Pension

Privat og frivillig opsparing til alderdommen har øget uligheden og fristet free-riders, så lad os genindføre den skattefinansierede folkepension

Ifølge en undersøgelse i ATP (Faktum nr. 135, refereret i Politiken 19. jan.) er der nogle højtlønnede danskere, som har sparet så lidt op til alderdommen, at de både får folkepension og pensionstillæg. Det var ikke meningen med den private pensionsopsparing, som blev iværksat for ca. 30 år siden.

Uligheden sættes i system

Langsomt blev det en del af overenskomstforhandlingerne at lønmodtageren skulle betale 2/3 og arbejdsgiveren 1/3 og beløbet steg for hver ny overenskomst indtil det nåede 15 % el. mere af bruttolønnen. Jeg ved ikke hvorvidt det har været et krav nedefra medlemmerne, som gerne ville sikre sig bedre pension end den lovbestemte folkepension, eller hvorvidt fagforeningslederne sammen med arbejdsgivermodparten blot fulgte opfordringen fra EU og regeringen. Men man hører da ind i mellem folk klage over tvangsopsparingen, fordi det er svært også at få råd til at betale af på både studielån og boliglån samtidigt.

Akademikerne var vist de første der gik i gang med arbejdsmarkedspensionen, 3F’erne og FOA kom senere med og der er stor forskel på beløbet som opspares. Den halvdel af lønmodtagerne, som ikke er omfattet af en overenskomst, må selv spare op, hvis de vil.

Hvor folkepensionen, som blev indført i 1956, betød en udligning af levevilkårene i alderdommen, er uligheden i alderdommen steget i takt med udbredelsen af de private pensionsopsparinger.  Tilmed er uligheden i alderdommen blevet større end i de erhvervsaktive år. 

Alderdom er forudsigelig

Nu viser ATP (som alle lønmodtagere betaler til) at nogle højtlønnede og selvstændige har ”misbrugt” valgfriheden. Disse ældre indkasserer både ca. 6.000 kr. i folkepension og ca. 6.000 kr. i pensionstillæg – også selvom de har gældfri stor villa og stor formue.

”Vi har her at gøre med det, vi økonomer kalder et free-rider problem. Nemlig, at man kan undlade at opføre sig ansvarligt, uden at det har nogen konsekvenser.” Sagde professor Nina Smith, som kommentar til ATP’s undersøgelse. Hun pegede på, at kernen i det danske velfærdssamfund er, at vi forsikrer hinanden imod uforudsete hændelser. Hvis du får et handicappet barn, bliver syg eller arbejdsløs, så træder fællesskabet til. ”Livet udsætter os for mange overraskelser. Men at blive gammel er ikke en af dem. Derfor er et liv på pension helt forudseligt. Hvis man har råd og undlader at spare op, så overlader man regningen til fællesskabet. Det er simpelthen et problem og ikke rimeligt over for dem, der ansvarligt sparer op til sig selv,” sagde hun. Derfor bør man overveje en form for obligatorisk pensionsopsparing: ”For alle, der arbejder og tjener penge, burde det simpelthen være obligatorisk at lægge en vis andel af lønnen fra til alderdommen. Nogle grupper – fx studerende eller arbejdsløse – kan selvfølgelig få problemer med at spare op. Men det må man finde politiske løsninger på,” siger hun. Den ansvarlige minister ville ikke udtale sig, for han venter (typisk) på en kommission, der kigger på pensionsspørgsmålet indtil 2016.

Velfærdssystemet bør være mere end en forsikringsordning mod det uforudsigelige 

Jeg synes hellere vi skulle rulle ca. 30 år tilbage og genindføre progressiv beskatning og formueskat og højere folkepension. Det giver flere fordele:

- Højtlønnede kan ikke nyde uden at yde og ingen behøver føle at de nasser på samfundet, fordi de modtager folkepension.

- Staten behøver ikke lokke os med skattefradrag, som især kommer de højtlønnede til gode, for at få os til at spare op - og det virker åbenbart heller ikke på alle.

- Vi behøver ikke hver især lære at tænke selvisk; utallige undersøgelser viser, at vi (især kvinder) ikke sætter os ind i de forskellige forsikringer: Hvilket selskab giver den bedste forrentning? Hvilke selskaber investerer i våbenindustrien, virksomheder med dårlige løn- og arbejdsforhold, osv.? Får kvinder udbetalt lige så meget som mænd, selvom kvinder lever flere år og sparer mindre op pga. barsel o.lign.? Hvor stor risikovillighed ønsker jeg i forhold til sikkerhed for gevinst?  Skal jeg leve et liv i sus og dus og dø tidligt? hvad hvis jeg ikke er død, når ratepensionen er udløbet? hvor meget af vores pensionsopsparing mister jeg ved skilsmisse? osv.

- Uligheden i alderdommen kan blive mindre; det private pensionsopsparings system har tydeligvis affødt større ulighed i alderdommen end der var for 30 år siden.

Afhængigheden mellem generationerne 

I øvrigt er den private pensionsopsparing et stort illusionsnummer, for penge er intet værd i sig selv; penge kan kun købe (føde)varer og velfærdsydelser, hvis der er yngre i samfundet til at sælge noget og nogle, der vil arbejde i ældreforsorgen. Derfor giver det mere mening at betale skat efter evne, mens man tjener penge (”pay as you go”), og være solidarisk med andre aldersklasser. Det udelukker ikke at der stadigvæk kan være privat opsparing, men alle bør slippe for bekymringerne om alderdommen. Vi er så afhængige af hinanden i vores komplicerede samfund at ingen kan melde sig ud og gemme væk til sig selv - og det føles da egentlig meget rart.