Godt nyt år. Jeg ønsker os et fredeligt 2016. Men 2015 slutter med mange konflikter.

Godt nytår alle sammen.

Jeg ønsker os alle sammen fred i 2016. Men jeg fortæller Jer også, at I får kun freden, hvis I kæmper for den, for der er allerede krig mange steder.

Krig og fred i Europas sydlige bagland

Tænk på et kort over det sydlige Europa med tilstødende grænseland til Mellemøsten og Afrika. Der er et Et bælte af konflikter

Hvis man regner konflikterne op fra Vest til Øst ser det nogenlunde sådan her ud:

I nordvest opretholder Marokko en ulovlig besættelse af Vestsahara og militær kontrol af området inklusive det folk, der bor der. EU profiterer af Marokkos besættelse gennem en illegitim fiskeaftale.

I Nigeria er der en lavintensiv – men ret brutal – konflikt mellem Centralregeringen i syd og Boko Haram – en islamistisk gruppe der har gjort sig bemærket ved sine kvinderøverier.

I Mali er der en kontrolleret borgerkrig – kontrollen opretholdes af FN med Frankrig som selvstændig deltager og dette sikrer centralregeringen, som imidlertid ikke er populær i det nordlige Mali.

Konflikten i Mali er tæt forbundet med situationen i Libyen, der er ved at spinde helt ud af kontrol i en kaotisk borgerkrig med både imperialistiske interesser, indblanding fra enkeltstater i den arabiske verden, islamister – ja det eneste det er lidt svært at få øje på er almindelige mennesker og deres liv og så nogen progressive, der forsvarer dem.

I Egypten er der en slags fængslets og dødens tavshed, efter at militæret har frataget Det Muslimske Broderskab dets legitimt valgte præsident og parlament og fået indsat sin egen regering. Økonomien er ikke blevet bedre og befolkningen er blevet fattigere. Der er dog stadig konflikt i Sinai området.

Egypten bakker nu 100 % op om Israels forsøg på at kvæle eller fordrive palæstinenserne, ved at lukke grænsen til Gaza.

Konflikten mellem Israel og Palæstina fortsætter og med den nuværende politiske linje i Israel, ser Israel ud til at være fast besluttet på at fordrive palæstinenserne, med metoder der minder meget om hvad man har set i optakten til folkemord andre steder.

I Syrien raser borgerkrigen nu, med et utal af internationale deltagere: Krigens deltagere: Assad med allierede i Rusland, Iran og Hezbollah fra Libanon. Islamisk Stat med opbakning fra mange i Mellemøsten og inklusive en forståelse med Tyrkiet. Kurderne i det nordlige Syrien i alliance med kurderne i Tyrkiet og delvis alliance med kurderne i Irak. De har en vis støtte fra USA og så i øvrigt fra progressive kræfter i Europa. Kurderne har med held forsvaret sig mod erobring fra Islamisk Stat.

I Irak er krigen mellem Islamisk stat med den irakiske regering, som er indsat af USA. Det er hovedsagelig Shia-militser der har officiel sanktion fra regeringen, der fører krigen., da den hær USA stillede på benene, da de forlod landet, er notorisk uduelig. Disse Shiamiliser har også støtte fra Iran. Til gengæld har USA så leveret våbnene til Islamisk Stat – om end næppe helt tilsigtet.

Syd for Irak, i Yemen på sydspidsen af Den arabiske halvø har der i årtier været borgerkrig. Det nye er at Saudiarabien meget aktivt har blandet sig det sidste halve år i en bombekampagne som har gjort mere skade end gavn. Iran støtter den anden side i konflikten.  Saudiarabien, Irak og en del af de andre arabiske golfstater må også betragtes som USAs protektorater og der er stærk amerikansk militær tilstedeværelse på et net af baser.

Ved siden af Yemen ligger Somalia og der er en langvarig borgerkrig i gang, som Vesten blander sig aktivt. Den forplanter sig ned i Kenya, der har sat tropper in i Somalia.

I Tyrkiet som grænser op til både Syrien og Irak er der ved at starte en lavintensiv borgerkrig op, mellem de kurdere der kæmper for autonomi og den tyrkiske regering – efter et dramatisk år med to valg. Disse to valg repræsenterede en demokratisk mulighed for Tyrkiet, men de vil næppe blive brugt.

Øst for Tyrkiet ligger Kaukasus. Her er konflikterne mere fastfrosne, men det militære engagement på alle sider er højt. Rusland er i en slags militær offensiv, med annekteringen af Krim og nu i Syrien: Rusland er stadig militært tilstede i Kaukasus og i en alliance eller i hvert fald forståelse med Iran, der efterhånden har dybe rødder. Kaukasus er en slags grænseland til Mellemøsten og konflikterne her, er spundet sammen med dem i Mellemøsten. Den i slutningen af den russisk-tjetjenske krig i halvfemserne smeltede den tjetjenske side således mere og mere sammen med terroristiske, islamiske styrker. Det har også formet Ruslands linje på denne sag.

Midt i dette sammenspundne netværk af konflikter fortsætter oliehandlen – og konflikten har bl.a. fået hvirvlet op, at slutkøberen af olie fra Islamisk stat i Syrien og Irak er – Israel. Det bliver formidlet af en flåde af tankvogne op gennem Kurdistan, og derefter med rørledning gennem Tyrkiet, inden det bliver sat i tankskibe til Israel.

Konklusionen på den lille gennemgang er at der er et sammenhængende bælte af konflikter langs med hele Europas sydgrænse, der hænger sammen på kryds og tværs – men alligevel alle med sine særtræk.

Resultatet af krigene er at samfundene bliver ødelagt og at der er millioner af flygtninge, internt fordrevne osv. Det er en lille smule af det, der nu banker på Europas døre.

Der er derfor meget brug for humanisme og for kamp for freden i det nye år. Jeg håber meget vi får et godt nyt år – og jeg mener vi må tro på, at vi kan få det, hvis vi står sammen om det. 

Så skål for freden og godt nytår alle sammen.