Filmen ”Guldkysten” sætter fokus på et ømt punkt i Danmarks historie

Jeg så plakaten for filmen og tænkte: ”Åh nej, endnu en historie om hvide mennesker som hovedpersoner på en baggrund af sorte som statister.” En dansk soldat som helt og sorte slaver i baggrunden.

Blev jeg så bekræftet? – på en måde, for det er danskerne der er i centrum i filmen, og Afrika og de sorte slaver er statister. Men filmen bliver alligevel nærværende og presser sig på. Den er absolut værd at se.

Filmen udspiller sig omkring et par danske forter på vestkysten af Afrika – i 1836. Disse forter var indrettet til slavehandel med store mørke rum, hvor slaverne kunne spærres inde, indtil der kom skib.

Det skal måske bemærkes, at Danmark havde kontrol over dette område i ca 70 år og kun var en mindre spiller i kolonialiseringen af Afrika og slavehandlen. Forterne var således ikke bygget af danskerne og havde på forskellige tidspunkter været i både portugisisk og hollandsk besiddelse.

Helten – Joseph Wulff er en dansk botaniker, der har fået som kongelig opgave at forsøge at starte plantager – specielt kaffeplantager op, i en situation, hvor den danske konge har forbudt slavehandel i 1792, men hvor det altså kun er selve handlen der er forbudt. Der var stadig slaver – og de skulle så bruges i plantagedrift.

Han bliver modtaget med venlighed af den lille danske koloni – et par missionærer men også de tre officielle danske embedsmænd – den meget fordrukne guvernør og hans 2 næsten lige så fordrukne officerer.

Fra starten af filmen ved publikum imidlertid, at det vil gå galt mellem dem, for der er en stærk scene, hvor de danske officerer kommer ind til ham, hvor han er spærret inde blandt slaver i et slavekammer. De gennemtæver ham og da han ligger gennembanket på gulvet pisser de bogstaveligt talt på ham og lader ham ligge.

Men inden da, ankommer han i skib og bliver sejlet i land, hvor han bliver båret af en flok sorte. Han går til opgaven med at anlægge plantagen med begejstring.

Døden lurer imidlertid på danskerne – der bliver ramt af Afrikas sygdomme – og også de sorte er sårbare. Det kan være det afrikanske klima der er usundt – men måske snarere hele situationen omkring slaveøkonomien, der er usund.

Så opdager han ved et tilfælde at der stadig udskibes slaver fra kysten og at denne organiseres af en sort slavehandler, som kontrollerer et forladt dansk fort, et par dagsrejser nede af kysten.

Han får tilladelse til en militær aktion, der faktisk lykkes – nok filmens mest usandsynlige del – og tager slavehandleren til fange. Da han kommer tilbage med ham, får han et ridderkors og bliver udnævnt til helt, og så er det meningen at han skal rejse hjem.

Men han vil ikke rejse, hopper af båden og svømmer i land. Der opdager han så at de danske officerer sidder og drikker og griner med slavehandleren. Det drejer sig åbenlyst om at de har været involveret i og dækket over handlen. Det er så her han bliver smidt i slavernes fangehul, tævet og pisset på.

Til sidst, da han er syg, bliver han lukket ud.

Efterhånden trænger Afrika sig stærkere og stærkere igennem i filmen. De sorte bliver ved med at være næsten stumme og statister gennem hele filmen – men filmen giver et stærkt portræt af slavehandlen og dens grusomme sider som ikke pensles ud, men som står klart: brændemærkningen, straffene, indespærringen, mishandlinger.

Slutscenen er også smuk og her ser man mere til Afrika. Wulff Kommer syg ud af fangehullet, og af sin personlige slave, en elleveårig dreng, bliver han sejlet ned af floden til en afrikansk landsby, kun for at dø og blive bisat ved at blive sat ud på en flåde på floden.

Jeg gik ud af biografen, med en følelse af at der var en film der var værd at se og med filmens billeder hængende i hukommelsen længe efter.

Filmen kommer ikke væk fra det dansk-centristiske verdensbillede. Nej. Men den viser i det mindste et verdensbillede som ikke er forskønnet. Og det er nok vilkårene hvis man skal lave film i Danmark, at de skal handle om danskere.

Der kunne laves en helt anden film om slavehandlen – set ud fra et afrikansk synspunkt – eller historisk bredt malet – men den ville nok ikke kunne få filmstøtte i Danmark.

Guldkysten 2015

Instruktør: Daniel Denck

Hovedrolle: Jakob Oftebro