Socialister går da ind for mindretalsbeskyttelse

Hvordan og hvor ofte skal vi vælge vores repræsentanter i Enhedslisten? Vi advarer mod et par kontroversielle forslag til årsmødet 26-27. september.

Af Helge Bo Jensen, Jean Thierry, Jeanne Toxværd, Marianne Rosenkvist og Mikael Hertoft medlemmer af Hovedbestyrelsen.

På Enhedslistens årsmøde er der et større organisatorisk forslag, stillet af Hovedbestyrelsen. En del af forslaget og af ændringsforslagene  kan vi sikkert samles om – det drejer sig om at styrke vores parti.

Men der er et par kontroversielle forslag om hvordan og hvor ofte vi skal vælge hovedbestyrelse og fastlægge hvem der er vores spidskandidater til Folketinget.

Stærk eller svag mindretalsbeskyttelse?

Hidtil har vi valgt Hovedbestyrelse på den måde at hver delegeret på årsmødet havde stemmer svarende til en over halvdelen af HBs medlemmer.

Da vi har 25 medlemmer i HB betyder det, at hver delegeret kan stemme på maximalt 13 medlemmer af HB. Man kan også vælge at stemme på færre. Reglen betyder at et flertal på årsmødet også kan bestemme hvem der er flertallet i HB og det er jo kernen i partidemokratiet. Men den betyder også at forskellige mindretal kan blive repræsenteret. Lad os sige at en gruppe delegerede lægger meget vægt på at få valgt miljøbevidste medlemmer af HB, eller feministiske, eller folk med bestemte meninger om finansloven. De vil så alle have muligheder for at blive repræsenteret i HB ved at stemme på folk der er markante omkring disse synspunkter.

Vi mener, det er meget afgørende at fastholde denne regel.

Der er nu kommet et alternativt forslag der går ud på at de delegerede kan stemme på 2/3 af pladserne i HB. Dvs. hver delegeret har 17 stemmer. Det vil sige at et flertal på 51% af stemmerne kan sætte sig på 66,6% af pladserne i HB og det mener vi ikke er særlig demokratisk.

Men hvad mere er, det er heller ikke særlig hensigtsmæssigt for hvordan vores parti fungerer.

Vi mener, at det er meget vigtigt at HB afspejler de forskellige holdninger og erfaringer der er i Enhedslisten, således at når HB er samlet, så er hele partiet samlet.

Det er bedst at når HB diskuterer forslag og ideer til partiet, så er synspunkterne bredt repræsenteret, allerede i HB. Det er meget dårligt, hvis det er sådan at først diskuterer man i HB og derefter opdager man at der er en større gruppe i partiet, der er helt uenige, uden at de overhovedet var til stede i HB.

Yderligere er der den lille finte, at når der er valg til Forretningsudvalg i HB, så følger det samme principper som ved valg af HB. Dvs. at favoriseringen af flertallet kommer i anden potens. 51% kan vælge 66,6% af HB medlemmerne og disse HB medlemmer kan derefter vælge 88,88 % af FU – dvs. i praksis sikre at mindretallet ikke vil være repræsenteret i den daglige ledelse.

Ja, men det vil flertallet da aldrig gøre? Måske, men demokrati handler ikke om god vilje men om rettigheder.

Valg hvert år eller hvert andet?

Det andet spørgsmål er Hvor ofte vi skal vælge Hovedbestyrelse mm. og herunder også hvor tit vi skal vælge spidskandidater til Folketinget?

Hidtil har vi haft valg hvert år, på årsmødet. Men nu ligger der et forslag om, at det kun skal være hvert andet år.

Vi vil gerne opfordre de delegerede til at afvise dette forslag.

Vi mener, det er meget vigtigt at HB såvel som folketingskandidater afspejler partiets flertal – og flertal kan skifte. Derfor er det vigtigt at når der er årsmøde, så vælger det også hvem der skal sidde i HB og hvem der skal stilles op til Folketinget.

Det ville være helt vanvittigt, hvis et årsmøde fx vedtog en politisk linje som flertallet i HB var imod … og det kan ske, hvis denne HB er valgt på det forrige årsmøde.

Det eneste rigtige argument for at nøjes med valg hvert andet år, er at man sparer tid på årsmødet. Det er rigtigt at man sparer lidt tid – men vi mener simpelthen at det er vigtigt at bruge denne tid og dermed sikre at vores HB og spidskandidater er repræsentative for partiet.

Der er også stillet et forslag som er at vi kun vælger halvdelen af HB hvert år. Det er en konservativ valgmetode, taget fra socialdemokratiske fagforeninger. Det betyder at udskiftningen i HB bliver langsommere – og det betyder også, at vi risikerer, at flertallet i HB ikke følger flertallet på årsmødet. Det eneste argument for dette forslag er, at det vil give større kontinuitet. Men kigger vi på Enhedslistens valg af HB igennem tiden kan vi konstatere at mangel på kontinuitet ikke er problemet. Vi har mange HB- medlemmer som sidder i lang tid. Vi har også en del siddende nu, som har været ”ledende kammerater” helt fra partiets start. Faktisk ville en anelse fornyelse være mere på sin plads. Så det forslag vil vi også opfordre til at stemme ned.

En lille filosofisk overvejelse over mindretal og flertal

Enhedslisten har en opfattelse af, at den socialistiske samfundsforandring må være befolkningsflertallets værk. Det er det eneste demokratiske og desuden: for at stå op imod den kapital og bureaukratimagt, der præger vores samfund, må der også en stærk folkelig kraft til.

Vi mener altså at flertallet har en fælles interesse i en samfundsforandring – og det flertal inkluderer også mange mennesker som ikke er enige med os, hvad de også viser ved at stemme på andre partier ved valg.

Det er altså vores opgave at samle et flertal. Men flertallets fælles interesser er ikke automatisk sammenfaldende. Lad os tage et simpelt eksempel: nedskæring af biltrafikken.

Vi har brug for at redde vores klima og for at spare på vores ressourcer. Bilerne er også et problem i byerne, hvor de fylder og sviner og gør livet dårligere for fodgængere og cyklister. Derfor er det nødvendigt at nedskære biltrafikken med måske 90%.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan Enhedslisten foreslår at gøre dette. Hvis vi blot foreslår at afskaffe bilerne, ved at gøre det vanvittigt dyrt at køre i bil … så vil det ramme mange mennesker der har langt til arbejde og som er afhængige af en bil. En forkert linje på dette spørgsmål vil skabe splittelse. Vi må altså udvikle en politisk linje, hvor vi arbejder for at afskaffe bilismen ved at sætte alternativer i stedet: God og billig kollektiv trafik, cykelstier, byplanlægning hvor der er kort mellem hjem, arbejde, butikker og parker, så man kan leve uden bil. Dette er for så vidt banalt. Alligevel er det ikke mere end et år siden at vi kom galt af sted og røg ind i voldsom folkelig modstand, fordi vi stillede et forslag om bilafgifter der ikke var helt afbalanceret i formuleringen. Det er vigtigt, at i vores ledelse er der både byboer der ser biler som en pestilens og landboere som forstår at efter ødelæggelsen af den kollektive trafik er en bil på landet et must for mange.

Dette er et eksempel: der er mange andre modsætninger i arbejderbefolkningen: mellem ufaglærte og akademikere, mellem indvandrere og danskere, mellem mænd og kvinder, mellem børnefamilier og ældre.

Vores modstandere forsøger hele tiden at spille på disse modsætninger og skabe splittelse. Vores opgave er at skabe samling og solidaritet ved at formulere en politisk linje, der kan samle det store arbejdende flertal.

Det gør vi bedst ved at vores parti og dets ledende strukturer repræsenterer hele arbejderbefolkningen og de forskelligartede grupper – ikke kun nogen få lag. Derfor er mindretalsbeskyttelsen så vigtig. Det betyder også at det som oftest vil være klogt at søge konsensus i vores beslutninger, ikke en konsensus, der kræver evige diskussioner, naturligvis og indimellem vil det også være klogt at træffe beslutninger, som nogen er uenige om. Men det er bedst, når det sker med åbne øjne, og ikke fordi nogle synspunkter ikke er repræsenteret, der hvor diskussionerne bliver taget.