universiteterne og i staten. Resultatet er forstemmende. 80 pct. er mænd, over halvdelen har en uddannelse fra Økonomi, Jura eller Statskundskab, flertallet bor nord for København på den ”rigtige” side af Lyngbyvejen og de er selv i høj grad børn af eliten. 

Magten går i arv. Topposter avler flere topposter. Adgangsbilletterne til topeliten uddeles simpelthen efter useriøse kriterier og ikke efter kompetencer eller samfundets interesser, hvis nogen ellers skulle gå rundt med den forestilling. 

Værst er det dog, at erhvervslivet sidder på de fleste af de magtfulde poster her i landet. Vi taler ikke om den lille håndværksmester, men om bestyrelsesformændene og de øverste chefer i de største virksomheder, der er den ubetinget dominerende gruppe inden for eliten. Deres netværk og indflydelse begrænser sig ikke til vigtige beslutninger om investeringer og oprettelse og nedlæggelse af arbejdspladser, men rækker også ind i både forskningsverdenen, kultur og politik, selv om der aldrig er nogen, der har stemt på dem.

Gad vide, hvad det mon har betydet for udformningen af bankpakkerne herhjemme, at de store bankbosser, topembedsmændene og de øverste ministre kender hinanden fra et utal af netværk og sammenkomster? Hvad betyder det for kontrollen med landets erhvervsdrivende fonde, der ejer og driver mange af landets største virksomheder som A.P. Møller – Mærsk og Carlsberg, at udvalget bag lovgivningen var ledet af Carlsbergs revisor Finn L. Meyer og fyldt med folk som Lars-Erik Brenøe, Mærsk McKinney-Møllers højre hånd? Og hvorfor nedsatte den daværende SF-minister, Ole Sohn, sådan et udvalg med netop de navne?

Undersøgelsen og bogen giver ikke den slags svar, men den giver anledning til at stille spørgsmålene. Og den viser, at magten ligesom velstanden har en tendens til at koncentrere sig på meget få hænder, medmindre vi som samfund forsøger at gøre op med den lille og lukkede elite.

Nogle valgte politikere er faktisk med i magteliten, det samme er nogle valgte fagforeningsledere. Hvis de ikke var det, ville eliten have været endnu mere skævt sammensat, når det kommer til køn, uddannelse og klassebaggrund. Situationen ville altså se endnu værre ud, hvis ikke arbejderne havde organiseret sig i fagforeninger og i politiske partier, og hvis de ikke havde fået magt til at stille krav til bestyrelsers sammensætninger.

Det er den vej, vi skal videre af for at gøre op med de lukkede magtcirkler, der har stor indflydelse på udviklingen af vores samfund uanset regeringens farve. Mere åbenhed, flere valgte poster og mere kontrol med fonde og virksomheder, er gode første skridt. Men i sidste ende handler det om at arbejde for en demokratisering af vores økonomi og vores arbejdsliv. For så længe vi lader den kapitalistiske økonomi dominere vil  magten og indflydelsen – ligesom rigdommen - koncentreres på færre og færre hænder, og folkestyret vil blive stadig mere tømt for reelt indhold.  

magtelite.org kan du læse mere om de magtfulde, og støtte det videre arbejde med at afdække magtens dtrukturer og netværk. 

 

 

Annonce