Kapitalisme eller kooperation

I sidste uge afsluttede jeg et dårligt samarbejde med et firma i byggebranchen.

Det fik mig til at tænke på hvad der er galt med disse kapitalistiske virksomheder og hvorfor det er så meget bedre når håndværkere organiserer sig kollektivt – både for håndværkere og kunder.

Kort fortalt levede firmaet ikke op til det sælgeren lovede før jeg underskrev kontrakten, arbejdet blev udført mangelfuldt og det var umuligt at komme i kontakt med firmaet undervejs pr. telefon og mail. Jeg tilbageholdt noget af betalingen, hvorefter firmaet sendte min sag til advokat og jeg måtte sætte mig ind i det juridiske forhold mellem den lille kunde og det store firma.

Manglende ansvarsfølelse hos de ansatte 

Efter sælger havde fået mig til at underskrive kontrakt på det aftalte arbejde, kunne jeg ikke komme i kontakt med ham. Han tog ikke telefonen og ringede ikke tilbage efter jeg havde lagt besked på hans telefonsvarer og hos telefondamen i firmaet. Hvorvidt mureren vidste hvad han skulle lave, interesserede åbenbart ikke sælgeren.

Det kneb også med den interne kommunikation for regnskabsafdelingen sendte mig faktura og tilfredshedsspørgeskema inden arbejdet var udført, hvilket ikke er normal kotyme i branchen, så jeg protesterede. Senere da jeg troede arbejdet var udført, sendte jeg mail for at få tilsendt faktura og tilfredshedsundersøgelse igen, men da blev min mail blot videresendt til en anden medarbejder, som ikke reagerede.

Jeg tror at firmaet er for stort til at de ansatte kender hinanden og føler et fælles ansvar for kundens tilfredshed. Det kan også være at der er en tarvelig stemning pga. dårlige løn- og arbejdsforhold, fordi aktieselskabet scorer en stor del af overskuddet, som de ansatte føler de har skabt.

Da jeg fortalte to medarbejdere at der var mangler i det udførte arbejde, undskyldte den ene sig med at ”jeg er næsten lige startet” og den anden med ”ham (underleverandøren) bruger vi heller ikke mere”.

I en medarbejderejet og –styret virksomhed er man et team. Man er også mere i kontakt med hinanden og har mere tillid, fordi man selv leder og fordeler arbejdet – f.eks. på morgenmøder - eller fordi man har valgt ledelsen, eller passer ledelsesfunktionerne på skift. Der sidder ikke nogen i toppen, som tager profit ud.   

Outsourcing og klamhuggeri

Første hold håndværkere kom uanmeldt – heldigvis for dem var jeg hjemme – og bad om at få ledning med strøm ud af vinduet, så de kunne skære den gamle antenne ned. De lod antenneledningerne ligge på taget, så efter næste storm hang to ledninger og dinglede frem og tilbage foran vinduerne. Jeg havde snakket meget med sælgeren om de mange arbejdsulykker i byggebranchen og var blevet forsikret om at der herskede gode arbejdsforhold i virksomheden, og at håndværkerne ville opsætte stillads før de ordnede min skorsten og nedtog antennen. Derfor accepterede jeg en høj pris på arbejdet. Men ”antenne-arbejderne” brugte ikke stillads, de var et ”arme-og-ben”-firma, dvs. de er selvstændige og hyret af Jydsk Tagteknik til specifikke opgaver, og havde formentligt ikke hørt om de gode sikkerhedsforhold (i administrationen og på direktørgangen?).

Det andet selvstændige firma, en murer, bildte mig ind at han havde lukket skorstenen med en flise, som aftalen lød på. Men det havde han ikke, opdagede jeg senere; han løj altså overfor mig og tog en slags hævn overfor det ordregivende firma, Jydsk Tagteknik, tænker jeg, for han blev meget sur over at høre at firmaet skulle have dobbelt så meget for opgaven, som han fik.

Det er smart for virksomheden at outsource opgaver til små selvstændige, fordi de undgår lønudgifter når ordrebogen er tom, løn eller sygedagpenge under arbejdernes sygdom, feriepenge, barselsorlov, arbejdsskadeforsikring, g-dage, osv. Til gengæld kan det ordregivende firma, som kunden har kontrakt med, opleve at arbejdet ikke udføres ordentligt.

Hvis et sådant system med outsourcing til underleverandør skal virke, skal det ordregivende firma udøve kvalitetskontrol, dvs. der skal en medarbejder ud og påse om arbejdet er udført som aftalt. Det er prisen for manglende loyalitet og tillid og det fordyrer naturligvis arbejdet. I mit tilfælde måtte en overordnet medarbejder i Jydsk Tagteknik efter mine klager til direktøren og senere deres advokat til sidst ud og udbedre det manglende arbejde for begge underleverandører, hvilket han tydeligvis ikke var vant til, for han havde hverken høj stige eller mørtelblanding med – kun en masse undskyldninger, som jeg ikke kunne få på skrift.  

Mig selv at takke

Det er selvfølgelig min egen fejl, at jeg kom i kløerne på firmaet, jeg kunne have ordnet det hele selv og betalt venner og bekendte en hel masse sorte penge for at hjælpe med stillads, mure-ske og knivtang. Eller jeg kunne have søgt anbefalinger blandt naboer. Men jeg faldt for den lette (og alt for dyre og tidskrævende) løsning i et svagt øjeblik en kold januardag og lod mig overtale af den flinke fyr, som netop havde givet min ejendom en gratis varme-udslip-måling og rådgivet mig om isolering.

Råd til andre forbrugere: Undersøg markedet

Det er tidskrævende, men man kan spare sig en del ærgrelser. Stol ikke på ”Bedste-håndværker-prisvinder” eller mundtlige forsikringer om ordentlige arbejdsforhold. Kig på ”Trustpilot.dk” og/eller ”anmeld-haandvaerker.dk”, men husk at firmaerne kan lave fiktive gode anmeldelser eller købe gode anmeldelser hos selvstændige/iværksættere/klamhuggere. Jeg har selv fået sådan et tilbud til min virksomhed om mange gode anmeldelser fra én, som påstod han arbejdede for Trustpilot og den slags fub er også blevet afsløret på DRTV.

Vælg gerne en medarbejderejet og –ledet virksomhed, nogle er organiseret i Kooperationen, kooperationen.dk eller en virksomhed, som er organiseret i Landsforeningen Økologisk Byggeri, LOB.dk.

Råd til håndværkere: Gå sammen

Det kræver noget kapital/opsparing, en forretningsplan og nogle gode kammerater, men det er sgu da bedre at slide for sig selv og kollegaerne end for et stort aktieselskab med nogle grådige kapitalister eller en sur mester. Kooperationen kan være organiseret som en erhvervsdrivende fond, som Egen Vinding og datter, Logic og co., eller cykelkooperativet. Eller det kan være et andelsselskab. Eller et kommanditselskab som Svanholm. I EL’s politisk økonomiske udvalg har vi formuleret en tredje konstruktion, fordi fonden har en ledelse, som ikke er de ansatte og i andelsselskabet kan andelshaverne udtrække kapital (og merværdi) og dermed skade selskabet og fordi vi vil have en bæredygtighedsdimension med i fremtidens produktionsform.  

Råd til fagbevægelsen: Certificér

Hjælp forbrugerne og arbejderne ved at etablere en certificeringsorganisation. Det er jo ikke kun ond vilje når forbrugerne engagerer underbetalte arbejdere, accepterer farligt arbejde, osv. Måske ved vi bare ikke bedre og kommer dermed til at medvirke til de dårlige løn- og arbejdsvilkår. I har både penge og ekspertise til at lave en slags smiley-ordning, så vi forbrugere kan få vished for hvilke firmaer, der har organiseret arbejdere, overholder arbejdsmiljøregler, osv.