Annonce

29. juni 2014 - 14:51

Folkemødet 2014 – en afspejling af demokratiet og samfundet på godt og ondt

Folkemødet – et nyt element i dansk demokrati

Det var i år fjerde gang man afholdt Folkemøde på Bornholm, hvor borgere, eksperter, medier og politikere mødes i 3 dage til demokratisk debat. Der er lige adgang for alle ikke rene kommercielle organisationer at deltage, og alle arrangementer er åbne og gratis at deltage i. I år var der 1891 events og 663 arrangører med gennemsnitlig 22 800 deltager pr dag og i alt 91 000 deltagere i alt.

Folkemødet har betydet en vældig styrkelse af Bornholm og allerede blevet et godt nyt element i det danske demokrati.

Lever Folkemødet op til idealerne?

Lever Folkemødet så op til skabelsen af nye og mere levende muligheder for møder mellem borgere og forskellige typer af beslutningstagere eller er det blot en ”lukket fadølsfest for lobbyister” som nogle lidt hånligt har kaldt det?

Personlige erfaringer igennem BIEN Danmark

Min personlige erfaring bygger på deltagelse sidste år og igen i år. I år var jeg aktiv deltager i Basisindkomstbevægelsens telt (BIEN Danmark), sidste år som almindelig deltager, der gik rundt på hele terrænet.

For BIEN Danmark var folkemødet 2014 en meget positiv oplevelse. Det var igennem fondsstøtte lykkedes at leje telt og udstyr og få et meget spændende program på benene.

For de fleste organisationer, der deltager, er målet naturligvis at gøre opmærksom på sig selv og hverve nye tilhængere. Det gjaldt selvfølgelig også os. Men vi havde derudover også som mål at komme i dialog med vores seriøse kritikere af borgerløn for at høre hvilke gode argumenter, der kan gives imod basisindkomstideen. Vi betragtede vore arrangementer som oplæg til en gensidig læreproces, hvor man kunne lære at lytte, høre noget nyt og skærpe sine argumenter.

 I år havde vi et omfattende program, hvor vi kom i dialog med en række fremtrædende samfundsdebattører:

Morten Kelstrup (Københavns Universitet), Torsten Gejl (Alternativet) og Søren Christian Hansen (Retsforbundet), Jørn Henrik Petersen (Syddansk Universitet), Preben Wilhjelm (tidl. medlem af Folketinget for VS) og Thomas Boje (Roskilde Universitetscenter) Otto Brøns-Petersen (CEPOS), Kristian Weise (CEVEA), Ole Bjerg (CBS), Frank Erichsen ("Bonderøven" fra DR) og Bent Hindrup Andersen (Sammenslutningen af Danske Småøer, tidl. folketingsmedlem for Enhedslisten).

Se YouTube optagelserne: http://www.basisindkomst.dk/

Der var ca. 25 sidepladser i vores telt – og det var fyldt ved de fleste arrangementer med stående folk i teltåbningen. Der kom en god dialog med publikum og vi fornemmede at vi for nogle havde igangsat nye tanker. Vi fik en række nye kontakter og ideer til vort videre arbejde.

Jeg vil tro at mange små organisationer har lignende erfaringer. På den måde må Folkemødet som en institution siges at være en ubetinget succes.

Set i et større perspektiv kan man alligevel stille spørgsmålet om Folkemødet helt lever op til sine fine formål:

De store medier fokuserer næsten kun på toppen

Folkemødet er blevet en årlig begivenhed i det moderne mediebillede, som på mange måder afspejler samfundet på godt og ondt. I tre dage fokuserer alle medier helt unaturligt på, hvad der foregår et sted i landet, Allinge på Bornholm, hvor flertallet af landets beslutningstagere er samlet til sommermøde- festival. Her registrer de store medier nøje, hvad denne top siger, gør og sender af nye signaler til hinanden.

Hvad der sker nedenunder dette top-lag blandt hundredvis af civile samfundsorganisationer i de mange telte langs stranden i Allinge hører man meget lidt om i de store medier.

Men det er nok her det nye – den rigtige demokratiske samtale – sker. Mange beslutningstagere tager sig heldigvis også tid til at gå rundt og deltage i debatter, de ellers ikke deltager i til daglig. Det er en af styrkerne ved Folkemødet.

De rige og stærke kan købe sig til omtale

Folkemødeavisen viser, at Folkemødet afspejler samfundets penge- og magtstruktur. Hvem er det der har råd til at købe de første og største reklamer i avisen – at fange folks opmærksomhed og sætte dagsordenen for vigtige debatter? Det er selvfølgelig Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, LO og FTF, Langbrug og Fødevarer, KL og Danske regioner samt pensionskasseselskaber for at nævne de mest fremtrædende.

Alternative dagsordener har svært ved at trænge igennem

Ser man det store program igennem vil man se, at Folkemødet naturligvis afspejler samfundets almindelige debat.
Det er den snævre mainstream dagsorden der dominerer. Få organisationer stiller det de mere dybtgående spørgsmål om samfundets grundlæggende værdier, institutioner og udviklingsretning. Ingen af de store organisationer lægger således op til dybtgående debatter om den økonomiske vækst, lønarbejdet og penge og det finansielle systems indretning. Selv Enhedslisten afholder sig fra disse mere principielle debatter, og havde drejet deres program retning af de mere dagsaktuelle spørgsmål. Det nye parti Alternativet stod som en af de få organisationer, som lagde op til den principielle debat om økonomisk vækst og økologi.

Nogle forslag:

Hvis man skal foreslå Folkemødesekretariatet ændringer fremover ville mine forslag gå på:

Penge og politik hænger sammen. Har man penge, kan må købe sig til omtale og indflydelse. Man har ved reglerne for Folkemødet forsøgt at lave en delvis afkobling mellem penge og politik. Den må i fremtiden gøres klarere.

  1. Man bør være betydelig mere kritisk overfor store private, offentlige og halvprivate organisationers muligheder for at købe sig til reklame og pladser. Nogle af disse organisationer hører efter min opfattelse ikke hjemme i folkemødet med nok til erhvervs-messer og dyrskuer.
  2. Selvom at man siger at alle kan deltage, koster det for små organisationer meget at deltage med teltleje og udgifter i tilknytning hertil. Måske skal man lave en større differentiering i lejen efter organisationernes art.
  3. Man burde overveje i højere grad at samle organisationer, der ligner hinanden på samme plads (område), så man som deltager får et lettere overblik og som arrangør får større muligheder for samarbejde og samvirke.

 

 

 

 

 

 

Annonce