Vil LO-forkvinden tage opgøret med fagtoppens lukrative lønninger?

Et af de væsentligste forhold, der adskiller fagbureaukratiet fra dets medlemmer, er lønningerne i fagbevægelsen. Det er lønningerne, der om noget kan få den brede offentlighed, medlemmerne og dem, som melder sig ud af fagforeningerne, op i det røde felt. Det er også lønningerne og alle de goder, der er omkring fagbureaukratiet, der får medlemmerne til at føle en konkret afstand mellem dem og deres faglige ledere. 

Ordet ”pamper” findes fortsat i det danske ordforråd. Særligt som skældsord og karakteristika af ledere på alle niveauer i fagbevægelsen. 

Men der bliver stadig længere og længere i mellem ”Hoffa-syndromet”. I dansk fagbevægelses historie har Poul Jørgensen (forbundssekretær fra 1982 til 1996) og Willy Strube et eftermæle som nogle af de største pampere, SID og fagbevægelsen har fostret. 

Historierne om f.eks. Poul Jørgensens drukkenskab er talrige. Det var både internt og eksternt nærmest en offentlig hemmelighed, at alle former for møder skulle afholdes inden frokost, ellers var det umuligt at opnå fornuftige aftaler. Det mest omtalte og kendte eksempel på en fagbureaukrats storhed og fald og indbegrebet af pamperi var dog Willy Strube. I løbet af seks år svindlede han for mindst 1,2 million kroner.

Han var en af arbejderbevægelsens mægtigste mænd gennem flere årtier. Han hængte sig i sit hjem efter en vanærende bedragerisag. (Carlsen, Weber, 2011) 

Willy Strube blev symbolet på en forstørret legemliggørelse af fagbevægelsens uheldigste træk af pamperi og magtens korrumpering. Willy Strubes død blev også en symbolsk markør for et dybtgående kulturskift i fagbevægelsen. 

Fagbevægelsen blev professionaliseret, og de faglige hovedkvarterer kom i højere grad end tidligere til at ligne tilsvarende administrative fælleskaber i den offentlige og private sektor. Øldrikkeri, kammerateri og omfattende misbrug af medlemmernes kontingentkroner blev et stort set afsluttet kapitel. 

Der har været enkelte sager efter Willy Strube-epoken, og selv om de mere er undtagelsen, der bekræfter reglen, så har de været med til at vedligeholde et billede af fagbevægelsen som et pampervælde uden sidestykke. 

Sugerøret langt nede i medlemmernes kontigentkroner 

Tine Aurvig-Huggenberger fik 732.000 kr. fratrædelsesgodtgørelse, da hun selv valgte at gå, efter at hun havde tabt formandsvalget til Harald Børsting – og HK’s forbundsformand John Dahl fik 500.000 kr for frivilligt at forlade formandsposten til fordel for en direktørstilling i forsikringsbranchen. 

Den nuværende FTF-formand Bente Sorgenfrey fik i 2003 et gyldent håndtryk på 335.000 kr. af pædagogernes fagforening, BUPL. Det er ønsketænkning at tro, at Bente Sorgenfrey skulle stille sig i spidsen for en ændring af de lukrative lønninger i FTF eller ved en kommende fusion mellem FTF og LO. Bente Sorgenfrey er om nogen symbolet på fagbureaukratiets konservatisme og modvilje mod forandringer på alle områder.

Tidligere arbejdsminister Ove Hygum fik i 1998 et gyldent håndtryk svarende til seks måneders løn, da han forlod posten som sektorformand i HK-Stat til fordel for ministerposten i Nyrup-regeringen. HK er et af de fagforbund med de mest lukrative lønninger og ordninger både på centralt og lokalt niveau. Selvom der er ryddet op i det værste, så er det stadig guldrandet.

Det er derfor ikke sjældent, at faglige aktive bliver mødt med formuleringer som: Hvis din fagforening var lige så dygtig til at skaffe dig en god løn, som de er til at forhandle deres egne lønvilkår, så var der ingen grund til at klage 

Bevisførelsen over årslønninger, der til overflod bekræfter, at fagbureaukratiet, lever og kan leve, et helt andet liv end deres medlemmer, er overvældende: HK Danmark udbetaler i gennemsnit en årsløn på 620.000 kr. til 366 medarbejdere. Formanden for HK tjener 1.229.475 kr. årligt. Formanden for FOA, tjener 79.762 kr. plus 12,78 procent i pension om måneden. 

Gennemsnitslønnen for fagforeningsformænd i FOA’s lokalafdelinger er 39.573,- plus en gennemsnitlig pension på 13,3procent. Den højeste månedsløn i en FOA afdeling er 56.504 kr., plus pension på 16 procent. Der er ingen sammenhæng mellem antallet medlemmer i de lokale FOA fagforeninger og så de faglige lederes lønninger. 

Man kan selvfølgelig spørge om lønningerne har den store betydning, andet end som symbol og signal. Udover at store dele af fagbevægelsen mister tusindvis af medlemmer og det kan mærkes i pengekassen. Så har lønninger også stor indflydelse på fagforbunds og fagforeningers økonomi. 

Jeg er næstformand i LFS (Landsforeningen For Socialpædagoger) med 11.300 medlemmer. Vi er fem i forretningsudvalget og lønnen er 39.100 kr. Plus pension på 12,6 procent. Hvis forretningsudvalget skulle hæves med 5000 kr om måneden, så vi "matcher" sammenlignelige fagforeninger med samme antal medlemmer, skulle vi afskedige en medarbejder eller bruge en lille halv million kroner mindre på medlemsrettede aktiviteter. Så hver en krone tæller og skal bruges på at understøtte medlemmernes interesser. Ikke fagbureaukratiets. 

Fagbosser - et luksus liv udenfor medlemmernes rækkevidde 

Uanset fagforening eller fagforbund, så ville hovedparten af fagbureaukratiet ikke kunne opretholde de lønninger, hvis de ikke var frikøbte tillidsfolk i fagforeningen, da de alle kommer fra fag og uddannelser, der tilhører lønområder i den offentlige og private sektor, som ikke hæver sig meget over gennemsnitlønningerne for lønmodtagere generelt. De færreste står nemlig med eller får tilbudt topstillinger i millionklassen, hvis de ufrivilligt bliver sat fra posten. 

Høje lønninger fører ikke i sig selv til faglig og politisk konservatisme. Men disse forhold er i kombination med andre materielle faktorer medvirkende til, at fagbureaukratiet placerer sig i et andet socialt miljø end flertallet af deres medlemmer. Eller i visse tilfælde identificerer sig med et helt andet socialt lag, f.eks magteliten. Det understreger forfatterne til bogen Magteliten, hvordan 423 danskere styrer landet.

Selvom mange i fagbureaukratiet på alle niveauer har lange arbejdsdage, et stressfyldt og krævende arbejde og tilbringer mange timer væk fra deres hjem og familie, så er deres job, generelt og relativt set, jobs med høj sikkerhed, vished og tryghed. Der står i kontrast til medlemmernes meget lavere betalte arbejde, nedslidning og brutalisering af arbejdslivet, usikkerhed, uvished og utryghed, når det kommer til job, ansættelse og timetal. 

Fagbureaukratiet er ikke udsat for arbejdsgivernes chikane, dårlig ledelse og konstant angreb på løn, arbejdsforhold og rettigheder. Fagbureaukratiet er ikke hele tiden under pres for at hæve produktiviteten eller få deres arbejdsplads udliciteret og privatiseret. 

En vis grad af isolation opstår, når fagbureaukratiet bruger det meste af deres tid på at være involveret i forhandlinger, møder, konferencer og udvikling af politikker, strategier og taktikker. Arbejdsprocesser, der som regel er udenfor medlemmernes synsfelt, viden og indsigt, og som medlemmerne måske aldrig ser merværdien af. (Pannekoek, 1936, Callinicos, 1982) 

LO kongres 2015: forsat "tyveri" af medlemmernes kontigentkroner 

Pamperi er stort set en saga blot i fagbevægelsen. Det eneste, der ikke har ændret sig, er lønningerne. Den netop afholdte LO-kongres, hvor Lizette Risgaard blev valgt som LO’s første kvindelige formand, er ingen undtagelse. Godt nok var valget af Lizette Risgaard en paladsrevolution, men ingen kulturrevolution. Der blev nemlig ikke pillet ved lønningerne i fagtoppen.

At rejse spørgsmålet om de uacceptable lønninger i fagbevægelsen generelt og i særdeleshed i fagforbund, FTF og LO er svært. At få ændret noget er tæt på umuligt. Det fremmer heller ikke ens ”karriere” som fagbureaukrat at lægge sig ud med resten af fagbureaukratiet omkring lukrative lønninger og pensioner. Meget kan man sælge som fagbureaukrati, men ikke egne lukrative lønninger og ordninger. Så der krig. FOA var det eneste fagforbund der rejste kravet om ændringer af de lukrative forhold. Men FOA taler for døve øre. 

I min optik kan tyveriet af medlemmernes kontingentkroner ikke retfærdigøres – heller ikke selv om det er lovliggjort via vedtægter, regler og retningslinjer, der er vedtaget på kongresser og generalforsamlinger. 

LO kongressen vedtog at: Lønnen til LOs formand bliver 75.600 kr. per måned.Lønnen til næstformanden, der skal træde i formandens sted ved formandens forfald, bliver 70.190 kr.per måned. Lønnen til øvrige næstformænd bliver til 68.490 kr. per måned. Lønningerne reguleres i kongresperioden med 1,5 procent årligt, første gang den 1.april 2016. Reguleringen med 1,5 procent fik blandt andet arbejdsmarkedsforskere og professor Flemming Ibsen til at udtale, at det var udtryk for mådehold!? Pensionsbidraget er på 18 procent i perioden. Det er pensionsforhold,medlemmerne gerne ville se.

Selv hvis man dør, får man en efterløn svarende til tre måneders løn foruden indeværende måneds løn. Så medlemmerne skal også betale for døde fagbureaukrater. 

Men for det ikke skal være løgn, så vedtog LO kongressen også, at en eventuel eller kommende fusion mellem LO og FTF selvfølgelig også skulle have en lukrativ honorering. Som teksten lyder: Ved fratræden på grund af sammenlægning af hovedorganisationer skal Hovedbestyrelsen, på grund af den ekstraordinære baggrund, tage stilling til bedre vilkår end reglerne for fratræden i øvrigt. 

Det er jo bare helt utroligt, at man i et fagpolitisk system også skal indføre gyldne håndtryk. Alle valgte er jo også valgbare ved en fusion, og her vedtages at du kan få en ikke defineret bedre ordning, hvis du trækker dig ved en fusion mellem LO og FTF.

Derudover er der en række ting som er op delt i, hvad LO’s Hovedbestyrelse, politiske ledelse og formand alene kan tage stilling til. Endelig er der en række frynsegoder (gratis telefon, aviser, abonnementer, licens, m.v.) som formodentlig bare regnes som nødvendige redskaber som valgt. Retningslinjer for brug af repræsentationskonto og opgørelse af disse er også lukket land.

Gratis bil (også til privatkørsel, ferie). Samt ret til ny bil til 450.000 kr. hvert 4. år. Du kan give konen bilen og selv tage taxa, fly og tog i hverdagen. Der skal ikke aflægges regnskab for brug. Derudover ved vi ikke, hvordan og til hvem bilen sælges efter 4½ år.

Fantasien og grådigheden fejler intet i LO. 

Hvad man har i udstillingsvinduet, skal man også have i baglokalet!

Når socialdemokrater, venstrefløj og fagbevægelse håner Lars Løkke for, at Venstre har betalt tøj og sko for 152.000 kr., er det topmålet af hykleri. De har nemlig aldrig kritiseret fagtoppen og fagbevægelsen for samme praksis. Og hvis de har,er de gået stille med dørene. 

Eneste positive på LO-kongressen, er at der skal nedsættes et udvalg, som skal kigge på lønninger og lønsammensætning frem til næste kongres, men lur mig, om der kommer noget særligt ud af det.

Hvis Lizette Risgaard som LO-forkvinde og hendes nye hold af næstformænd for alvor vil skrive sig ind i historien som dem, der gennemførte en kulturrevolution i fagbevægelsen, skal fagbureaukratiets lønninger i særdeleshed i fagforbund og hovedorganisationer ændres.  

Hvis LO sætter en stopper for de lukrative lønninger og pensioner, vil det få markant indflydelse på FTF, fagforbundene og resten af fagbevægelsen. Spørgsmålet er blot: Vil, tør og kan LO’s nye ledelse det?