Naturen er hellig – et forslag til sommerlæsning

Marsh imod katastrofen?

Udgangspunktet for Jens-André P. Herbeners bog: ”Naturen er hellig. Klimakatastrofe og religion”   bliver klart trukket op i bogens indledning. I de sidste 20 år har vi hørt gentagne advarsler fra videnskabsmænd, politikere og religiøse ledere om de katastrofale udsigter for klimaændringer, hvis vi ikke nedsætter CO 2 udledningen og holder temperaturstigningerne under 2 grader med udsigten til 5-6 grader stigning i år 2100.

Der er ikke sket ret meget.  Den politiske vilje mangler både blandt de politiske ledere og i befolkningerne. Det ligner mere og mere en uundgåelig marsh imod katastrofen. Alarmismen er blevet en realitet.

Klimakatastrofens årsager

Det er som om, vi ikke har forstået klimakatastrofen ordentlig. Derfor siger Herbener, at ”man må grave et spadestik dybere til nogle bagvedliggende årsager”. De grundlæggende årsager til den økologiske katastrofe skal ikke alene søges i kapitalismen og de vækstideologier, vi hylder. Vi skal derimod helt ned i det religiøse lag hos menneskene for at finde den grundlæggende årsag.

Kristendommen og monoteismen

 I den økologiske debat er det ikke nyt at se det dominerende natursyn i kristendommen som en faktor i manglen på bæredygtighed. Det har teologen Ole Jensen gjort i flere bøger. Det nye og originale i Herbeners synspunkt er, at han udbreder synspunktet til alle de monoteistiske religioner (jødedommen, kristendommen og Islam) og til selve det monoteistiske paradigme. Monoteisme betyder, at man har én gud, og at der er en væsensforskel mellem Gud og mennesket, og at naturen herved bliver frataget sin hellighed.

De tre økologiske syndefald

Bogens hovedtese er, at fremkomsten af agerbrug, monoteisme og industri udgør tre skelsættende historiske revolutioner og forudsætninger for den globale klimakrise. Derfor kalder han også revolutionerne de tre økologiske syndefald (s. 16).

Den historiske livevægt

For at illustrere vores helt ekstraordinære situation med vækst, forurening og overbefolkning fremhæver Herbener, at i 95 procent af Homo sapiens levetid (200.000 år) har mennesket kun udøvet et minimalt tryk på naturen. Det begyndte for 11.000 år siden med agerbrugets opfindelse.  Opfattelsen af naturen blev ændret med de monoteistiske religioner, som startede i det spæde med den ægyptiske farao Akhnaton, der levede i det 14. århundrede før vor tidsregning, d.v.s. for ca. 3- 4000 år siden.

Grønne religionsformer og spiritualitet

Grundproblemet er altså, at menneske og natur i vores forestillinger og livsform er blevet fjernet fra hinanden. Naturen er blevet frataget sin guddommelighed, hellighed. Hvis forkerte religionsformer er en dybtliggende årsag til økokrisen, må løsningen efter Herbener være, at de nuværende verdensreligioner i løbet af relativ kort tid udvikler mere naturvenlige religionsformer.

Ifølge Herbener har størstedelen af menneskeheden altid være religiøs. Man kan ikke udrydde religionerne. Hvad det gælder om er at udvikle tolerante og økologisk bevidste religionsformer. Derfor mener Herbener, at udviklingen af grønne religionsformer og spiritualitet er en af fremtidens hovednøgler til løsning af den økologiske krise.

Bogens svagheder

Det er synd, at Herbener ikke nævner og går ind i en debat med den amerikanske økologiske økonom Herman E. Daly, der sammen med teologen John B. Cobb Jr. er gået ind i en nærmere diskussion af religionens betydning for miljøproblemet og formulerer en biosfærisk vision i dialog med de dybdeøkologiske principper. (Daly og Cobb 1991).

Bogens svaghed er, at den ikke diskuterer, om det er muligt at vende tilbage til en bevidstheds- og mentalitetstilstand, hvor naturen betragtes som hellig. Hvad vil det for et moderne menneske sige at udvise religiøs ærefrygt for naturen? Hvilke former for tabuer og religiøse kultformer kan og skal genopdages og udvikles?

Konkrete økologiske leveråd

Men bogen er alligevel også meget konkret i sine anvisninger til den enkelte om, hvad man kan gøre: 1. Få kun et barn i hver familie 2. Vend den herskende vækstideologi ryggen ved at sætte klimaet før jagten på penge og karriere, 3. Meld dig ind i en miljøorganisation og 4. Meld dig ind i en religiøs bevægelse og vær med til at gøre religionerne mere grønne.

Pavens miljø-encyklika

Pave Frans’ nye miljø-encyklika Laudato Si (15.6.2015) viser, at religionernes forhold til klimakrisen, bliver et centralt emne i fremtidens politik. Hertil har Herbener med sin bog bidraget med nye synsvinkler og god baggrundsoplysning.

Herman E. Daly & John B. Cobb, Jr.: Det fælles bedste. En økologisk økonomi for fællesskab og fremtid. Hovedland 1991. Kap. 12 Den religiøse vision 267-292.

Jens- André P. Herbener: Naturen er hellig. Klimakatastrofe og religion. Informations Forlag 2015.

Anmeldelsen vil også blive bragt i tidsskriftet Nyt Fokus nr. 4. 2015