Annonce

2. november 2015 - 20:40

Norsk serie i dansk TV: Okkupert = Den russiske ambassadør

Danmarks Radio viser i øjeblikket en norsk TV-serie. Man må sige at kun fantasien sætter grænser:

Plottet er:

  1. Et miljøparti har vundet regeringsmagten i Norge og stoppet olie og gasproduktion for at etablere en form for atomkraft.

  2. EU er ved at løbe tør for energi.

  3. USA har meldt sig ud af NATO!

  4. Derfor besætter russerne Norge for at hjælpe EU.

Til det sidste vil jeg bare forsigtigt påpege, at Rusland jo selv er olie- og gaseksporterende. Hvorfor skulle de ikke bare blive glade, hvis Norge stoppede for salget? Så kan de jo selv sælge mere.

Nå, men det gør ikke noget, når serien kører. Hallo! Det er ikke noget du har fantaseret efter at have røget noget, du har købt på Christiania. Det er noget du kan se i fjernsynet.

Nå, men så er der en politiker, der svigter fordi han går fra at være miljømand til at være statsminister, en god politimand og onde russere med masser af penge. Der er en norsk jurist, som er en af de gode som tydeligvis er af somalisk oprindelse, men ellers helt norskificeret.

Der er også tjetjenere som er terrorister og nordmænd, der kæmper for et frit Norge med terroristiske midler.

Nåh ja, og så glemmer serien helt sit eget startpunkt, nemlig at det er EU, der har sat det hele i gang i første afsnit. I resten af de afsnit, vi foreløbig har set, så er det kun russerne, der er onde.

Og klimaproblemet … det er også bare en kulisse. Det er allerede glemt.

Det er ren volapyk for viderekomne med andre ord.

Men dette er den dyreste TV-serie i Norges historie.  Den har kostet 90 millioner norske kroner. Den er solgt til mange lande. Den kan ses som et stykke uskadeligt TV drama – og ganske underholdende, selv om logikken er fuldstændig fraværende.

Men det er nok desværre sådan at en sådan TV serie påvirker folk.  Indtrykket står tilbage: Det er russerne, der er de onde.

Jeg synes det er ret kikset.


Okkupert = Den russiske Ambassadør. Produceret af norsk TV2. Kan ses på DR.

Annonce