Gamle erfaringer

Jeg er vokset op samtidigt med kvindebevægelsen og har selv følt alle forskellene, der kommer i parforholdet når man får børn. Det kan skyldes tilfældigheder, personlig interesse og samfundets indretning. Jeg bebrejder ingen, heller ikke min eks-mand og jeg kan ikke komme på noget, jeg ville have gjort anderledes. Lige bortset fra en enkelt ting: Pensionsopsparing, som jeg nok skulle have insisteret på at få lavet til mig selv, da jeg ikke (som min mand) havde jobs (bortset fra et enkelt ret kortvarigt), hvor pensionsindbetaling var en tvang. Jeg henholdt mig til at der var økonomisk fordel i at afbetale på dyre lån i fast ejendom før end indbetaling til pensionsopsparing med lavere afkast.

Men jeg har ikke deltaget i det kvindepolitiske arbejde, hvor man har analyseret og stillet politiske krav. Jeg står heller ikke bag kvotestrategien. Det forklarede jeg for to år siden i en anden 8. marts blog. Jeg ville ikke have skrevet noget i år, hvis det ikke var fordi jeg har oplevet noget nyt siden:

Nye tanker

I Enhedslisten har vi kvoter til valg af HB- og FU-medlemmer, til valg af delegerede til årsmøderne og til talerlisten, men lige lidt har det hjulpet – efter min mening. På det økonomiske område, hvor man beskæftiger sig med erhverv, skat, nationaløkonomi, kommunaløkonomi, bolig, og arbejdsmarkedet er der ingen kvinder ansat og jeg tror vi skal ca. 10 år tilbage på ”gangen i Enhedslisten” for at finde en kvindelig ansat. Og det samme gælder for folketingsmedlemmerne på disse områder. (Undskyld mig, hvis der er nogen vikarer eller midlertidige ordfører, jeg har overset; jeg har ikke før for nylig tænkt tilbage.) Sidste gang, der skulle ansættes en til det økonomiske område, bemærkede jeg at der heller ikke var kvinder i ansættelsesudvalget, så en god forklaring er den såkaldte Rip, Rap og Rup effekt.  Til gengæld er der de sidste 10 år nok udklækket lige så mange kvinder som mænd fra de relevante universitetsuddannelser, tror jeg. Hvorimod da jeg læste økonomi var jeg et par gange alene med mænd når vi blev delt op i øvelseshold på 15-25 studerende. I Århus, hvor jeg læste 5 år, dannede man ”munkehold”, så kvinder var samlet på øvelsesholdene.

Der er helt bestemt sket mange ligestillingsmæssige landvindinger. Men der er også områder, hvor det er stagneret. Min yngste datter er indenfor den rytmiske musik og peger på at kvinder synger, mens mændene betjener instrumenterne – groft sagt. Her kan man nok ikke bruge kvoter og bestemme at spillestederne skal engagere bands med en bestemt kønsfordeling. Men man kan bruge et forhæng, når man ansætter musikere til orkestre, det giver flere kvindelige musikere. I forhold til historien i EL kan man ikke anonymisere ansøgerne, men man kan give kvinder fortrinsret til ansættelsessamtalerne på samme måde som folk med handicap har. Har kvinder et handicap? Ja, undersøgelser af ansættelsesprocessen peger jo på at kvinder er mere beskedne, når de skal fremhæve deres fortrin, så at give dem mulighed for at uddyde kompetencer og besvare spørgsmål i en samtale, kunne måske bringe flere kvinder i spil til de mandsdominerede fag.

Ved ondets rod

Men generelt mener jeg at det største problem er så få mænd, der er ansat i daginstitutionerne. Dels for børnene, som lærer at kvinder er omsorgspersoner og mænd tjener penge. Og dels for mænd, der fravælger job og uddannelse i daginstitutionerne, fordi de kommer til at savne erfaring, når de selv får børn, og derfor overlader styringen til kvinden i parforholdet. Selvom jeg er imod kvoter, der vil diskriminere  kvinderne i forhold til job i daginstitution, vil jeg gøre en undtagelse her. For der er færre mænd i daginstitutionerne nu end da jeg arbejdede i daginstitution. Man kan godt forstå de mænd, som ikke har lyst til at arbejde i daginstitution med den konstante mistanke om pædofili, som er skabt de senere år. Det er så ødelæggende for kønsidentiteten at der bør gribes ind politisk. 

Så det skal være mit ønske her d. 8. marts.: Lad os få en lov om at der skal være mindst 40 % mænd i danske daginstitutioner og det skal gælde både kommunale, selvejende og private daginstitutioner. Kvoten skal også gælde optag til uddannelsen som pædagog. Der må sættes delkrav op i en indkøringsfase på ... 8 år. Men det vil få enorm effekt på samfundet om 20 år.