Annonce

9. februar 2016 - 12:44

Når billeder fortæller historier

Om hvilke billeder beskriver virkeligheden bedst? De billeder politiet selv deler på Twitter eller de billeder der bliver taget af fra en fotograf politiet kort tid efter vælger at anholde?

Et billede gik viralt verden over efter dansk politi d. 9. september delte det på twitter. Billedet viser en betjent, der leger med en seksårig irakisk pige midt en sønderjysk motorvej. Se billedet her.

Politikens fotograf Martin Lehmann tog nogle timer senere samme dag fotos af dansk politi (se foto midt i artiklen), der der fysisk hiver flygtningefædre med deres børn grædende i hænderne.
 
Nu er politikens fotograf Martin Lehmann så officielt sigtet for forstyrrelse af den offentlige ro og orden idét han nægtede at forlade den gruppe flygtninge der gik på motorvejen d 9. september 2015. 

De billeder han tog inden han blev anholdt er nogle af de mest dramatiske fra flygtningestrømmen i september. Billeder af situationer mange ikke troede kunne finde sted i Danmark.

Retsagen kommer primært til at handle om hensynet til pressens mulighed for at dække myndighedernes arbejde versus politiets ønske om at kunne arbejde uforstyrret.

Men selve retssagen er ikke så interessant som omstændighederne for anholdelsen. Nemlig at politiets ledelse besluttede at al presse skulle forlade motorvejen. Denne beslutning stiller det væsentligt mere interessante og kritiske spørgsmål:  Hvorfor gjorde de det?

Det er ikke mere ulovligt for presse at gå på en motorvej end det er for flygtninge. Faktisk er det omvendte tilfældet da pressen i visse tilfælde gerne må begå mindre lovbrud når det gælder om at dække begivenheder der har offentlighedens interesse som f.eks. politiets behandling af flygtninge indenfor landet grænser.

Politiet har flere gange udtalt at man ikke ønskede at bruge magt overfor flygtningene grundet deres sårbare situation. Samtidig delte politiet ivrigt et foto af en flygtningepige der sidder og leger med en politimand på en motorvej.

At politiet valgte at bortvise pressen men ikke flygtningene kan altså ikke forklares med henvisning til lov og orden. Det er svært at forestille sig at pressen var mere i vejen end en gruppe flygtninge der i forvejen gik på en motorvej. Pressen kunne heller ikke forstyrre nogen politioperationer så længe politiet ikke havde tænkt sig at anvende magt overfor flygtningene.

Lehmanns billeder fortæller derfor i første omgang en anden historie end politiets officielle forklaring og de billeder politiet selv promoverede på sociale medier.

At politiet i septembers beordrede pressen at forlade området skyldes derfor nok i højere grad at politiet forberedte en magtanvendelse der ville skade de historier politiet forsøgte at fortælle om deres håndtering af flygtningene i Danmark.

Kort efter Lehmanns anholdelse valgte de fleste flygtninge at løbe fra politiet ind i Rødekro hvor frivillige samlede de fleste op og hjalp dem videre til Sverige. Natten efter opgav politiet helt at kontrollere flygtninge i Danmark. En kontrol der først blev genoprettet i januar 2016.

Annonce