En festlig magtballade

Om queerpolitik, magt og kommunikation

Østerbro AntiRacister (herefter ØAR) er en ret ny politisk gruppe bestående af primært elever i slutningen af folkeskoletiden. Gennemsnitsalderen er under 16 år. Det bliver relevant senere.

De er med i NoPegida netværket og gør sig blandt andet erfaringer med at arrangere demonstrationer, støttefester og en masse andet konstruktivt aktivistisk arbejde. En af disse støttefester var sat til at blive afholdt i lørdags (20. august). Da festen lå samtidig med Copenhagen Pride valgte de at kalde den ”LGBTQ Fest Imod Kapitalisme”. Efter eget udsagn var der ikke mere bag festens ”tema” end det tilfælde at datoen lå oveni priden.

Nogle queers opfordrede til at festen i højere grad inkluderede LGBTQ personer og delte overskuddet til mere relevante LGBTQ grupper end NoPegida.

Og her begyndte tingene at eskalere. I første omgang vælger ØAR at afvise blankt. Derefter vælger de at slette de opslag hvori der diskuteres. Derefter kommer de med nogle opslag hvor de opfordrer til at tage debatten et andet sted end på facebook. Derefter slettes også disse opslag. Så bliver festen lavet om fra en LGBTQ fest til bare at blive en NoPegida støttefest. Derefter slettes også det opslag hvor de forklarer at de ikke længere er en LGBTQ fest. Alt sammen sker imens et flertal af gradvist mere og mere indignerede kommentarer tikker ind på eventet.

Nu er eventets debatside en tom ørken uden indlæg. I stedet er der skrevet en kommentar her på Modkraft af nogle anonyme personer fra queer-miljøet. Et indlæg der argumenterer for at den antifascistiske scene og hele venstrefløjen har et problem med at være macho- og hvidhedsdomineret.

Jeg tror det er helt korrekt at der er macho og hvidhedsproblemer i den antifascistiske scene. Men jeg vil samtidig gerne tilbyde en alternativ forståelse af konflikten og magtforholdet på de sociale medier hvor den har udspillet sig. Det gør jeg fordi jeg mener det også er en anden mulig tolkning af konflikten end den åbenlyse queertolkning.

Hovedargumentet i kritiken er at indlæg der høfligt stillede kritiske spørgsmål blev slettet fra facebookeventet. Dette var ifølge kritikerne en ”silencing”. Altså en måde at gøre minoriteter tavse så deres legitime krav ikke blev hørt. Denne tolkning er ret åbenlys og legitim. Men der er en del der tyder på at det ikke er den eneste mulige tolkning af sletningerne. For det første slettede ikke ØAR ikke blot kritiske indlæg. De slettede også deres egne bortforklaringer. Det tyder altså på at de enten vidste, at de var ved at tabe diskussionerne eller at de følte sig kørt af sporet af manglende forudsætninger for at deltage i debatten i det hele taget. Sidstnævnte bliver sandsynliggjort af at de flere gange skrev at de ønskede debatten taget i andre fora end offentlige facebook diskussioner.

Netop her bliver gennemsnitsalderen i ØAR relevant igen. Ikke fordi alder på nogen måde diskvalificerer folks argumenter, men fordi at være veluddannet og have politisk erfaring er en privilegeret position overfor folk der ikke har. Jeg kan selvfølgelig ikke tjekke alder og uddannelse på alle der kritiserede festen da deres indlæg er slettet, men de to anonyme queerfolk på Modkraft er begge studerende over 25 og har henholdsvis 5 og 10 års erfaring i politik. Det er altså overvejende sandsynligt af mange af de kritiske indlæg kommer fra folk der har væsentlig mere erfaring i at tale, tænke og kommunikere politisk. En erfaring der både bliver tillært i uddannelsessystemet og igennem politiske debatter og diskussioner. Læg dertil at queer-politik er et af de mest komplicerede og akademiserede politiske emner at forstå og diskutere kvalificeret. Jeg skal selv holde tungen lige i munden selvom jeg har en humanistisk kanditatgrad og har diskuteret politik i 15 år.

Så når kritiske indlæg slettes er det selvfølgelig stadig et udtryk for silencing af potentielt berretiget minoritetskritik. Det skal Østerbro AntiRacister selvøflgelig lære at lade være med. Samtidig er det dog også et udtryk for at nogle mennesker i en mindre priviligeret position der kræver en kommunikationsform der ikke undertrykker dem på grund af manglende erfaring og uddannelse. Begge forståelser er sande, og begge forståelser er vigtige hvis vi skal videre sammen!