Vigtigt at få de svage, de syge og de handicappede ind på arbejdsmarkedet
I de sidste tre år har vi har igen og igen fra næsten alle politikere og specielt fra tidl. beskæftigelsesminister Mette Frederiksen hørt, at det handler om at inkludere de syge, de svage og de handicappede på arbejdsmarkedet. Det er den overordnede ideologi, der ligger bag ved regeringens reformer omkring førtidspension, fleksjob og sygedagpenge.
Arbejdsmarkedsinklusion skal forhindre social eksklusion
Deltagelse på arbejdsmarkedet bliver betragtet som den centrale medicin, der skal forhindre social eksklusion og psykologisk isolation øget forbrug af alkohol og en usund livsstil. Hvis man blot får en førtidspension eller sygedagpenge er man på en ”passiv forsørgelse uden for fællesskabet”. Ved at komme på arbejdsmarkedet bliver man en del af ”fællesskabet”, af samfundet. Man får det bedre, bliver ”helbredt” og udvikler sig!
Lidt ironisk kan man sige, at regeringen i de sidste par år har forsøgt at virkeliggøre Jacob Haugaards gamle, provokerende slogan: ”Hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge.” Det er blandt andet sket i førtidspensionslovgivningen ved at oprette ressourceforløb, der skal bidrage til at udvikle den enkelte borgers ressourcer i retning af arbejdsmarkedet og udvidet fleksjobordningen, så der nu kan oprettes fleksjob helt ned til to timer ugentlig.
Ny Phd-afhandling gennemhuller myten om arbejdsmarkedsdeltagelsens helbredende virkning
Denne myte er nu blevet effektivt tilbagevist og gennemhullet i en ny Phd-afhandling fra Institut fra Statskundskab på Aalborg Universitet: Iben Nørup: Arbejde og sygdom – om at være en del af fællesskabet. Dec. 2014
Afhandlingens statistiske analyser af arbejdsmarkedsdeltagelsens betydning for den sociale eksklusion af kronisk syge og handicappede, baserer sig på Region Nordjyllands survey ”Sundhedsprofilen 2010” med knap 25.000 respondenter, som er koblet sammen med Danmarks Statistiks registre og DREAM databasen. Med brug af strukturelle ligningsmodeller analyseres kronisk sygdom og handicaps effekt på tre dimensioner af social eksklusion - en psykologisk dimension, en social dimension og en deltagelses dimension – og ikke mindst analyseres det hvordan arbejdsmarkedseksklusion påvirker denne sammenhæng.
Arbejdsmarkedseksklusion er hverken årsag eller løsning på den sociale eksklusion
Afhandlingens konklusioner er meget klare og tankevækkende i forhold til de forestillinger de fleste politikere har og den politik, som et bredt politisk flertal gennemførte i 2012-13.
Afhandlingens budskab er, at kronisk sygdom og handicap ofte fører til social eksklusion i vort samfund dvs. tab af autonomi og medborgerskab på tre dimensioner, henholdsvis en individuel, en social og en deltagelsesorienteret dimension. Men arbejdsmarkedseksklusion er ikke den afgørende faktor i forhold til den sociale eksklusion. Det er derimod den kroniske sygdom og handicap i sig selv.
Den afgørende fejlslutning i den dominerende tænkning er, at arbejdsmarkedseksklusion bliver sat lig med social eksklusion. Men det forholder sig altså omvendt, at kronisk syges og handicappedes arbejdsmarkedseksklusion hverken er årsag til deres sociale eksklusion, og heller ikke løsningen på deres sociale eksklusion.
Forskel på frivillig og ufrivillig eksklusion
Afhandlingen understreger endvidere, at det er meget væsentligt at sondre mellem at stå frivilligt eller ufrivilligt uden for arbejdsmarkedet. Manglende deltagelse på arbejdsmarkedet er først for alvor problematisk, når der er tale om en ufrivillig situation. Med den nye politik på førtidspensions-, fleksjob- og sygedagpengeområdet forsøger man at tvinge mennesker ind på arbejdsmarkedet, fordi man tror og mener, at det er godt for dem. Men det savnes der videnskabeligt belæg for, ifølge denne afhandling!
Mange lever udmærket uden for arbejdsmarkedet
Umiddelbart kan man også undre sig over, at politikerne i så høj grad tror, at arbejdsmarkedseksklusion får alvorlige sociale konsekvenser for kronisk syge og handicappede, når andre studier viser, at det ikke gør det for efterlønnere og pensionister eller folk som midlertidigt eller permanent forlader arbejdsstyrken for at være hjemmegående husmødre, for at gå på barsel eller for at uddanne eller efteruddanne sig.
Senest har SFI dokumenteret, at en tilkendelse af førtidspension er godt for helbredet og parforholdet. Det er stik imod de fleste politikeres forestillinger, hvor mange lidt foragtelig taler om, at mennesker sygner hen, når de bliver parkeret på førtidspension uden for arbejdsmarkedet. http://www.sfi.dk/pressemeddelelser-4599.aspx?Action=1&NewsId=4471&PID=9206
Ideologien i vækst- og lønarbejdssamfundet
Hvorfor handler politikere og embedsmænd som de gør - imod hvad videnskaben siger? Hvorfor forsøger de igen og igen at ordinere en medicin, som man ved ikke har nogen virkning, men derimod klare skadelige bivirkninger?
Den overordnede forklaring er, at vi lever i et vækst- og lønarbejdssamfund, i en konkurrencestat, hvor der sker en ideologisk indoktrinering med hensyn til økonomisk vækst og lønarbejde. Efter denne ideologi er krumtappen i løsningen af mange af vores problemer skabelsen af yderligere økonomisk vækst og en forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen.
På flere områder ved man, at en række af de midler politikerne bruger ikke har nogen eller ganske lille effekt. Alligevel forsøger politikerne ofte at bortforklare det og fastholder deres ideologi.
Eksemplet med forholdet mellem arbejde og sygdom er blot et lille eksempel på denne generelle tendens.
Et sprogligt apartheidsamfund
I politikernes verden bliver samfundet i stigende grad sat lig med arbejdsmarkedet. Derfor taler man åbent om, at man bliver en del af ”fællesskabet”, når man er på arbejdsmarkedet. Man er altså uden for fællesskabet, hvis man ikke er på arbejdsmarkedet. Man er ”parkeret på en overførselsindkomst”. Man er ”aktiv”, hvis man er på arbejdsmarkedet. Man er ”passiv”, hvis man er udenfor. Derfor bruger man også flittigt begreberne passive overførsler og aktive overførsler, hvor aktive overførsler er overførsler, der tvinger een ind på arbejdsmarkedet.
Hvad politikerne i de sidste 10-15 år mere og mere systematisk har gjort er at opbygge et sprogligt apartheidsamfund, hvor deltagerne på 1. klasse på arbejdsmarkedet beskrives med positive begreber, men menneskene på 2. klasse uden for arbejdsmarkedet beskrives med negative begreber.
Opgør med konkurrencestaten
Et opgør med konkurrencestaten må som omdrejningspunkt have et opgør med lønarbejdet og lønarbejdsmarkedet som den styrende og dominerende sektor i samfundet og en etablering af et medborgersamfund, hvor arbejdet i familien og det civile samfund også anerkendes som samfundsnødvendigt arbejde.
Litteratur:
Steen Bengtsson, Kirstine Bengtsson, Agnete Aslaug Kjær, Malene Damgaard, Christian Kolding-Jørgensen: Hvilken forskel gør en tilkendelse af førtidspension? SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:14. 2014
Iben Nørup: Arbejde og sygdom – om at være en del af fællesskabet. En kritik af forestillingen om arbejdsmarkedsdeltagelsens afgørende betydning for den sociale eksklusion af kronisk syge og handicappede. PhD Series: Faculty of Social Science, Aalborg University. Published by: Aalborg University Press, aauf@forlag.aau.dk. Printed in Denmark by Rosendahls, 2014. 550 s. Forsvaret den 3. Dec. 2014. http://vbn.aau.dk/files/207555674/Iben_N_rup_EPUB.pdf